Der mangler en gnist.
Det er det problem, 24-årige Emma prøver at forklare til kameraet i DR-programserien ”Koden til kærlighed”. I programmet er hun ved hjælp af en algoritme – en computerudregning – blevet sat sammen med Andreas, som hun ifølge en lang række data matcher hele 90 procent med. Men selvom Andreas er sød og på mange områder har samme holdninger som Emma, er det ikke nok.
”Jeg tror lidt, jeg har indset, at selvom man har nogle af de samme værdier, som Andreas og jeg har, så er det ikke ensbetydende med, at man bare kommer til at klikke,” siger hun til kameraet.
”Koden til kærlighed”, hvis næstsidste afsnit ganske passende sendes i aften på valentinsdag, er et eksempel på, hvordan singler sjældent har haft bedre chancer end i dag for at finde en partner, der passer til deres interesser og behov. Med dating-hjemmesider og professionelle rådgivere kan man få krydset ønsker til udseende, uddannelse, fritidsinteresser og indkomst af, længe før man mødes, og de seneste år har tv-programmer også forsøgt at sætte singler sammen ved hjælp af ekspertråd eller big data og kunstig intelligens som i ”Koden til kærlighed”.
Men når parrene alligevel efterspørger kemi, eller ”at det slår klik”, viser det, at kærlighed netop ikke handler om at matche, altså passe sammen. Det siger Katrine Axholm, som er parterapeut og snart aktuel i TV 3-serien ”Kærlighed i krise”.
”Det, vi kan se med programmer som ’Koden til kærlighed’ og ’Gift ved første blik’ (DR-program, hvor singler bliver sat sammen af eksperter, red.), er, at det ikke virker. Man kan kigge på en og sige, at vedkommende har alle de rigtige værdier, men at han stadig ikke rører noget i en. Og så vil der være en anden person, som man overhovedet ikke drømte om, men som giver én sommerfugle i maven. Det er derfor, kærlighed er så besværligt. Vi kan researche alt det, vi vil, men når vi endelig mødes, afhænger alt af, om der er kemi eller ej,” siger hun.
Når det at passe sammen ikke i sig selv er nok, er det, fordi vi mennesker i jagten på den eneste ene søger en særlig følelsesmæssig tilstand, siger psykolog og parterapeut hos Center for Familieudvikling Line Brøgger Mikkelsen.
”Man kan i begyndelsen gå til det rationelt, men i sidste ende jagter folk først og fremmest en følelse. Denne særlige følelsesmæssige tilstand kan man kun opleve i mødet med det andet menneske, og det er for eksempel ikke noget, der kan finde sted foran skærmen,” siger hun.
Alligevel lader det til, at idéen om at matche fylder meget i dag, oplever sognepræst i Vor Frue Kirke i Aarhus Marianne Frank Larsen.
”Man kan måske se det sådan, at vi har bevæget os tilbage til en romantisk forståelse af den eneste ene, der stammer fra en græsk myte om, at vi engang havde en anden halvdel, som vi blev adskilt fra af guderne. Derfor prøver vi at finde den person, der fuldender os. Jeg synes, det ligger i tiden, at man blandt andet på datingsider søger et menneske, der matcher én, og hvis vedkommende viser sig ikke at gøre det, tænker man, at man hellere må prøve at finde en anden,” siger hun og tilføjer, at kærlighed dog er større end det.
”Der er en vigtig erfaring i, at den anden er fremmed, anderledes og meget mere, end man troede, man havde behov for. Jeg tror ikke på den eneste ene som i myten om, at der findes ét bestemt menneske, som er min anden halvdel. Man kan derimod gøre den lykkelige erfaring, at man møder et andet menneske, som bliver den eneste ene, fordi han eller hun bliver enestående og uerstattelig for én.”
Ifølge Line Brøgger Mikkelsen kan det dog alligevel være godt at lade det rationelle fylde lidt i parforholdet.
”Vi skal ikke tilbage til fornuftsægteskabet, men som forelsket par kan det være sundt at stoppe op og undersøge, om man er et godt match. For når man først får børn og skal have hverdagen til at fungere, er det vigtigt, at de værdier, ønsker og drømme, man har for fremtiden, er forenelige på den længere bane” siger hun.