Prøv avisen

Vold i hjemmet berører tusindvis af danske børn

Selvom børnene ikke selv skulle blive udsat for volden, påviser ny rapport, at det at være vidne til vold i hjemmet kan få store konsekvenser for børnene. Modelfoto Foto: Anders Brohus/POLFOTO

Flere undersøgelser har i denne uge blotlagt, at flere tusinde danske børn har været vidne til eller ofre for vold i hjemmet. I går mødtes politikere og fagfolk på Christiansborg for at diskutere problemet

”Jeg fik et chok. Mit hjerte bankede rigtig meget, fordi min mor kom ind med blod ud over det hele. Og lige pludselig hørte jeg politiet. Det var helt mærkeligt, at det skete i vores lille familie.”

Historien er fortalt af et dansk barn og står omtalt i rapporten ”Voldens børn”, som i går blev uddelt til konferencen ”Voldens børn – indsatser mod vold i familien”, som Mødrehjælpen arrangerede med deltagelse af både politikere og fagfolk. Det fysiske bagtæppe var Christiansborgs fællessal, men langt vigtigere var det faglige bagtæppe: En række opsigtsvækkende rapporter, der i den forløbne uge har haft fokus på den vold, som mange børn har oplevet på tæt, hjemligt hold.

Således konkluderer den ene rapport, som i tirsdags udkom fra Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, at hvert tyvende barn, 5,3 procent, er vokset op i en familie, hvor der i barnets første otte leveår er sket en form for vold i hjemmet, som har ført til enten politianmeldelse eller til en registrering på en skadestue. Og selvom børnene ikke selv skulle blive udsat for volden, påviser rapporten, at det at være vidne til vold i hjemmet kan få store konsekvenser for børnene.

Sammenlignet med en kontrolgruppe af børn med samme baggrund bliver dobbelt så mange af de voldseksponerede børn anbragt uden for hjemmet eller får forebyggende foranstaltninger.

Stéphanie Vincent Lyk- Jensen er seniorforsker hos SFI og en af forfatterne bag rapporten.

Ifølge hende er rapportens estimater over voldsomfanget alene ”en nedre grænse og toppen af isbjerget”.

For børnene kan konsekvenserne række helt ind i voksenlivet.

”Barnet får en dårlig trivsel, klarer sig dårligere i skolen, og det sætter skygger på deres fremtid,” siger hun og tilføjer:

”Vi kan se i vores data, at nogle af dem, der udøver vold, har haft en voldelig adfærd, allerede inden de blev forældre, og nogle har selv været udsat for vold tidligere. Så vold er ligesom blevet den måde, de handler på problemer. Så er det meget vigtigt, at man tager højde for det i det forebyggende arbejde.”

I går vakte en rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden ligeledes opsigt, da den sammenfatter omfanget af vold, som børn i Danmark udsættes for.

Af rapporten fremgår det, at der fra 2010 til 2015 er sket en tredobling af antallet af anmeldelser om vold begået mod børn under ni år, hvilket dog ikke er ensbetydende med en tredobling af voldsepisoder som sådan.

Rapporten refererer desuden en SFI-rapport fra 2016, hvori godt hver sjette barn i 8. klasse, 17 procent, i en spørgeskemaundersøgelse svarede, at de havde været udsat for fysisk vold fra mindst en af deres forældre inden for de seneste 12 måneder. I en anden refereret undersøgelse fra Børnerådet i 2016 svarede knap hvert tiende barn i 7. klasse, ni procent, at de havde været udsat for grov fysisk vold som slag eller spark inden for de seneste 12 måneder.

”Det handler om et meget stort antal børn, som bliver udsat for noget meget hårdt i det daglige. Og en stor del af den vold, som børn bliver udsat for, foregår inden for hjemmets fire vægge. Det synes jeg simpelthen, at vi som samfund skal gøre mere ved,” siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

Formand for Børnerådet Per Larsen mener, at der bør sættes tidligere ind i forhold til det forebyggende arbejde.

”Vi vil igen råbe på fagpersonalet, der er i kontakt med børn. Lav nu en scanning af deres trivsel, og sørg for at spænde sikkerhedsnettet ud under børnene,” siger Per Larsen.

Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår mener, at det nuværende sikkerhedsnet skal ses efter i sømmene og efterlyser en politisk handlingsplan.

Flere politikere deltog i gårsdagens konference på Christiansborg. Blandt talerne var børne- og socialminister Mai Mercado (K), der lagde vægt på, at alle ”har en pligt til at reagere og underrette kommunen, hvis vi er bekymrede for et barn og dets situation derhjemme”. Samtidig fremhævede hun, at man i forbindelse med satspuljeaftalen for 2017 har afsat over 65 millioner kroner til ”en samlet indsats mod vold i nære relationer”.

”Med satspuljeaftalen er der også igangsat et arbejde for at etablere en national enhed mod vold i nære relationer. Det unikke ved enheden er, at den bliver en platform til bredt samarbejde og bedre koordination. Den giver mulighed for at få nedbrudt nogle af de barrierer, der kan være ved kun at have fokus på for eksempel vold mod kvinder eller vold mod mænd,” lød det fra Mai Mercado.