Folkemødet i Allinge på Bornholm er slut. I år var det plaget af afbud fra mange politikere, der hellere ville føre valgkamp i deres egne valgkredse.
Det gav rum for andre røster. Blandt de flere tusinde debatter om demokrati og samfundsforhold over de fire dage havde særlig Trykkefrihedsselskabets invitation til den hollandske højrepolitiker Geert Wilders på forhånd påkaldt sig mediernes opmærksomhed.
Mange, for eksempel tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), havde svært ved se visdommen i at indbyde Wilders til at tale på det ellers så fordragelige folkemøde. Geert Wilders har mildt sagt et temmelig ufordrageligt syn på alt, der har med islam at gøre.
Han kom til Bornholm i lørdags under et surrealistisk politiopbud. Journalister til mødet blev 10 ad gangen stillet op på række, mens to bombehunde snusede til deres kameraer, tasker, blokke og mobiltelefoner, lagt på rad og række på fliserne. Derefter skulle både pressens folk og øvrige tilhørere igennem den sædvanlige scanning og politibetjentes befamling, som kendes fra sikkerhedscheck i lufthavne, inden de en for en blev lukket ind.
På vandet ud for Kongeskær Skole, hvor mødet fandt sted, sejlede et par militære patruljebåde frem og tilbage, og overalt var der spækket med betjente i skudsikre veste.
Hvor umådelig trist og ufolkeligt, politiopbuddet end forekom, er det svært at afvise, at det var nødvendigt. Inden for i skolens aula for nedrullede persienner sad mindst tre personer, der alle har været truet på livet for deres syn på islam.
Den ene var Wilders, der for blot en måned siden holdt tale ved en Muhammedtegning-udstilling i Dallas i USA, hvor der fandt et skudattentat sted. Den anden var historikeren Lars Hedegaard, som uden for sit hjem blev angrebet af en pistolmand for et par år siden, og endelig var det Morgenavisen Jyllands-Postens udlandsredaktør, Flemming Rose, der som kulturredaktør besluttede at bringe Muhammedtegningerne for næsten 10 år siden.
Men netop Rose gik hårdt og principielt i rette med den hollandske politiker. Han citerede den amerikanske højesteretsdommer Oliver Wendell Holmes for de 85 år gamle ord om, at ”frie tanker gælder ikke dem, vi er enige med. Frie tanker gælder dem, hvis tanker vi hader.”
Tankens frihed er det essentielle, pointerede han, og fandt, at Geert Wilders ville dumpe, hvis han skulle eksamineres i tankefrihed, blandt andet fordi han vil forbyde Koranen.
Flemming Rose fastholdt det principielle synspunkt, at et demokrati straffer gerninger, mens diktaturet straffer både gerninger og holdninger. Hvis man i et demokrati begynder at forbyde holdninger, er man på vej til at afskaffe demokratiet.
Geert Wilders mente modsat, at islam er selve truslen mod demokratiet, fordi ideologien ikke tillader sine medlemmer at konvertere bort fra islam, uden at det koster livet, og fordi islam også straffer blasfemi med døden.
Vi skal lære af historien, som blandt andet i Tyskland i sidste århundrede viste, at en minoritet godt kan tage magten i et demokrati og gøre det til et grufuldt diktatur. Flertallet lod det bare ske. Ifølge Wilders er vi i Vesten ofre for samme eftergivenhedspolitik, ”appeasement”, som i 1930'erne lod Hitler overtage flere europæiske lande. Tilhørerne, hvoraf mange var fra Trykkefrihedsselskabet, var helt åbenlyst på Wilders side i den debat. Tidligere sognepræst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup fandt for eksempel hans indlæg ”blændende”.
Takket være Flemming Roses argumentation kom det imidlertid til at stå tindrende klart, hvor svært Trykkefrihedsselskabet har det med den ubetingede ytringsfrihed, som det i princippet selv hylder.
Det er selvfølgelig helt umuligt at udpege den mest interessante af de langt over 2000 debatter på Folkemødet, blandt andet fordi ingen har hørt dem alle, og smag og behag er forskellig.
Men alligevel: trods den hårde kritik blev mødet med Wilders den måske mest interessante begivenhed på Folkemødet i år.