Direktør Tonni Bülow- Nielsen har fundet et kvarter i den fyldte kalender, hvor han kan tale med Kristeligt Dagblad om søvn. Den 60-årige afdelingsdirektør i Vækstfonden har en arbejdsuge på mellem 50 og 60 timer. Men den faste nattesøvn på syv timer og 45 minutter sikrer ham energien til et krævende job.
”På hverdage går jeg i seng klokken 22 og står op klokken 5.45. Det regulære søvnmønster er vigtigt i forhold til at have energi. Mange ældre trapper ned i arbejdsrytme. Jeg har trappet op, og min søvnrytme betyder, at jeg har meget energi om morgenen og er blevet bedre til at løse opgaverne med overskud og overblik,” fortæller Tonni Bülow-Nielsen, der kombinerer den faste søvnrytme med at dyrke motion.
Dagen begynder med en såkaldt ”hellig time” mellem klokken seks og syv på hans kontor i hjemmet. Her ordner han mails og strukturerer arbejdsopgaverne.
Vækstfonden, der er Statens finansieringsfond med 240 ansatte, er en af de virksomheder, der har fået øjnene op for, hvor stor betydning god søvn har for medarbejdernes velbefindende, og hvordan god søvn kan forebygge stress. Derfor har Vækstfonden ført en søvnkampagne i foråret for de ansatte, bestående af inspirationsforedrag, anonym online-søvnscreening og søvncafé for de medarbejdere, der ønsker det. Det er også muligt at få et efterfølgende forløb hos en søvnterapeut.
Ifølge HR-partner i Vækstfonden Anette Kejser er søvnkampagnen en del af virksomhedens sundhedsfremmetilbud på lige fod med initiativer som løbeklub, yoga og massage.
”Der er i samfundet en stigende opmærksomhed på værdien af god søvn og på, at dårlig søvn kan være skadeligt for helbreddet. Derfor har vi igangsat kampagnen som en del af vores sundhedsfremmetilbud, ” siger Anette Kejser, der understreger, at det er frivilligt, om medarbejderne vil deltage.
De medarbejdere, der modtager søvnbehandling, får hjælpen anonymt via virksomhedens sundhedsforsikring.
Ifølge ”Sygdomsbyrden i Danmark 2016” koster danskernes søvnbesvær milliarder i tabt produktion. De seneste år er flere store virksomheder som Ørsted, konsulentvirksomheden Marsh, Novo Nordisk og PFA Pension også begyndt at tilbyde deres ansatte hjælp til at sove bedre.
I forsikringsselskabet Topdanmark er forebyggelse af søvnbesvær tilsvarende blevet en del af indsatsen for pensionskunder og kunder med sundhedsforsikringer. Desuden indgår søvnudredning og eventuelt også behandling i tilbuddene til Topdanmarks 2000 ansatte.
”Rigtig mange skader og arbejdsskader kommer af dårlig søvn. Der er også sammenhæng mellem stress og søvn. Tilbuddene er frivillige og eventuel behandling anonym,” siger sundhedschef i Topdanmark Pia Bay, som medgiver, at søvn tilhører privatsfæren.
”Men hvis virksomhederne gerne vil passe på deres medarbejdere, så tager de sig af det hele menneske og støtter, at de ansatte passer på sig selv for medarbejderens egen skyld. Det er klart, at hvis forebyggelse kun opfattes som en måde at fremme produktiviteten på, så har sundhedsfremme ingen virkning,” siger Pia Bay.
Konsulent og ekstern lektor Anders Raastrup Kristensen fra institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School forsker i balancen mellem familie- og arbejdsliv, og han er ikke udelt begejstret for tendensen.
”Hvis det er et frivilligt tilbud, kan det selvfølgelig være fint. Problemet opstår, hvis det bliver et tilbud, medarbejderen ikke kan sige nej til. Traditionelt har virksomheder blandet sig uden om det, der foregår i fritiden. Søvnprojekter er et forsøg på hele tiden at optimere medarbejdernes produktivitet. Vi ender med at få et fattigt liv, hvis alt, hvad vi gør, går ud på at optimere vores arbejdsindsats. Risikoen er, at arbejdet bliver genstanden for alt i vores liv, og at det eneste, vi går op i, er at være produktive på jobbet,” siger Anders Raastrup Kristensen, som mener, at dårlig søvn i alt for høj grad gøres til et individuelt problem.
”Når så mange danskere sover dårligt, skyldes det blandt andet, at vi har et arbejdsmarked, der presser mange mennesker,” siger han.