Prøv avisen

Vildsvinehegn har gjort veterinærdebat til værdidebat

Vildsvinehegnet mellem Danmark og Tyskland begyndte som en veterinærpolitisk foranstaltning, men er fra første færd er det blevet gjort til værdi- og udlændingepolitisk symbol. Dette foto stammer fra indledningen af arbejdet med at opsætte hegnet den 28, januar i Ellund ved Padborg. – Foto: Martin Ziemer/Noordpool/Ritzau Scanpix

Det halvanden meter høje hegn, som er ved at blive bygget langs grænsen, skal bremse afrikansk svinepest. Men lige fra første færd er debatten om naturbeskyttelse og fødevaresikkerhed blevet trukket ind i og overskygget af en standende, stærkt polariseret debat om grænser, symboler og udlændingepolitik

I sidste weekend deltog historiker og forsker i nationale fortællinger Michael Böss i et seminar på kursuscenter Bjerremark ved Tønder. Egentlig skulle forsamlingen diskutere, hvordan man i Ribe Stift skal markere 100-året for genforeningen i 2020, men i alle pauser blev debatten domineret af et helt andet emne, som lige nu splitter mere, end det forener: vildsvinehegnet.

”Det kom som lidt af en overraskelse for mig, hvor betændt et emne vildsvinehegnet er i den ende af landet. Jeg havde egentlig betragtet det som et veterinært problem, som man fra myndighedernes side har forsøgt at løse. Men jeg blev klar over, hvor meget mere betydning, der lægges i det hegn. Og det viser, hvor let symboler kan opstå,” siger Michael Böss, som er lektor emeritus ved Aarhus Universitet.

Han har som forsker blandt andet beskæftiget sig med konflikterne i Irland og trækker en parallel til den stærke symbolik, der lå i fjernelsen af hegnene ved den irsk-nordirske grænse i 1998.

Selvom to territorier formelt er adskilt, har det tilsyneladende stor psykologisk betydning, om der går et hegn langs skillelinjerne.

”Den ene symbolske betydning af hegnet er, at vildsvinehegnet ses som et tilbageslag for den gode udvikling med kulturel udveksling i grænselandet. Den anden er, at det griber ind i den særdeles polariserede debat, vi har i Danmark om udlændingepolitikken,” siger Michael Böss.

Det er ikke kun i grænselandet, men i hele Danmark og også i udenlandske medier, at vildsvinehegnet får følelserne i kog. Fra én kant i debatten er der en tilbøjelighed til at sætte lighedstegn mellem en dansk skærpet kurs over for asylsøgere, Donald Trumps planlagte flygtningemur mellem USA og Mexico og den halvanden meter høje og 68 kilometer lange ståltrådsbarriere, som skal holde muligt smittebærende vildsvin ude af Danmark.

”Det er en fysisk skamfering af vores internationale relationer og en lodret fornærmelse af vores gode naboer. DF har atter skadet vores omdømme, flittigt hjulpet af deres altid villige støtteregering,” lyder et typisk debatindlæg på Facebook.

Imidlertid er det ifølge Michael Böss helt ude af proportioner at sætte lighedstegn mellem Trumps grænsemur og vildsvinehegnet.

”Vi har i øjeblikket, hvad man kunne kalde et manikæisk debatklima. I manikæismen bliver alting delt i lyst og mørkt, og alle spørgsmål, alle gråtoner, bliver suget ind i enten det ene eller det andet. Sådan er det med mange samfundsdebatter lige nu, og derfor bliver et vildsvinehegn suget ind i en position som udtryk for trumpisme,” forklarer Michael Böss.

Han understreger, at ingen af siderne er uden medansvar for den polariserede debatkultur med alle dens skyttegrave og hegn. For eksempel bliver det forståeligt afkodet som en politisk symbolik, når hegnet akkurat følger den politisk trukne grænse.

Man kunne også sige, at Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth bidrog til at gøre veterinærdebatten til en værdidebat, da han ved den politiske vedtagelse i marts 2018, halvt i spøg, halvt i alvor skrev dette på sin Facebook-profil:

”Hurra, nu får vi et hegn langs den dansk-tyske grænse. Det bliver godt nok kun halvanden meter højt i første omgang. Men når det nu er der, kan vi da lige lægge et par meter oven i, så hegnet ikke kun kan holde tyske vildsvin ude, men også grænseoverløbere, asylsøgere og andre lykkejægere!”

Hans Kristensen er sønderjyde, jæger og stifter af Facebook-gruppen ”Vildsvinehegn – nej tak”, som i øjeblikket har 2300 følgere. Han understreger, at det var natur- og veterinærspørgsmålet, som satte gruppen i gang for knap et år siden.

”Da loven kom, var det som et lyn fra en klar himmel og uden en forudgående debat. Det blev lanceret som en fastslået kendsgerning, at et hegn var den rigtige måde at holde den afrikanske svinepest, som utvivlsomt er et stort problem, ude af Danmark. Men hvis man kender lidt til grænselandet og til vildsvin, halter logikken. Det er ekstremt svært at hegne for vildsvin, og langt hovedparten af de vildsvin, som kommer til Danmark, svømmer over Flensborg Fjord,” siger Hans Kristensen.

Han erkender, at det ikke i sig selv er et argument imod et hegn, at vildsvinene kan passere andre steder. Men dels mener han, at det er til skade for naturen, at andre dyr bliver begrænset i deres vandring af hegnet. Dels synes han og gruppen, at hegnet skæmmer landskabet. Og dels mener gruppen, at det er et problem, at to tredjedele af hele budgettet til bekæmpelse af afrikansk svinepest går til at hegne dyrene ind. Gruppen mener, at det for eksempel ville være bedre at investere pengene i at udvikle en vaccine.

At det er symbolikken i et hegn, der dominerer debatten frem for naturhensyn og ønsker om at prioritere veterinærindsatsen, er Hans Kristensen godt klar over. For eksempel vurderer, han, at det er symbolikken, der er årsag til, at såvel det danske mindretal i Sydslesvig som det tyske nord for grænsen er blandt de stærkeste modstandere af hegnet. Ingen af de to mindretals organisationer har nemlig tradition for at engagere sig i veterinærdebat.

”Vi må erkende, at der er masser af følelser blandet ind i det her. Men i vores Facebook-gruppe prøver vi at holde følelser for sig og prøve at finde frem til de rent objektive argumenter for og imod et hegn,” siger han.