Hver fjerde ung med forældre uden uddannelse, mangler selv uddannelse som 25-årig

4 ud af 10 børn af ufaglærte står uden uddannelse som 25-årige. En ny analyse peger på voksenuddannelse og Hf-enkeltfag som årsag til, at den negative sociale arv ikke er større

Hver ottende 25-årige mønsterbryder fra et ufaglært hjem har taget et hf-enkeltfagskursus.
Hver ottende 25-årige mønsterbryder fra et ufaglært hjem har taget et hf-enkeltfagskursus. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

Hvis børn af ufaglærte forældre skal blive mønsterbrydere, er det nødvendigt, at vejen er brolagt med ekstra chancer.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har set på, hvor i uddannelsessystemet det for alvor lykkes at bryde den såkaldt negative sociale arv og peger på voksenuddannelseskurser og hf-enkeltfag.

”Der er en del børn af ufaglærte, som i første omgang ikke lykkes med at gennemføre grundskole og ungdomsuddannelse, og som risikerer at havne i restgruppen uden for arbejdsmarkedet resten af deres liv. Men blandt denne gruppe kan vi se, at ved at få en chance til og tage grundskolefag på voksenuddannelse eller hf-enkeltfag kan de blive mønsterbrydere,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

4 ud af 10, helt præcist 42,4 procent, af de unge, som har forældre uden uddannelse, står selv uden uddannelse af nogen art som 25-årige. Har forældrene en videregående uddannelse, står kun hvert 10. barn udenfor som 25-årig, og blandt børn af håndværkere er det hvert femte.

Ser man til gengæld på, hvad der får børn af ufaglærte til at få en uddannelse, viser det sig, at 14 procent af mønsterbryderne har taget grundskolefag på voksenuddannelse og 12,6 procent hf-enkeltfag.

”For mig er debatten om social arv og mønsterbrud ikke en debat om, at det er finere at tage en videregående uddannelse end at blive håndværker, især ikke, når vi har et overskud af akademikere og mangler håndværkere. Det vigtige er, hvordan vi kan undgå, at de mest udsatte unge står tilbage på perronen som ufaglærte, for dét indebærer, at man får et helt andet arbejds- og voksenliv,” siger Mie Dalskov Pihl.

Hun tilføjer, at det koster samfundet cirka 120.000 kroner at uddanne et ungt menneske til håndværker. Kommer dette først i stand, efter at den unge er droppet ud, har taget skolefag på voksenuddannelse og siden har fået ekstra støtte og en personlig mentor, har det kostet samfundet cirka det dobbelte.

”Men spørgsmålet er, om det alligevel ikke er den vej, vi skal gå, for dels er pengene hurtigt tjent ind igen, hvis vi kan redde et ungt menneske fra at være på overførselsindkomst til at blive selvforsørgende, dels er der jo ingen, der selv vælger deres forældre, og det er tydeligt, at alle ikke fødes med lige chancer,” siger Mie Dalskov Pihl

Også Jens-Peter Thomsen, seniorforsker ved Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, anser det for vigtigt at gøre uddannelsessystemet så fleksibelt som muligt, hvis det skal lykkes at styrke den sociale mobilitet.

”Det har en positiv effekt på mønsterbrydere, hvis man indretter uddannelser, så man altid kan bygge videre på det, man har,” siger Jens-Peter Thomsen og henviser til den treårige EUX-uddannelse som et godt eksempel. Her kan de unge få en erhvervsuddannelse, samtidig med at de tager en gymnasial uddannelse.

En undersøgelse fra Rockwool Fonden fastslog tidligere i år, at den sociale mobilitet i Danmark er blevet forringet de seneste årtier, og at Danmark trods su-systemet ikke er bedre end USA til at løfte unge socialt via uddannelse.

Jens-Peter Thomsen forsker specifikt i social ulighed og uddannelse. Han og en forskerkollega har i et notat gennemgået Rockwool Fondens undersøgelse, og de er ikke enige i konklusionen. Jens-Peter Thomsen fremhæver, at studiet fra Rockwool Fonden baseres på et gennemsnit i længden af uddannelse blandt danskere og amerikanere og ikke dykker ned i de enkelte uddannelser i sammenligningen mellem de to lande.

”Det er en meget bombastisk konklusion på baggrund af et enkelt mål. Vi har i vores analyser lagt særlig vægt på forskellige typer af uddannelser, og med denne tilgang tegner der sig et mere nuanceret billede,” siger han.

Seniorforskeren peger på, at hvis man fokuserer på børn af ufaglærte forældre, er chancerne for, at de gennemfører en ungdomsuddannelse, steget for årgangene født i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne.

”I dag er sandsynligheden for, at de ufaglærtes børn opnår en bachelorgrad eller mere også dobbelt så høj som for børn med samme baggrund i USA,” siger Jens-Peter Thomsen.