Prøv avisen

Ville 69-årige Harry virkelig dø?

Susanne Mejdal og Iben H. Thomsen fik en ubehagelig oplevelse, da de blev konfronteret med en mand, som angiveligt ønskede at dø, men som samtidig virkede usikker. – Privatfoto.

Mens giften blev gjort klar, blev to danske sygeplejersker pludselig involveret i et menneskes anmodning om hjælp til at begå selvmord og hans tvivl om sit eget ønske på en klinik for assisteret selvmord i Schweiz

Dette er en historie om Harry, som gerne ville dø. Eller ville han?

I august i år rejste to sygeplejersker fra Hospice Limfjord i Skive på studietur til Schweiz, og der mødte de Harry, som greb dem om hjertet. For Susanne Mejdal og Iben H. Thomsen forventede aldrig, at de ville blive direkte involveret i et menneskes vaklende ønske om at dø, mens giften blev gjort klar.

De skulle jo bare til Schweiz for at søge ny viden fra professionelle som dem selv; folk som arbejder i feltet mellem liv og død, men i et land, hvor hjælpen til at dø er lovlig. Ofte underviser sygeplejerskerne fra Skive elever i folkeskolen, som er overbeviste tilhængere af retten til at dø. De fortæller altid eleverne, at de fleste patienter faktisk ikke har lyst til assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp, når bare de er lindret godt for deres angst og smerter.

Men er det svar andet end et postulat? Hvad gør man i lande, hvor hjælp til at dø er en del af den faglige palet? Sygeplejerskerne pakkede ranslen og tog til Schweiz, hvor de besøgte tre hospicer samt to klinikker, hvor hjælp til selvmord finder sted.

Og så sad de pludselig dér med Harry, som skulle dø i dag. Han havde opsøgt klinikken Lifecircle, hvor også udlændinge kan købe assistance til et selvmord. Han kom ind i lokalet, hvor sygeplejerskerne sad, og både ham og klinikkens læge bad dem om at blive til den samtale, der nu fandt sted.