Prøv avisen

Vore slægtninge i Nordatlanten har jubilæum

Islands statsminister, Katrin Jakobsdottir, forlader Downing Street efter et møde med den britiske premierminister, Theresa May, i London. Mandag den 17. juni kan islændingene fejre 75 års uafhængighed fra Danmark. (Arkivfoto) Foto: Toby Melville/Reuters/Reuters

Sagaøen, bliver den kaldt. Mandag fejrer islændingene 75 års uafhængighed af kolonimagten Danmark. En vigtig dag for den unge nation, siger historiker.

Mandag den 17. juni er Islands nationaldag. I år markerer datoen samtidig 75-årsdagen for løsrivelsen fra Danmark i 1944. Da besluttede islændingene at forlade personalunionen med Danmark.

Det første skridt blev taget allerede i 1918, da Island fik status som suveræn stat, forklarer historiker og museumsleder Søren Mentz, der har skrevet flere bøger om sagaøen.

Er 75-årsdagen betydningsfuld for islændingene?

- Ganske givet. Unge nationer har en større historiebevidsthed, og man husker sine mærkedage mere intenst, end man gør i Danmark.

Til at begynde med havde Island vel egentlig tættere bånd til Norge?

- Det ligger helt tilbage i middelalderen. Island blev en del af Danmark i 1380 og har været det til uafhængigheden. Men i og med at den danske stat har været en meget løs organisation, har Island ligget i Nordatlanten og passet sig selv.

- Kulturelt har man været knyttet til Danmark, for hvis islændinge skulle noget med kultur eller uddannelse, så lå deres universitet i København. Der var én dansk embedsmand på Island, stiftamtmanden, og ellers købmænd, for relationen var bundet op på handel.

Hvad betyder Danmark for islændingene i dag, hvor engelsk er blevet deres første fremmedsprog?

- De fleste islændinge taler ikke dansk. Den fælles fortid nævnes i skåltaler, men i Reykjavik fylder den jo ikke meget. Til gengæld søger mange islændinge til Danmark og tager arbejde. På den måde er der stadig mange relationer.

Hvad har de islandske sagaer - og tilbageleveringen af dem - betydet?

- Tilbageleveringen af håndskrifterne betød, at den sidste rest af islandsk mindreværd forsvandt. Islændingene har følt, at man så lidt ned på dem, men da de får sagaerne tilbage fra København, er der ikke flere anstødssten tilbage. Efter at republikken er oprettet, og islændingesagaerne er afleveret, er forbindelsen lige så stille gledet ud som ved enhver anden skilsmisse.

Du mener, at Island har præget Danmark mere end omvendt. Hvordan?

- Da man opretter den danske nationalstat og indfører folkestyret, skulle man skabe en national identitet. Vi begynder jo først at tænke på, hvad det er at være dansk, efter krigene i 1848 og 1864. Da kigger man på den gamle nordiske historie, vikingerne bliver det helt store, og det islandske sprog en slags urdanskhed.

- Da islændingene kom op på vores økonomiske stade, men bare ville være selvstændige, var det en overraskelse for danske politikere, fordi man har brugt Island til at skabe en nordisk identitet - som modvægt mod det tyske. Mens islændingene har set de islandske sagaer som noget unikt, de kunne bygge deres selvbillede op på.

/ritzau/