En termorude, et køkkenvindue, to heste, en bil, en dørkarm ved siden af en 44-årig far til fire, der sad i stuen på sin landejendom ved Næstved, og en tilfældig kvindes arm.
Gennem årene har jægere fået ram på meget andet end det, de sigtede efter. Eksemplerne er et udpluk af hændelser fra de seneste seks år, og hos Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver miljøministeren om jagt og vildtforvaltning, er man opmærksom på uheldene.
Derfor vil sikkerheden i forbindelse med riffeljagt nu blive taget op på et møde den 15. juni, og rådets formand, Jan Eriksen, erkender, at han er bekymret.
”Det er jeg, fordi antallet af riffeljægere er stigende, og riflen er et våben, som har en fantastisk rækkevide, så hvis man ikke sikrer sig, at der er et ordentligt kuglefang, er der en risiko,” siger han med henvisning til de forhold, der skal sikre, at en kugle ikke fortsætter uhindret, hvis den ikke rammer dyret.
Det er af egen drift, Vildtforvaltningsrådet har taget sagen op, og det, der blandt andet skal ses på, er, om nuværende sikkerhedskrav og retningslinjer er tilstrækkelige.
Sammen med Hærens Kampskole i Oksbøl foretog våbenekspert Poul Hartmann i 2003 en undersøgelse af rikochetterende kugler, og resultatet var ”temmelig tankevækkende”, siger Poul Hartmann.
”Sådan som man driver bukkejagt i dag fra jagtstiger og tårn, kan man ikke skyde ret langt, hvis man vil være sikker på, at en kugle ikke springer op igen,” siger han og oplyser, at et projektil, der ikke har ramt noget på sin vej, kan flyve mindst fire kilometer.
Ligeledes bekymrer det ham, at jagt må afholdes på områder helt ned til en hektar, altså 100 gange 100 meter.
”Selv med de mindste kalibre kan kuglen ved rikochettering komme ud på 800 meter og har energi nok til at slå et menneske ihjel, når den kommer ned,” siger Poul Hartmann.
I folkemunde kaldes råvildtjagten ”allemandsjagten”, og der ventes stor aktivitet i morgen, når årets bukkejagt åbnes, og mange af landets omkring 177.000 jagttegnsløsere går på jagt.
På ”Søgård Islandsheste” i Vinderup i Vestjylland holder Nina Rosén drægtige hopper og mødre med føl inde den dag. Det gør hun, fordi en af hendes heste sidste år blev ramt af en vildfaren kugle den 16. maj om morgenen. Den anskudte hest, Spira, kunne ikke reddes. Den havde gået med projektilet i maven i timer, inden det blev opdaget, og måtte aflives.
”Sådan en kugle er ikke lavet til at være skånsom, selvom dyrlægen kunne konstatere, at den havde været langt undervejs, formentlig flere kilometer, inden den ramte,” siger Nina Rosén.
Stutteriet fik ingen erstatning, da man aldrig fandt den, der løsnede skuddet.
Avlshoppen Calicia Møgelvang, der var i fol, blev ligeledes sidste år skudt og dræbt på sin mark ved Tødsø på Mors i forbindelse med en bukkejagt. Her fandt politiet efterfølgende jægeren.
Også mennesker har måttet holde for. Forrige år blev en kvinde skudt i armen, da hun stod på sin gårdsplads på Baunebjergvej i Ry. Og tilbage i 2015 fik Claus Søgaard Rasmussen fra Odder en kugle i nakken, da han var på vej ud for at købe ind. Hverken politi eller den lokale jagtformand kunne dog opklare, om skuddet var løsnet under jagt, men ondt gjorde det, oplyser offeret.
”Jeg mærkede et ordentligt smæld i hovedet. Så usandsynligt, det end er, var det første jeg tænkte på, om det kunne være et lille stykke meteor, men jeg kunne ikke finde noget på jorden. Det holdt også hurtigt op med at bløde, og så kørte vi ud og handlede ind,” siger Claus Søgaard Rasmussen, som to dage senere fik fjernet kuglen på sygehuset i Horsens.
Samme år var en 44-årig far til fire fra Næstved-egnen tæt på at blive ramt af et vådeskud fra bukkejagten, mens han sad i sin stue. Han fik senere en undskyldning af jægeren. Senere samme dag var en jæger på Langeland tæt på at nedlægge en person, der sad i sin bil.
Danmarks Jægerforbund har ikke nogen oversigt over omfanget af vådeskudsulykker, men på mail svarer forbundets formand Claus Lind Christensen, at man er meget opmærksomme på sikkerheden.
”De danske jægere har utrolig meget fokus på sikkerheden, når de går på jagt. Både for omgivelserne, vildtet og sig selv. Vi forbedrer løbende vores uddannelse af de danske riffeljægere, og i dag skal man tage riffelbevis. Så selvom vi er cirka 100.000, der går på jagt i Danmark, sker der heldigvis uhyre sjældent alvorlige uheld. Men det er klart, at hver eneste vådeskudsulykke er en for meget, og derfor er vi også altid åbne overfor at se på, om noget kan forbedres. Det er blandt andet det, vi skal snakke om på Vildtforvaltningsrådsmødet i juni. Men jeg mener bestemt ikke, at danskerne skal være urolige for at færdes ude i naturen, når bukkejagten går ind.”
Meget tyder i øvrigt på, at bestanden af rådyr er faldende. Afskydningen er gået fra 120.000 stykker råvildt om året til 90.000.
Bukkejagten går i gang lørdag morgen ved solopgang, hvilket er cirka klokken 04.55. ”Knæk og bræk” skriver Danmarks Jægerforbund i den anledning på Facebook.