Trods coronakrise og øget smittefare trådte Folketingets partiledere i går sammen til en flere timer lang debat i folketingssalen. Statsminister Mette Frederiksen (S) havde slået et hovedtema an ved i et interview med dagbladet Børsen at åbne for nye økonomiske reformer. Vel at mærke reformer, der igen skal øge udbuddet af arbejdskraft.
Den slags reformer har der været en del af af siden velfærdsaftalen fra 2006, der strammede adgangen til efterløn og indførte en gradvis forhøjelse af pensionsalderen. Sammenlagt har reformer de seneste 15 år sendt over en kvart million mennesker ekstra ud på arbejdsmarkedet.
Siden S-regeringen trådte til i 2019, er arbejdsudbuddet faktisk skrumpet igen med 10.000-11.000 personer. Først og fremmest fordi ældre over 60 år har fået en ny mulighed for at gå på tidlig pension – den såkaldte Arne-pension, som blev opkaldt efter hovedpersonen i Socialdemokratiets valgkampagne.
Ordningen blev aftalt i oktober mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, mens de øvrige borgerlige partier og De Radikale holdt sig udenfor.
De Radikale fik oprindeligt ind i forståelsespapiret med regeringen, at initiativer, der mindsker beskæftigelsen, skal modsvares af andre tiltag, der mindst øger beskæftigelsen tilsvarende. Den tidlige tilbagetrækning ventes at trække over 10.000 personer ud af arbejdsstyrken, og det skal en ny reform råde bod på.
Mette Frederiksen vedgår nu, at reformer skal øge beskæftigelsen lige så meget. Hun kigger blandt andet i retning af kvinder med indvandrerbaggrund, som stadig har en langt lavere beskæftigelse end andre grupper. Og hun kigger på de cirka 50.000 unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller et arbejde.
I folketingsdebatten understregede statsministeren, at reformerne skal være grønne, socialt retfærdige og hænge sammen regionalt.
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen (V), understregede i debatten, at skattestoppet stadig er afgørende, og han skosede regeringen for at have sat adskillige skatter op, siden den trådte til. Han var dog også forsigtigt positivt overrasket over de nye toner fra regeringen.
Også De Konservatives leder Søren Pape Poulsen ville gerne forhandle økonomiske reformer.
De borgerlige partiers dilemma er, at hvis de i løbet af foråret bærer dem igennem, kommer de til at finansiere aftalen om tidlig pension, som de har kritiseret så voldsomt. Da der ovenikøbet fortsat er et stort råderum i dansk økonomi, kan de borgerlige hjælpe regeringen med at kunne gennemføre endnu mere af sin politik sammen med sine støttepartier.
Især SF og Enhedslisten er kritiske over for udbudsreformer. Som de udtrykker det, betyder det bare, at man beder flere personer om at stille sig op i arbejdsløshedskøen, og det er med til at presse lønningerne ned.
Nogle reformer øger også uligheden, og på det punkt står regeringen i forvejen med en hovedpine. Ganske vist er uligheden i Danmark fortsat lav, men over 20 år er den steget, og det er fortsat under den nuværende regering. Tiltag som højere tobaksafgifter har skubbet på udviklingen.
Til forårets reformer hører formentlig en ydelsesreform. SF og Enhedslisten vil presse på, for at overførselsindkomsterne sættes op, især til de dårligst stillede, men det vil alt andet lige trække flere personer ud af arbejdsstyrken og dermed gøre reformbehovet større.
Venstre er senest blevet kritiseret hårdt for ikke at være med i forliget om en politireform. Den kritik blev gentaget under debatten i folketingssalen. Her fastholdt Jakob Ellemann-Jensen, at Venstre gerne ville have været med, men at regeringen smed partiet ud af politiforhandlingerne.
Overvejelsen af, om man skal gå på kompromis for at være med i en samfundsvigtig aftale, bliver næppe mindre besværlig for Venstre senere. Tolker partiformanden fortsat sit skattestop lige så kategorisk som ved politiforhandlingerne, er det svært at se Venstre ombord i en aftale.