Prøv avisen

Tre kendte viser frem: Her er mit kæreste arvestykke

Tre kendte mennesker viser her deres kæreste arvestykker frem. Hvilket arvestykke holder du mest af? Foto: Leif Tuxen/Petra Theibel Jacobsen/Ole Joern

Kristeligt Dagblad har talt med tre kendte danskere om arvestykker, som betyder noget for dem

Uffe Elbæk

”Billedet er malet af min fars plejesøsters mand. Min far var adoptivbarn og voksede op lidt uden for Faaborg hos sin adoptivfamilie. Hans historie begynder, da han bliver adopteret, og vi ved ikke, hvem hans biologiske far eller mor var, og historien bag ham er meget uklar."

"Vi har ikke ret meget af hans historie, så billedet betyder noget særligt for mig, fordi det et eller andet sted er en del af min fars historie."

"Derudover synes jeg, at det er et dejligt billede, som, selvom det ikke er malet i Ry, hvor jeg er født, minder fuldstændig om et landskab fra min barndom, som jeg holder meget af. Så det er både min far og min barndom. Og bedre kan det jo ikke være.”
 

Merete Pryds Helle

”Min mor er vokset op på Langeland, og da hun var 14 år, blev hun sendt ud for at være tjenestepige. Hendes far havde lavet en aftale med en bondemand, uden at fortælle hende om det, og det var ikke noget, der var til diskussion. En kommode var ligesom det, man havde. Så med sig fik min mor en kommode, som hun kunne have sine ting i. Da jeg flyttede hjemmefra, fulgte den med mig. Dengang var den hvid, men jeg har siden malet den ad flere forskellige omgange, så den har både været lyserød og sort, alt efter hvordan jeg har været. Jeg har lige malet den igen, så nu er den råhvid med keramikknopper og en marmorplade."

"Min mor har lige set den, og hun bliver altid rørt over, at den stadig findes, og at den er pæn og ser anderledes ud. Jeg kommer fra en fattig familie, så jeg har ikke arvet fine møbler som dem, jeg nogle gange ser hos andre. Det kan godt være, det ikke er et eller andet smukt mahogniskrivebord, men det viser ligesom, hvad det er, jeg kommer fra, og derfor betyder den kommode noget særligt for mig.”
 

Frode Munksgaard

”Jeg har fra min mormor, som blev 104 år, arvet en punchebowle. Det specielle ved den er, at min mormor i 1930’erne fik den af en tysk dame, som havde bosat sig i Haderslev. Den tyske dame havde været stuepige hos kejser Vilhelm i Tyskland, og da han døde, sagde hans børn til personalet, at de hver måtte tage en ting fra hjemmet, som mindede om deres far. Og der valgte den tyske dame punchebowlen, som hun tog med til Haderslev. Her så min mormor den første gang, da den lå i en trækvogn med halm og mange andre ting. Og lige siden syntes hun, det var en pæn ting, som hun gerne ville have."

"Og på samme måde har jeg gået hjemme hos min mormor og syntes, den var utrolig pæn, og det har hun jo så lagt mærke til. Hun skrev en seddel og lagde den i punchebowlen, hvorpå der stod, at jeg skulle arve den, når hun engang ikke var mere. Jeg er meget glad for den, både fordi den har været min mormors, og fordi den har noget historie. Jeg vil ikke sige, at jeg står og tænker på kejser Vilhelm, hver gang jeg ser den, men man tænker da lidt på historien, og hvad den i grunden har oplevet nede i Berlin i storhedstiden dengang.”

Foto: Petra Theibel Jacobsen
Foto: Leif Tuxen
Foto: Ole Joern