”En arkæologisk tusindårshændelse,” kalder museumsdirektør Lars Holten det projekt, som er undervejs i Sagnlandet Lejre på Midtsjælland, og som skal stå færdigt i sommeren 2019.
Af 1000 tons egetømmer bygges en skibsformet kongehal, der er 61 meter lang, dækker 600 kvadratmeter og er en rekonstruktion af et byggeri, som arkæologer fandt stolpehullerne til ikke så langt derfra i 2009. Byggeriet er dateret til 700-tallet og er det største hus, der er fundet i Danmark fra oldtid og vikingetid.
”Der er ikke bygget så stor en rekonstruktion før, og det er ikke sikkert, der bliver mulighed for at arbejde i de dimensioner igen. Konge- hallen er så stor, at Vikingeskibsmuseets rekonstruerede skib ’Havhingsten fra Glendalough’ kan stå inde i bygningen. Vi er meget taknemmelige for, at fondene har været interesserede i dette projekt, som gør det muligt at komme i tættere kontakt med historien,” siger Lars Holten med henvisning til A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden, som har givet henholdsvis 65 millioner og 10 millioner kroner til det ambitiøse projekt.
Ifølge museumsdirektøren er byggeriet ikke alene med til at levendegøre, at Lejre ved overgangen fra jernalder til vikingetid var et mægtigt kongesæde befolket af en rig, sofistikeret og krigerisk overklasse, som måske var identisk med de mennesker, sagn og sagaer omtaler som skjoldungernes slægt. Fund og rekonstruktion har også givet værdifuld ny indsigt i datidens avancerede byggemetoder og beregninger af proportioner.
Selvom det måske kun sker én gang, at man genskaber en hel kongehal på dansk grund, er Lejre-projektet som sådan ikke en isoleret hændelse. Tværtimod er der i disse år stor foretagsomhed blandt arkæologer, historikere og museumsfolk med at udgrave, analysere og formidle.
I Lellinge ved Køge gjorde arkæologer for fire år siden et opsigtsvækkende fund af en vikingeborg fra 900-tallet, Borgring. Omkring Jelling og længere mod sydøst i Erritsø er der gjort markante fund af vikinge-palisader, og i Ribe pågår en omfattende udgravning af huse, som giver ny viden om, at Ribe forblev en vigtig by i 800-tallet.
Vikingernes store metropol fra 800-tallet og et par hundrede år frem var hverken Lejre, Jelling eller Ribe, men Hedeby syd for grænsen, der sammen med Dannevirke netop har fået status som Unesco-verdenskulturarv.
Ifølge Jeanette Varberg, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet og til næste år udgiver en stor samlet fremstilling af vikingetiden i bogen ”Viking. Ran, ild og sværd”, er Hedeby symbol på, at der er meget mere at opdage og opbygge fra en arkæologisk set meget interessant periode, idet kun fem procent af områdets 24 hektar er udgravet.
”Selvom vi ved rigtig meget om vikingetiden, så er der uendelig meget mere, vi ikke ved, og som bare venter på, at de kommende generationer finder frem til det,” siger hun.
At de mange nye fund og uløste gåder er med til at skabe interesse for vikinger er givet, men det forklarer ifølge Asser Amdisen, historiker og forfatter til adskillige bøger om danmarkshistorien, ikke hele den hype, der er omkring vikinger i tiden. Viking er i dag også et populærkulturelt fænomen, som dukker op i tv-serier, til melodi grand prix, i historiske reenactments og som efterskolefag. Og forklaringen skal findes i den voksende nationale optagethed, som har præget befolkningen siden 1990’erne, mener han.
”Dengang vi bevægede os mere mod et forenet Europa var fokus på det kristnede, fredelige Danmark. Nu er Europa-begejstringen væk, nationalismen blomstrer op, og derfor er der igen fokus på vores mere krigeriske fortid,” siger Asser Amdisen, som ser det nationale fokus som årsag til, at danske medier kun har gjort lidt ud af, at vikingernes hovedby er kommet i verdens fineste kulturhistoriske selskab – for den er jo tysk i dag.
I Sagnlandet Lejre vil museumsdirektør Lars Holten ikke afvise, at vikingernes historie bliver brugt til at skabe en national dansk fortælling. Men han understreger, at historien lige så vel kan bruges modsat:
”Hvis der var nogen, som var kosmopolitiske, så var det vikingerne.”