Voldsramte kvinder føler sig ofte ensomme og overladt til sig selv, når først de forlader det krisecenter, der har hjulpet dem igennem den første svære tid.
Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra SFI – Det nationale Forskningscenter for Velfærd, der viser, at kvinderne ofte står tilbage uden hjælp til at finde bolig, sætte gang i en skilsmisse eller få kontakt til en psykolog.
"Det kan lyde som banale opgaver, men for denne gruppe, der i forvejen er svært traumatiseret, kan det være fuldstændig uoverskueligt. Mange har efterladt alt hos deres voldelige partner og står tilbage uden tøj, køkkengrej og møbler. Samtidig kan de som ofre for mange års overgreb og vold have meget lidt tillid til sig selv og deres evner til at klare sig på egen hånd," lyder det fra seniorforsker ved SFI Else Christensen, der står bag undersøgelsen.
Hun anbefaler blandt andet, at der etableres nemmere adgang til psykologhjælp, og at der udarbejdes en guide til brug for såvel kvinder som krisecentre med systematiske retningslinjer for kontakt med forskellige offentlige instanser, så kvinderne kan få hjælp til at søge bolig, skilsmisse og økonomisk støtte.
Som det ser ud i dag, er krisecentrene ifølge serviceloven alene forpligtede til at give voldsramte kvinder husly og omsorg, men ikke forpligtede til at lave et såkaldt efterværn – eller en opfølgende indsats. Og det frustrerer ikke mindst ledere og medarbejdere ved landets kvindekrisecentre.
"Man kan kalde det nuværende tilbud for et minimumstilbud, hvor vi kan slukke ildebrande i den akutte fase. Men vi kan ikke stille meget op, når kvinderne efter et ophold på typisk tre måneder forlader centret. Det er dybt frustrerende at være vidne til, når vi ved, at de kvinder fortsat har et stort behov for en faglig indsats, for at de kan komme ordentligt videre," siger Birgit Søderberg, der er formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre LOKK.
Hun understreger, at der i en række kommuner er blevet gennemført forsøg med de såkaldte efterværns-forløb, men at langt de fleste krisecentre står uden et egentligt program for, hvad der skal ske, når først kvinderne skal til at klare sig på egen hånd.
"Det er ikke, fordi viljen mangler, men der er ganske enkelt ikke penge og mandskab til at sikre en ordentlig opfølgning, som det ser ud nu," siger hun.
Og det kan få store konsekvenser for kvinderne, lyder det fra seniorforsker Else Christensen:
"Vi ved, at de kvinder, der ikke får bearbejdet krisen, bliver med at have det dårligt og kommer ud på den anden side med et lavere funktionsniveau. Der er samtidig større risiko for, at de vil vende tilbage til det voldelige forhold, fordi de ikke kan overskue at stå på egne ben uden hjælp," forklarer Else Christensen.
Undersøgelsen fra SFI bygger på en rundspørge blandt samtlige krisecentre i landet samt kvalitative interview med voldsramte kvinder og personale ved fem repræsentativt udvalgte krisecentre. Omkring 2000 danske kvinder søger hvert år hjælp på et krisecenter.