28-årig hf-elev: Livet er for kort til et dårligt job

Mia Knudsen var butiksansat i mange år og stod til ikke at få nogen uddannelse, men hun besluttede at gå i gang med en hf sidste år. ”Jeg vil gerne sikre min søn og have et arbejde, jeg er glad for at stå op til om morgenen,” siger hun

Mia Knudsen er 28 år og bor alene med sin fireårige søn og tager hf i Holbæk. Hun oplever, at hendes motiva­tion for at lære er meget større, end da hun var teenager. – Privatfoto.
Mia Knudsen er 28 år og bor alene med sin fireårige søn og tager hf i Holbæk. Hun oplever, at hendes motiva­tion for at lære er meget større, end da hun var teenager. – Privatfoto.

Hvorfor går du i gang med en uddannelse så sent, i stedet for at beholde dit job?

Det spørgsmål har mange venner og bekendte stillet den 28-årige Mia Knudsen fra Fårevejle i Nordvestsjælland. Efter mange år som butiksansat valgte hun at søge ind på hf enkeltfag i Holbæk i sommeren 2020. Hun bor alene med sin søn på snart fire år og drømmer om at komme i gang med en videregående uddannelse, når hun har taget en fuld hf i sommeren 2022. Gerne noget med teknik, matematik eller biologi. Måske en ingeniøruddannelse.

”Efter folkeskolen gik jeg i gang med en handelsuddannelse, men jeg afsluttede den ikke, fordi det ikke var det rigtige. Jeg arbejdede i butik i mange år og var egentlig glad for det. Men det var hårdt, og jobbet er for lavtlønnet. Jeg fandt ud af, at hvis jeg skulle give min søn en ordentlig fremtid, måtte jeg i gang med en uddannelse,” fortæller Mia Knudsen.

Mia Knudsen voksede op og gik i folkeskolen i Holbæk. Hendes mor er social- og sundhedshjælper, og hendes far arbejder i et byggemarked. Derfor lå butiksfaget lige til højrebenet.

Efter skolen gik hun i gang med en handelsuddannelse og kom i lære i Brugsen. Det gik godt, indtil hun efter et par år fik læreplads i et supermarked, hvor tempoet var højt.

”Det kan godt være, de siger, at man skal lave de rigtige løft, og at arbejdsgiveren gerne vil tage hensyn. Men når der er travlt, så når man bare ikke at lave de rigtige arbejdsstillinger, og så kan man risikere at smadre sig selv fuldstændigt,” fortæller Mia Knudsen.

Da hun var 21 år, flyttede hun sammen med sin kæreste. De købte hus, og parret var økonomisk bundet, så hun fortsatte med at arbejde i butik, mens hun grublede over, om skulle skifte spor. Hun blev mor som 24-årig, og sidste sommer besluttede hun og kæresten at gå hver til sit, men de er stadig gode venner og bor i dag 300 meter fra hinanden.

Mia Knudsen blev efterhånden overbevist om, at hun skulle skifte butiksdisken ud med skolebænken. I første omgang prøvede hun den særlige sygeplejerskepakke, hvor man kan tage hf på et år og derefter gå i gang med sygeplejerskeuddannelsen. Men hun var usikker på, om sygeplejen var noget for hende og valgte derfor at begynde på en fuld hf.

De klassekammerater, Mia Knudsen arbejder mest sammen med, er 28 år og 35 år, og hendes sidemand i klassen er en kvinde i 60’erne.

”Jeg har fantastiske lærere. De har fået rykket mig. De giver ikke bare op, ligesom lærerne gjorde i folkeskolen. Eleverne er også søde, og jeg har fået flere veninder. Hvis jeg skulle have taget en hf, da jeg var helt ung, havde jeg nok ikke gidet på grund af lektierne. Men i dag er jeg fuldt fokuseret på, at jeg skal have den eksamen. Jeg har en lille knægt, jeg skal forsørge, og hvis jeg får en god uddannelse, kan han også blive sendt i den rigtige retning. Det er nok det, der betyder allermest for mig, og så vil jeg gerne have et arbejde, som jeg er glad for at stå op til om morgenen,” siger Mia Knudsen.

Hun laver lektier om aftenen og i skolen. Hendes største udfordring er engelsk, men hun fortæller, at hendes lærer er god til at opmuntre hende.

Mia Knudsen er i øjeblikket ved at finde ud af, om det er muligt at komme i et praktikforløb, så hun bedre kan beslutte, hvilken uddannelse, hun skal satse på efter hf:

”Det er vigtigt, at der mulighed for at gå i gang med en ny uddannelse, selvom man først er klar til det sidst i tyverne. Livet er for kort til at spilde sit liv på et arbejde, man ikke rigtig har lyst til.”