Vis mig dit hjem og jeg skal sige dig, hvem du er

”Kender du typen?” på DR har været et seerhit siden opfindelsen i 1994.

”Kender du typen?”-holdet Anne Glad, Mads Steffensen og Flemming Møldrup.
”Kender du typen?”-holdet Anne Glad, Mads Steffensen og Flemming Møldrup. Foto: DR.

Der er altid ryddet op og gjort rent i alle hjørner og kroge, når Anne Glad og Flemming Møldrup for DR TV kommer ind i kendte menneskers hjem. Det er ikke det beskidte vasketøj, der bliver hængt til skue, når kameraerne snurrer i ”Kender du typen?” Til gengæld får de to livsstils-eksperter, og dermed også seerne, lov til at se meget mere, end når de fleste danskere inviterer fremmede indenfor. Gæster når sjældent længere end til entré, køkken og stue, men i ”Kender du typen?” bliver hjemmet set anderledes grundigt efter i sømmene.

Blandt andet køleskabet gennemgås minutiøst. For uanset, om det er fyldt med hjemmelavet hummus eller dåser med makrel i tomat, så siger det noget om det menneske, der åbner det køleskab dagligt. På samme måde er det med indholdet i badeværelses- og garderobeskabe og i øvrigt også med de møbler, nips, bøger og køkkenudstyr, der findes i de fleste hjem. Det hele siger noget om, hvem vi er og hvad, der betyder noget i vores liv.

Programmet har en sjælden lang historie bag sig. Det er en dansk opfindelse og blev sendt første gang i februar 1994, hvor det hed ”Må vi se?”.

Idéen kom fra journalist Helle Lyster, der selv var vært på programmet de tre første år. Dengang sad hun i studiet sammen med reklamemanden Jørn Duus og kiggede på en storskærm, hvor et kamera bevægede sig rundt i et almindeligt dansk hjem. Jørn Duus skulle så, ud fra det han så, spore sig ind på, hvilken type, der boede der.

I 1998 gik man i gang med optage programmet ude i hjemmene, og hjemmenes ejere blev kendte mennesker. Med skiftende værter og livstilseksperter har det været sådan lige siden, og programmet har hele vejen igennem scoret høje seertal med et gennemsnit på langt over en halv million. For ikke blot er vi danskere interesserede i vores egen bolig og livsstil. Vi vil også meget gerne kigge indenfor hos de andre.

”I starten havde vi mange snakke om, hvor langt vi kunne gå. Jeg kan huske, at vi blandt andet diskuterede, om man på tv kunne vise en skuffe med undertøj. Siden har programmet og tv generelt flyttet sig rigtigt meget, vi viser meget mere privat frem nu. Det, der interesserer mig, er dog stadig, hvorfor vi indretter vores hjem, som vi gør. Selv i et lille, homogent land som vores har vi meget forskellige værdier, og de værdier afspejles i vores måde at bo på. Det er da interessant,” siger Helle Lyster, der i dag er selvstændig og ikke længere ansat i Danmarks Radio.

Hun kalder det livsbekræftende, at ”Kender du typen?” har så mange seere.

”Det er ikke kun udtryk for nyfigenhed, men også for en positiv nysgerrighed at folk tænder for programmet. Når vi gerne vil se, hvordan de andre har det, betyder det, at vi interesserer os for hinanden,” siger hun.

Det er Johannes Andersen enig i. Han er lektor emeritus i statskundskab på Aalborg Universitet, og var i et års tid omkring 2004 en af livsstilseksperterne i ”Kender du typen?” sammen med Christine Feldthaus.

”Når vi nysgerrigt kigger med i ’Kender du typen?’, svarer det til den almindelige, daglige nysgerrighed, vi føler, når vi kigger ind til naboen eller holder øje med, hvad der sker længere henne ad gaden. I den ligger der både en positiv interesse og en slags social kontrol,” siger han.

Ifølge Johannes Andersen fylder boligen rigtigt meget, når vi taler identitet.

”Vores måde at indrette os på fylder lige så meget i vores identitet, som den måde vi snakker og tænker på. Derfor aflæser vi også meget i indretningen og vurderer hvem folk er, ud fra hvordan de bor,” siger han og tilføjer:

”Vi må også huske, at hjemme ikke kun er det sted, vi bor, men også er et sted, hvor vi inviterer gæster. Derfor er vores hjem også en iscenesat virkelighed, en slags præsentation.”

Marie Krarup, der er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, er en af de kendisser, der har haft besøg af ”Kender du typen?”.

Hun blev spurgt flere gange og sagde nej, men da hendes mand syntes, det kunne være sjovt, lod hun sig overtale. Det kom hun til at fortryde, allerede mens optagelserne stod på.

”Jeg følte nærmest, at mit hjem var besat og overtaget af fremmede magter. Der var mennesker overalt, og vi måtte sidde nede i kælderen, mens det stod på. Det føltes meget grænseoverskridende,” siger Marie Krarup.

Til gengæld synes hun, at det var en fin og balanceret udsendelse, der kom ud af invasionen i hendes hjem.

”Mens de gik rundt og optog, kiggede min mand og jeg med på en skærm, og jeg havde mulighed for at sende en sms, når de sagde noget, som slet ikke passede på mig, men måske mere på min mand. Det blev så klippet ud og det var helt fint.”

Marie Krarup anser sin bolig for at hænge uløseligt sammen med identiteten, og kalder den sit eget lille kosmos af ting og farver, som hun føler sig godt tilpas i.

”Jeg er nok mere privat end de fleste, og det ligger slet ikke til mig at vise mit hjem frem på den måde. Men jeg kan godt forstå, at folk synes, det er interessant og kan godt se, at det er nogle sjove udsendelser, de laver.”

Sangeren og sangskriveren Ester Brohus har også været hovedperson i ”Kender du typen?”. For hende var det udelukkende en god oplevelse.

”Jeg synes egentlig, at jeg mere viste mig selv frem end mit hjem i den udsendelse. Jeg bor på en meget stor gård, og den afspejler fuldstændig den rummelige måde, jeg lever på. Her er altid masser af mad, varme og god musik, og døren er altid åben. Mit hjem ligner mig, og det kom så fint frem i udsendelsen, ” siger hun.

Søren Bo Hansen, der er redaktionschef på DR Livsstil, Samfund og Kulturliv, og dermed ansvarlig for ”Kender du typen?”, glæder sig over den tillid, som de kendte viser ved at åbne deres hjem for programmet.

”Vi er glade for, at så mange siger ja til at være med. Der er naturligt nok en privatsfære omkring vores hjem, og det er blandt andet det, der gør programmet interessant. Vi kan se på vores målinger, at det ikke betyder noget for interessen, om det er en meget kendt, der er hovedperson. Det der betyder noget, er, at seerne bliver lukket ind i en andens hjem, som de selv kan spejle sig i. Der er en fascination af at se, hvordan andre bor, fordi det sætter vores eget forbrug og livsstil i perspektiv,” siger han.