Andengenerationsindvandrere henter ikke længere deres udkårne i oprindelseslandet, men finder dem i indvandrermiljøer i Danmark. Antallet af vielser mellem to andengenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande er vokset fra 25 i 1999 til 130 i 2007, hvilket er en femdobling. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Indførelsen af 24-årsreglen og tilknytningskravet er ifølge flere eksperter årsagen til, at mange efterkommere opgiver at blive familiesammenført med en ægtefælle fra oprindelseslandet. I stedet søger de efter en mage i Danmark. Men dette fører ikke til flere blandede ægteskaber mellem efterkommere og danskere. Tværtimod har antallet af blandede ægteskaber ligget stabilt på cirka 100 årligt siden 1999, selvom antallet af nygifte efterkommere stiger.
Blot hver 20. vielse af kvinder med tyrkisk baggrund i Danmark var med en dansk mand i 2007. Det skyldes, at nogle tyrkiske kvinder ikke tør følge deres hjerte, mener integrationskonsulent Esma Birdi.
Det forekommer, at en tyrkisk kvinde har et godt øje til en dansk mand, men hun ved nærmest instinktivt, at et ægteskab med ham vil skabe store problemer. Langtfra alle kvinder er stærke nok til at træffe deres frie valg. De fravælger derfor den danske mand for at beholde et religiøst og kulturelt fællesskab med familien og omgangskredsen, siger hun.
I tyrkiske miljøer rangordnes kommende ægtefæller efter et tydeligt mønster, fortæller Esma Birdi, der selv har tyrkisk baggrund.
Eksempelvis ser tyrkiske forældre helst, at deres piger gifter sig med tyrkiske muslimer. Lykkes det ikke, skal det være med en anden muslim. Lykkes det heller ikke, kan det ende med at blive en dansk mand, som konverterer til islam. Men selvom han går så langt som at konvertere, vil ægteskabet være ugleset i mange tyrkiske miljøer, siger hun.
Religion spiller en altafgørende rolle for valget af ægtefælle, konkluderer Lene Kühle, lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet.
Inden for islam er det praksis, at en muslimsk kvinde skal gifte sig med en muslimsk mand, og det har selvfølgelig en effekt, som man ikke skal underkende. Men inden for alle religioner synes man, at det er en god idé, at man gifter sig med en fra samme religion.
Det medgiver integrationskonsulent Manu Sareen, der er valgt til Københavns Borgerrepræsentation for det Radikale Venstre, men han mener, at der er et særligt kraftigt pres fra indvandrerforældre med muslimsk baggrund.
Datteren kommer ikke bare slæbende hjem med én, der hedder Rasmus, siger han.
De få blandede ægteskaber mellem efterkommere og danskere er et symptom på, at vi lever i parallelle samfund, mener Manu Sareen.
For mig vidner tallene om, at der er en voldsom polarisering mellem danskere og etniske minoriteter. Både danskerne og minoriteterne kan hver især se, at der er en masse galt med den anden gruppe, og derfor adskiller de sig fra hinanden.