Prøv avisen

Viva la charterferie!

Den klassiske charterturisme har på mange måder ændret udtryk og indhold – men glade klassikere som fest og frisind består. Eksempelvis under en traditionel tyrkisk aften i chartermekkaet Alanya, hvor skandinaviske mænd på mere eller mindre elegant vis forsøger sig med mavedans. Foto: .

Siden 1960erne er danskerne fløjet sydpå efter sol, strand og sjusser, og charterturismen lever fortsat i bedstevelgående. Det hele begyndte med en entreprenant landsbypastor, udviklede sig med løsslupne grisefester og er nu kulmineret som totalløsningsferier

Nævn den spanske ø Mallorca, og de fleste danskere vil tænke ferie. Nogen vil tænke hvidt sand og blåt vand, andre vil tænke grisefester og sangria-springvand. Hans Mølsted tænker på lidt af hvert, for øens byer, som han har besøgt siden 1967, indeholder alskens ferielyksaligheder.

Jeg har altid elsket den lille by Genova tæt på Cala Mayor med de mange lokale restauranter og den flotte drypstenshule. Sæt jer på kirkepladsen og nyd freden og gå så eventuelt ned på min favoritrestaurant og smag deres sopa mallorquina, og er man til snegle, fås de bare ikke bedre. Og når man vil have lidt motion, så gå op til toppen af bjerget i Genova med den flotte figur. Der ligger også en restaurant, men den er vist ændret en del her har kongeparret også spist.

LÆS OGSÅ: Ansvarligheden skal med på charterferien

Hans Mølsted udtrykker sin begejstring på internetforummet mallorca.dk, hvor danskere deler rejseoplevelser fra ferieøen. Mallorca er en charterklassiker i det hav af destinationer, som hver sommer tiltrækker omkring 800.000 danskere. Kernen i charterkonceptet er en sydlig, solrig destination, hvor fly og hotel er betalt, og hvor skræddersyede aktiviteter venter på dem, der vil. I år og de seneste år topper Tyrkiet og Grækenland danskernes charter-indeks, og det er der gode grunde til, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour og en af Danmarks mest rutinerede charter-chefer.

Der er tryghed, charme, hygge, god mad, sol, sommer og fornuftige priser. Vi kan gå aftentur ved den lille havn og se solnedgangen, vi kan mærke kulturen, vi kan være med prismæssigt, og tempoet er lavere. Der er socialt samvær, og det er legalt at ligge på stranden, lave ingenting og hygge sig.

BILLEDSERIE:Sommeren dengang: Da danskerne fik øjnene op for charterferien

Når Stig Elling folder sig ud om, hvorfor charterferier er så populære blandt så mange danskere, er han svær at bremse. Charteren er ganske enkelt en ferieform, vi elsker, uanset at trend- og fremtidsforskere har dømt charterturismen færdig og ude gang på gang.

Der er tryghed i charter, siger Stig Elling.

Vi lever i en forjaget hverdag, hvor vi ikke har tid til hinanden, så i ferien højprioriterer vi hinanden og vil have, at tingene er i orden. Derfor søger vi feriedestinationer, hvor vi ved, at vi kan have det rart uden at tænke på problemer. Måden at have det rart på har dog fået et helt andet ansigt end i 1960ernes charter-opblomstring. Danskernes foretrukne ferieform har ændret karakter fra fælles-folkelige grisefester til individuelle ferien skal være helt unik-rejser. Men hvad blev der rent faktisk af grisefesten? Stig Elling forklarer:

Grisefestferien er et overstået kapitel. Vi vil noget mere med vores ferie. Vi vil behandles individuelt, leje en bil, køre ud på egen hånd og tage på landsbytur med økologisk mad. Danskerne er blevet turister, som ved, hvad de vil, og derfor har vi hos Star Tour et hav af koncepter. Koncepthoteller til par og til børnefamilier, alt inklusivehoteller og hoteller drevet af lokale er blevet vores redning. Hvis vi stadig levede i grisefesternes tid, var vi stået af for længe siden.

Det var ellers med grisefesterne, det hele begyndte. Næsten i hvert fald. I begyndelsen af 1950erne havde pastor Eilif Krogager fra landsbyen Tjæreborg ved Esbjerg fået en idé. Han købte et parti busser og kørte for billige penge danskere til Spanien og Italien, hvor der var sørget for alt. Den danske charterturisme var født, og op gennem 1960erne gjorde rejsekongen Simon Spies begrebet grisefest landskendt. På de spanske øer Mallorca og Gran Canaria fragtede han danske charterturister ud på landet til gilde med helstegt pattegris og litervis af skvulpende mængder alkohol.

Siden da er det stort set kun gået fremad. Den verdensomspændende økonomiske krise satte omkring 2008 en lille kæp i det ellers velsmurte feriehjul, men ikke voldsommere, end at danskerne nu igen rider videre på charterbølgen.

Og det gør de, fordi charterferien ikke længere er endimensionel pakkeløsning, men en let rejseform, hvor der er plads til frihed. Professor Jakob Lauring fra Aarhus Universitet har i den videnskabelige artikel Hverdagsstrategier i charterturismen undersøgt danskernes charter-lyst, og han blev overrasket over, hvor meget de individuelle behov fylder for charterfolket.

Man vælger i dag en rejseform, som man faktisk mener ligger lidt under ens egne rejseevner. Man vælger af pris- og bekvemmelighedsårsager, ikke fordi man sammenligner sig med de andre, der rejser med. Og når man vælger charterferien, gør mange noget ekstra ud af at vægte individualiteten og gør meget for at adskille sig fra flokdyrene.

Selvom det frie valg er i høj kurs, viste Jakob Laurings undersøgelse samtidig, at tryghed har stor betydning, når vi lader os flyve på ferie. Vi vil have frihed til at kunne gøre, som det passer os, men samtidig vil vi have den tryghed, der gør, at vi ikke skal bekymre os om transport og indkvartering.

Og så ligger idealet om det unikke i baghovedet. Vi vil gerne komme hjem og fortælle, at vi gjorde noget helt specielt under helt specielle forhold. Det er specifikt for turister fra de nordiske lande, for asiater på charterferie er slet ikke bekymrede for flok-mentaliteten. Så er konceptet afprøvet og godkendt af andre, siger Jakob Lauring.

På internetforummet mallorca.dk diskuterer brugerne hverken grisefester eller individualitet. De udveksler erfaringer og tips til seværdigheder. Og de glæder sig til den forestående charterferie.

Den danske charterturisme tog for alvor fart i 1960’erne, hvor rejsebaronen Simon Spies lod yndige stewardesser servicere danskerne på vej til blandt andet den spanske ferieø Mallorca. Foto: .
Solen kaldte til tider på hjemmelavede hatte for at beskytte issen. Foto: .