Prøv avisen

Vikingegener hos en million briter

"Til trods for at de kom for langt over 1000 år siden, er arven efter vikingerne stadig stærk i Storbritannien," forklarer dr. Jim Wilson fra Edinburgh University, der tillige er forskningschef ved firmaet BritainsDNA, som sælger test, der tillader folk at kortlægge deres eget dna. Foto: KD

Kromosomtest viser, at mange britiske mænd i dag har vikingeblod i årerne

Vikingerne plyndrede ikke kun de britiske øer, de slog sig også ned og forplantede sig.

Kromosomtest viser, at en andel, der svarer til 930.000 nulevende britiske mænd, er direkte efterkommere af vikinger. De bærer alle et Y-kromosom, som har et mønster, der stort set ikke findes uden for Skandinavien.

Forekomsten er størst på Shetlandsøerne, hvor næsten 30 procent af alle mænd har vikingeblod i årerne. Også Orkneyøerne og det nordlige Skotland har en høj andel. Men overalt på de britiske øer er der mænd, som har det særlige kromosom, der går i arv fra far til søn.

Til trods for at de kom for langt over 1000 år siden, er arven efter vikingerne stadig stærk i Storbritannien, forklarer dr. Jim Wilson fra Edinburgh University, der tillige er forskningschef ved firmaet BritainsDNA, som sælger test, der tillader folk at kortlægge deres eget dna.

LÆS OGSÅ: De britiske spor efter vikingerne

Selskabet har undersøgt 3500 mænd og sat det i relation til, hvor på de britiske øer mændenes bedstefædre kom fra.

Forskerne har kigget efter seks særlige varianter af Y-kromosomet med navne som R1a-S443, der er udbredte i Skandinavien, men yderst sjældne andre steder. Det er samme Y-kromosomer, som findes på Færøerne og i Island.

Vores undersøgelse indikerer, at koncentrationen af vikingeblod er meget varieret, og da Y-kromosomer kun er relateret til landets mandlige befolkning, og kun til fædre og sønner i direkte linje, så er det meget sandsynligt, at langt flere af os er relateret til vikingerne, fremhæver Jim Wilson.

Et af de overraskende resultater er, at andelen af vikingeblod er meget lav i Irland, som var et af de første steder, vikingerne decideret slog sig ned i år 841.

Men en del af forklaringen er, at undersøgelsen primært forholder sig til vikinger fra Norge. Kromosomerne fra de danske vikinger har nemlig ikke de samme klare kendetegn, som gør det muligt at fastslå slægtskabet.