Prøv avisen

Vin til utugt og vin til glæde

Ifølge Det Gamle Testamente drak Lots døtre deres far fuld for at ligge med ham, så de kunne videreføre slægten. Her ses scenen i Peter Poul Rubens' (1577-1640) udgave. -- Foto: .

Antikkens vindrikkere var hovedsagelig af den mådeholdne slags

I Bibelen drikker de vin, vin og atter vin. Jesus gør vand til vin ved brylluppet i Kana, vin bruges som offergaver og både til dagligt og festligt brug.

Vil det så sige, at alle de bibelske personer altid trimlede berusede rundt som Holbergs Jeppe, som efter en brændevins-brandert vågnede i baronens seng?

"Langtfra," siger lektor i bibelsk eksegese og redaktør af Gads Bibelleksikon Geert Hallbäck, Københavns Universitet.

"I Middelhavskulturen på det tidspunkt var alle klar over, at vin havde en virkning, men de drak den heller aldrig ufortyndet," siger han.

"Faktisk er der et sagn om en græsk konge, der drak vinen ufortyndet, og hvordan han blev vanvittig af det."

Der er dog undtagelser fra den regel. Da Lot ifølge Bibelen forlod Sodoma og Gomorra, og Guds engle ødelagde byen, var der ingen andre i området til at føre slægten videre end Lots døtre og Lot selv. Ifølge 1. mosebog gik det sådan til:

"Den ældste sagde til den yngste: ?Far (Lot) er gammel, og der er ingen mænd i landet, som vi kan få børn med på samme måde som alle andre. Kom, lad os give far vin at drikke og så ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far.? Den nat gav de deres far vin at drikke, og den ældste gik ind og lagde sig hos ham. Han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen. Dagen efter sagde den ældste til den yngste: ?Jeg lå hos far i nat. Lad os give ham vin at drikke igen i nat. Så skal du gå ind og ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far.? Også den nat gav de deres far vin at drikke, og den yngste gik ind og lagde sig hos ham. Han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen, Sådan blev begge Lots døtre gravide med deres far."

Der er visse fysiologisk-maskuline problemer i den historie, som ensidigt lægger skylden på døtrene. Geert Hallbäck beskriver det som en mini-skabelsesberetning, en slags lokal "verdens undergang".

"Incest er strengt forbudt på det tidspunkt, og her overskrides et forbud for at få en ny verden ud af det. Det er åbenbart, at her er et problem, men ved at lade Lot undskylde med alkohol, fjernes en del af hans skyld. Verden blev dengang set med mænds øjne, og da de stimuleres sexuelt af kvinder, er det kvinden, der opfattes som den sex-fikserede," siger han.

Et tilsvarende kunstgreb bruges, da Noa viser sig nøgen i sit telt, og sønnen Kam ser det.

"Noa er også fuld, og at vise sig nøgen over for en anden mand er endnu et tabu. Men det handler dybest set om, at Kams søn Kanaan skal forvises fra det land, der skal være jødernes. Der skal en legitimering til, og det bliver fordømmelsen af Kanaan via hans far, Kam. Noas sønner delte verden imellem sig. Kam bliver stamfader til afrikanerne, Sem og Jafet bliver stamfædre for henholdsvis semitterne – Mellemøsten – og de europæiske folk. Kanaan bor således uden for Kam-slægternes naturlige område; det er en yderligere legitimering af, at hans efterkommere bliver fordrevet. Australien og det amerikanske kontinent kendte man intet til på det tidspunkt."

Men generelt er vin et meget positivt og meget omtalt emne i Bibelen, påpeger lektor i Ny Testamente Morten Hørning Jensen fra Menighedsfakultetet, der også er redaktør for Selskab for Bibelsk Arkæologis blad, TEL.

"Vin var et plusord. Blandt andet er en af visionerne for det nye Davidsrige i Det Gamle Testamente, at hver mand skal sidde under sin egen vinstok. Gud sammenligner Israel med en vingård, og i det hele taget var det at dyrke vin et tegn på fred i det område, hvor den blev dyrket. Vinstokke kræver, at alle sten fjernes, stokkene tager tid at avle, og vinen skal beskæres. Derfor kunne man se, at områder med vingårde også var områder, hvor der havde været fred længe," siger Morten Hørning Jensen.

Og han tilføjer, at der også advares mod overdreven indtagelse af vin.

"Men grundtonen er positiv i forhold til vin og også til at drikke det. Vin er velsignelse, et tegn på Gud selv," siger han.

Her et eksempel fra Amos' Bog i Det Gamle Testamente:

"Jeg vender mit folk Israels skæbne, de skal genopbygge de forladte byer og bo i dem, de skal plante vingårde og drikke vinen, de skal anlægge haver og spise frugten..."

Det er ikke alene i Bibelen, der tales om vin. Det gjorde antikkens grækere også, og græsk religion og mytologi kan også genfindes i Bibelen.

"Der var to landbrugsguder i græsk religion. En for de tørre og en for de våde afgrøder," forklarer Geert Hallbäck.

Demeter var gudinde for kornet, mens Dionysos var gud for vin og frugter.

Demeter er bedst kendt fra Eleusis-mysterierne. Her lokkes hendes datter ned i dødsriget til Hades. Guden Zeus ser ingen grund til at hjælpe Demeter med at få datteren tilbage, før hun i desperation lader en lang tørke ramme landet. Så skifter Zeus mening, og Demeter får vel oldtidens eneste samværs-aftale: Datteren skal en del af året være hos Hades og resten af tiden hos Demeter – svarende til kornets cyklus, siger Geert Hallbäck og fortsætter:

"Derfor er det ingen overraskelse at bruge brød og vin symbolsk i religiøs sammenhæng. Samspillet mellem tørre og fugtige afgrøder går også igen i for eksempel det fugtige blod og det tørre legeme. At vin og brød repræsenterer blod og legeme var en mulighed, der lå i hele middelhavskulturen.

Derfor var Jesu tale i sammenhængen med "den sidste nadver" på forhånd umiddelbart begribelig," siger han.

Brød og vin var både hverdags- og festkost – det sidste for eksempel ved det jødiske påskeritual. Den jødiske påske handler om udvandringen fra Egypten, mens den kristne påske handler om Jesu sidste dage. Det var i den sidste forbindelse, nadveren blev et fælles måltid for at fejre soningen efter Kristus? død og opstandelse.

"Nadveren afspejler, hvordan et ganske almindeligt måltid får symbolsk betydning," siger Geert Hallbäck.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk