Volden i Vollsmose vækker slumrende værdidebat

Mandag aftens optøjer i Vollsmose var så markante, at de vil genåbne en værdidebat om indvandrere i Danmark, vurderer en række iagttagere. Men de er uenige om, hvor langt og dybt den nye diskussion vil række

Urolighederne i Vollsmose tidligere på ugen gav i går anledning til et pressemøde på Odense Politigård med deltagelse af flere ministre. Fra højre ses social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), Odenses borgmester Anker Boye (S), justitsminister Morten Bødskov (S), politichef hos Fyns Politi Poul Bjørnholdt Løhde og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S).
Urolighederne i Vollsmose tidligere på ugen gav i går anledning til et pressemøde på Odense Politigård med deltagelse af flere ministre. Fra højre ses social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), Odenses borgmester Anker Boye (S), justitsminister Morten Bødskov (S), politichef hos Fyns Politi Poul Bjørnholdt Løhde og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S). Foto: Johnny Wichmann.

Det er ikke hverdagskost i Danmark, når 60 til 80 unge trænger ind på et hospital for at forfølge en mand, der netop er blevet beskudt. Eller at de optræder så truende over for personale og patienter, at politiet må trække våben. Det skete mandag aften på Odense Universitetshospital, og lige siden har politikere og folk fra bydelen Vollsmose, hvor de unge kommer fra, diskuteret, hvad den opsigtsvækkende vold mon er udtryk for.

LÆS OGSÅ: Unge gejlede hinanden op til meningsløs vold

Den er der mange forklaringer på. Men ét er sikkert, mener en række forskere og iagttagere: Konsekvensen er, at værdidebatten om indvandrere i Danmark er genoplivet. Spørgsmålet er, hvor meget og hvor længe emnet nu vil fylde den politiske dagsorden efter det seneste år at have været mindre synligt i den offentlige debat?

Ifølge kultursociolog og lektor på Syddansk Universitet Mehmet Ümit Necef har denne uges begivenheder været så grænseoverskridende, at det ikke kan undgås, at indvandrerdebatten igen kommer højt på dagsordenen.

Som samfund har vi brugt millioner af kroner på integrationsprojekter, og så sker noget så absurd, som at 80 unge mennesker tager deres biler, jager en såret mand til en skadestue og raserer skadestuen. Og det på et hospital, som i Danmark er et nærmest helligt sted. Derfor er vi nødt til endnu engang at diskutere, hvad vi kan gøre mod kriminalitet og bandedannelser og diskutere, om pengene til integration i virkeligheden har været spildt, siger han.

Mehmet Ümit Necef vurderer samtidig, at indvandrerdebatten generelt har flyttet sig de seneste fem år. I modsætning til tidligere er der i dag bred politisk konsensus om at stille krav til indvandrere og føre en relativ hård retspolitik både blandt socialdemokrater, borgerlige og SF. Et godt eksempel er ifølge Mehmet Ümit Necef, at den socialdemokratiske byrådspolitiker Mohammed Mansour, der selv bor i Vollsmose, nu kræver, at politiet får flere beføjelser til at anholde de unge.

Sådan et synpunkt ville være blevet betragtet som meget højreorienteret for bare fem år siden, og han ville være blevet beskyldt for at gå Pia Kjærsgaards ærinde. Men i dag er der bred enighed om disse hardliner-holdninger. Derfor er tiden forbi, hvor mange danskere ikke følte sig repræsenteret i Folketinget, fordi politikerne havde i uld i mund i forhold til indvandrerspørgsmålet. I dag tør politikerne godt tale åbent om det danske samfunds værdier, og de har fået en større jordforbindelse i forhold til de reelle problemer i de belastede boligområder, siger Mehmet Ümit Necef.

Efter hans vurdering vil indvandrerdebatten fortsætte mange år frem, fordi begivenhederne i Odense netop viser, at problemerne med bander og manglende integration stadig er store.

Den politiske kommentator Hans Engell er også overbevist om, at udlændingedebatten kommer tilbage med fuld styrke, når Folketinget åbner til oktober. Det skyldes dog ikke kun begivenhederne i Vollsmose, men også en øget tilstrømning af syrere og somaliere til Danmark. Og så det faktum, at det i en række tilfælde er umuligt at sende asylsøgere tilbage til hjemlandet.

Gennem det seneste år har oppositionen og selv Dansk Folkeparti været relativt tilbageholdende i udlændingedebatten. Og det er helt bevidst. Politikerne har ønsket at se, hvordan regeringens love på udlændingeområdet virkede. Samtidig har befolkningen været optaget af den økonomiske krise og mangelen på job. Men der er ingen tvivl om, at der vil komme en byge af spørgsmål om udlændinge, når Folketinget åbner. Sagen fra Vollsmose vil helt sikkert også blive brugt til at stille spørgsmål om, hvor vellykket integrationen egentlig er, lyder det fra Hans Engell, som vurderer, at integrationsproblemerne er så store, at debatten ikke kan undgå at blive højrøstet de kommende år.

Forfatteren Lars Olsen, der har skrevet flere bøger om ulighed og integrationsproblemer, fremhæver, at diskussionen om udlændinge har ligget på et unaturligt lavt leje, siden regeringen trådte til i efteråret 2011.

Befolkningen har været optaget af den økonomiske krise, og der har været en vis træthed efter 10 års ophedet udlændingedebat. Men begivenhederne i Vollsmose viser, at der er meget store integrationsproblemer og grupper, som finder deres identitet i kriminalitet og mærkelige fællesskaber. Det sørgelige er, at den hidtidige debat har ændret meget lidt i hverdagslivet i mange af de belastede boligområder, lyder det fra Lars Olsen.

På Aalborg Universitet forudser lektor Johannes Andersen også en genopfriskning af den gamle værdidebat om indvandrere. Men den bliver kortvarig, mener han. For selvom begivenhederne i Odense har fået mange politikere og danskere op af stolene, er der ikke meget mere at diskutere i debatten. Alt er efterhånden sagt og gentaget, og debatten landede for flere år siden et sted, hvor alle var ret enige. Nu kunne hverken straffeloven eller udvisningspolitikken skærpes yderligere. Og danskerne affandt sig med, at det var sådan, det var.

Den politiske kommentator Niels Krause-Kjær er på samme linje. Han tror på, at indvandrerdebatten nu vil blusse op igen, fordi de borgerlige politikere har interesse i at sige: Se, det er jo det, vi hele tiden har sagt. Og regeringen har travlt med at vise, at de skam ikke er for bløde og dermed ikke er indirekte årsag til begivenhederne.

Men indvandrerdebatten vil aldrig få den samme fart og dynamik som tidligere. Tidligere handlede debatten om meget politiske emner såsom reglerne for familiesammenføring, hvilket virkelig kunne skabe uenighed. Nu handler den om integration og uddannelse, og det er alle ret enige om. Dertil kommer, at den politiske nerve i dag er centreret omkring den økonomiske krise. Værdidebatten har jo nærmest været død siden krisens begyndelse i 2008, så det er svært for nye emner at trænge igennem, siger han.