En kvinde var så nedbrudt af partnerens vold og frygten for at miste børnene, at hun ikke anede, hvor hun skulle henvende sig og i desperation kontaktede nummeroplysningen 118, som henviste hende til et krisecenter. En anden fortæller, at hun ikke kunne overskue at bryde ud af et voldeligt parforhold, fordi hun ikke havde noget sted at flytte hen.
Udsagnene indgår i en ny undersøgelse blandt 862 voldsudsatte kvinder, foretaget af Als Research for Røde Kors. Mindst 38.000 kvinder er ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed udsat for fysisk vold i hjemmet.
Undersøgelsen viser, at mange voldsramte kvinder har svært ved at bryde ud af forholdet, fordi de ikke får tilstrækkelig hjælp eller ikke ved, hvordan de kan få støtte. Halvdelen svarer, at bolig og økonomi er en væsentlig barriere for at bryde forholdet, og 60 procent svarer, at usikkerheden om børnenes fremtid er en forhindring. Samtidig er over halvdelen usikre på, om der overhovedet er hjælp at hente, når de har brudt med deres voldelige partner, og 8 ud 10 har behov for psykolog eller anden terapi.
"Undersøgelsen viser meget tydeligt, at kvinderne har brug for lavpraktisk hjælp til blandt andet bolig og økonomi og også støtte fra en psykolog. 2000 kvinder kommer årligt på krisecenter, så der er også behov for tilbud om hjælp, som når ud til de mange, der af forskellige grunde ikke tør bryde med volden og flytte, " siger national chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt
Hun understreger, at der er stor forskel på den kommunale hjælp.
"Derfor foreslår vi, at voldsudsatte kvinder får ret til en lovpligtig minimumspakke, der kan sikre, at kvinderne får en ensartet og konkret hjælp, uanset hvilken kommune, de bor i,", siger Marie-Louise Godtholdt, som understreger, at kvinderne i undersøgelsen kommer fra et bredt udsnit af den danske befolkning.
Røde Kors hjælper i dag voldsramte kvinder og deres børn i overgangen fra krisecenter til almindeligt hverdagsliv via den frivillige indsats Qnet.
I tråd med forskning
Resultaterne fra den ny undersøgelse er helt i tråd med udenlandsk forskning, forklarer psykolog og postdoc ved Syddansk Universitet, Sarah Bøgelund Dokkedahl. Hun står bag en tidligere undersøgelse, der viser, at 7 ud af 10 indskrevne på landets kvindekrisecentre har symptomer på posttraumatisk stress.
Sarah Bøgelund Dokkedahl mener, at retten til en hjælpepakke er den rigtige vej at gå.
”Hvis man kunne hjælpe kvinder, der ikke kommer på krisecenter, med at blive i boligen og fastholde børnenes tilhørsforhold til skolen, ville det være en fordel for mange. For nogle er et krisecenter helt nødvendigt, mens andre har behov for anden støtte. En stor del af at være voldsudsat er, at man kan blive så nedbrudt, at man tror, at volden er ens egen skyld. Derfor er tilbud om psykolog også vigtigt,” siger Sarah Bøgelund Dokkedahl.
Eva Bertelsen, der er af leder af forsknings- og udviklingsafdelingen i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) forklarer, at bolig og økonomi er to af mange problematikker i kvindernes liv.
”Det kan være svært for udenforstående helt at forstå det pres, kvinderne er udsat for, fordi de ofte har levet i konstant alarmberedskab i mange år," siger Eva Bertelsen.
Hun mener også, at en hjælpepakke kan være en god idé.
"Det afgørende for os er dog, at kvinderne får et tilbud, der bygger på faglig indsigt i mekanismerne omkring vold, og at kvindernes sikkerhed tilgodeses," siger Eva Bertelsen.
Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius støtter til gengæld ikke forslaget om en lovpligtig hjælpepakke.
"Det er meget væsentligt, at Røde Kors sætter fokus på vold i nære relationer, især fordi volden skaber så stor mistrivsel blandt børnene. Men jeg er ikke tilhænger af, at vi skaber endnu en bureaukratisk overbygning på vores sociale indsats. Hvis en kvinde oplever vold i nære relationer, er kommunen i forvejen forpligtet til at hjælpe kvinderne og deres børn med økonomi og en tryg bolig," siger Camilla Fabricius.
Er kommunernes indsats god nok, når halvdelen af kvinderne siger, at bolig og økonomi står i vejen for at bryde ud af et voldeligt forhold?
"Vold i nære relationer er et meget tabuiseret område, som ofte flyver under radaren. Derfor har vi politisk besluttet en række tiltag. I Reserven (den tidligere satspulje, red.) afsatte vi sidste år blandt andet knap 40 millioner kroner til en indsats, der skal styrke kommunernes viden om vold. Vores omlægning af Familieretshuset betyder også, at der er benhårdt fokus på børnenes trivsel. Men det er klart, at vi må følge udviklingen i kommunerne," lyder det fra Camilla Fabricius.