Når gårdejer Lars Christian Jensen går på sine marker, som krydses af vildsvinehegnet, er der ikke længere nogen dyr at se.
”Vi havde slet ikke troet, det blev så voldsomt, der er ingenting derude længere. Jeg ved godt, der er mange interesser i det hegn, men personligt er jeg nok imod det nu,” siger gårdejeren fra Frøslev nær Padborg.
Flere gange har han måttet skyde lidende hjorte, som sad fanget i hegnet. Det samme har naboer.
Netop skaderne på dyrelivet i området er en af grundene til, at Verdensnaturfonden (WWF) nu har bragt sagen for Bern-konventionen, som administreres af Europarådet.
”Vi vil have en reel vurdering af, hvordan vilde – og fredede – dyr påvirkes af hegnet,” siger seniorbiolog i WWF, Thor Hjarsen.
De gennemgange, der er i den halvanden meter høje og knap 70 kilometer lange afspærring, er også farlige for dyrene, mener biologen.
For mange ligger nær veje og motorveje, så der kan forventes ”en øget mortalitet” af også beskyttede arter.
Udover hensynet tilbiodiversiteten og de følsomme Natur 2000-områder, som hegnet deler, er der også juridisk meget at sige det 80 millioner kroner dyre anlægsarbejde på, mener WWF, som tidligere har indklaget vildsvinehegnet til EU-Kommissionen.
”Vores påstand har fra start været, at man ikke har lavet den grundige videnskabelige konsekvensvurdering. Men i anlægsloven for hegnet er der indført paragraffer, som sætter de nationale, almene klagemuligheder ud af kraft. Derfor er vi nu gået til Bern-konventionen – for at finde ud af, hvordan vildsvinehegnet påvirker naturen og for at sikre, at EU-lovgivningen overholdes. Det gør den efter vores overbevisning ikke,” siger Thor Hjarsen, der anerkender faren ved den svinepest, som vildsvinehegnet skal forsøge at afbøde, men som mener, at den screening, Naturstyrelsen foretog inden opførelsen, er ”helt utilstrækkelig”.
I en mail til til Kristeligt Dagbladforholder Miljøstyrelsen sig således til kritikken:
”WWF har tidligere kritiseret Miljøstyrelsens sagsbehandling af tilladelse til at opføre vildsvinehegnet. Miljøstyrelsen har som svar herpå fremført, at tilladelsen til vildsvinehegnet er i overensstemmelse med habitatdirektivet og hviler på et solidt fagligt arbejde.”
Og at det er ”et kendt problem, at vildt kan komme til skade i forbindelse med hegn, og det er desværre ikke muligt helt at undgå den slags ulykker.”
Også professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse, mener, at anlægsloven for vildsvinehegnet er kritisabel.
”Der er en masse juridiske svagheder, og den virker hastet igennem. For eksempel fik offentligheden fra den 22. marts til den 5. april til indsigelser – der en meget kort høringsperiode”.
Det er Naturstyrelsen, der ansøger som bygherre af vildsvinehegnet, og Miljøstyrelsen, der giver tilladelsen, og den alliance hæfter juraprofessoren sig også ved.
”Når man læser Miljøstyrelsens vurdering, fremgår det, at man ikke finder, der er brug for en habitatvurdering, fordi Naturstyrelsen har overbevist dem om, at der ikke er nogen risiko. Vi har altså at gøre med to styrelser i det samme ministerium,” siger Ellen Margrethe Basse.
”Man får helt klart indtryk af, at det her var en afgørelse, som skulle igennem, og så har man fundet den bedst mulige begrundelse.”
Vildsvinehegnet blev vedtaget af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det står i omkring 80 millioner kroner. Hegnet skal reducere muligheden for, at vildsvin kan komme ind, men det kan ikke udelukkes, at de ikke slipper igennem.
Skulle nogen undre sig over, hvorfor hjorte ikke hænger fast i hegnet omkring for eksempel Dyrehaven nord for København – hvor der går et stort antal hjorte – skyldes det ifølge skovfogeden her, at hegnet i modsætning til det i Sønderjylland er to meter højt og konstrueret til at holde dyrene inde.
”Selvom kronvildt kan hoppe højt, vil de aldrig forsøge, fordi de har deres livsbehov opfyldt i Dyrehaven. De er ikke desperate for at komme andre steder hen,” siger skovfoged Torben Christiansen.