Prøv avisen

Voldsramte kvinder beskyttes på hotelværelser

Kommuner indlogerer voldsramte kvinder på hoteller, da der ikke er plads på krisecentre

Pladsmanglen på de danske krisecentre for voldsramte kvinder er så akut, at kvinder, især i København, bliver anbragt på hotelværelser for at få beskyttelse.

- Her får de ikke den professionelle assistance, de ville få på et krisecenter, og ofte flytter de hurtigere tilbage til den voldelige ægtefælle, end hvis de var kommet til et krisecenter, lyder kritikken fra formanden for Dansk Kvindesamfund, Karen Hallberg.

Hun mener, at de samme penge burde bruges til at udvide de eksisterende krisecentre, som alle jævnligt må afvise kvinder på grund af pladsmangel.

Derfor har Dansk Kvindesamfund søgt om flere midler til krisecentrene, der i øjeblikket mangler omkring 2500 pladser på landsplan.

Anne Mau, sekretariatsleder i Landsorganisationen af Kvindelige Krisecentre (LOKK), mener heller ikke, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne bruger penge på hotelværelser, når krisecentrene kan tage sig bedre af problemerne, hvis altså de havde plads nok.

I Københavns Kommune eksisterer der ingen præcise tal for de årlige udgifter i forbindelse med leje af hotelværelser til voldsramte kvinder. Og fuldmægtig i kommunens familieforvaltning Birgit Søefeldt erkender, at kommunen ikke ved, hvor mange af dem, man lejer hotelværelser til, der egentlig burde have været anbragt på et krisecenter.

Socialministeriet har to gange afvist ansøgningerne fra Dansk Kvindesamfund med den begrundelse, at der i øjeblikket kun afsættes penge til de socialt meget dårligt stillede personer.

Debatten mangler

På landsplan har omkring 30 procent af kvinderne på krisecentrene anden etnisk baggrund end dansk. Tallet er højest i storbyområderne.

Ifølge folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz Theil, Enhedslisten, er årsagen til, at der findes mange etniske kvinder på centrene ikke nødvendigvis, at de udsættes for mere vold end danske kvinder.

- I mange tilfælde er deres vej til krisecentrene meget kortere end de danske kvinders, siger hun.

Forstået på den måde, at kvinder med anden etnisk baggrund ofte ikke har det samme sociale netværk af familie og venner i Danmark, der typisk står til rådighed for danske voldsramte kvinder.

Pernille Rosenkrantz Theil mener ikke, der er fokus nok på problemet og er nu i færd med at undersøge mulighederne for at fremlægge et lovforslag, der kan ændre på reglerne for at skifte cpr-nummer.

Det kunne ifølge Pernille Rosenkrantz Theil være aktuelt i tilfælde, hvor ægtemanden forfølger sin hustru, efter de er gået fra hinanden og dermed udgør en reel trussel for hende.

- I de tilfælde bør vi i Danmark ændre lovgivningen, siger Pernille Rosenkrantz Theil.

Det kan ikke lade sig gøre at ændre sit cpr-nummer i Danmark i øjeblikket, hvilket betyder, at nogle kvinder aldrig kan skjule sig for deres voldelige tidligere ægtemænd.

- Det ville de kunne, hvis de får mulighed for at ændre cpr-nummeret, siger Pernille Rosenkrantz Theil.

allan-sorensen@kristeligt-dagblad.dk