Præsten i det lille sogn var en blanding af forundret og frustreret. Hvad bildte de sig ind, de nye flygtninge i landsbyen, der gang på gang fræsede op og ned ad hovedgaden på cykel – i den forkerte side af vejen.
Ville de slet ikke deres nye liv i Danmark? Hvad prøvede de på at kommunikere?
Lektor og antropolog Birgitte Romme Larsen fra Aarhus Universitet stødte på den anonymiserede præst, da hun som led i et større forskningsprojekt for nogle år siden undersøgte integrationen af flygtninge i små landsbyer.
”Reaktionen var gennemgående for det, jeg mødte hos mange lokale,” forklarer hun.
Mens værdikampen i medierne består af stormombruste debatter om islamisering, ytringsfrihed og halalkød, er der ofte helt andre jordnære temaer på dagsordenen, når flygtninge boligplaceres i yderkommuner og små landsbyer.
”Her betyder slør, religion og hudfarve ofte mindre end højden på græsset,” forklarer Birgitte Romme Larsen.
”Til gengæld skal flygtningebørnene kunne cykle ordentligt, inden de begynder i skole. Der skal være rugbrød i børnenes madpakker i stedet for hvid toast, og familiernes haver må ikke stå upassede hen. Lokalbefolkningen har en masse usagte koder for flygtningenes vilje til integration, der ikke altid handler om de landspolitiske diskussioner,” siger hun.
Hver og én af de tusinder af mennesker fra især Syrien, som i 2015 søgte asyl under flygtningekrisen, blev af Udlændingestyrelsen efterfølgende placeret rundt i landet for at undgå ghettodannelser og ophobninger af flygtninge i de store byer.
Som flygtning er man efter boligplaceringen i fem år en del af et obligatorisk integrationsprogram og kan ikke flytte kommune, medmindre eksempelvis et fast job retfærdiggør en ny bopæl.
Yderkommuner som Skive, Lemvig, Langeland og Bornholm var blandt dem, der under flygtningekrisen tog imod flest flygtninge pr. indbygger – over tre flygtninge pr. tusinde indbygger i 2015 mod eksempelvis 0,1 i Københavns Kommune, viser et notat fra Danmarks Statistik.
Udkantsdanmark spiller derfor en stor rolle i integrationen af 2015-flygtningene, og det er på mange måder positivt, forklarer Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Allerede i 2015 så han flygtningekrisen som en chance for at få nyt liv i de tusinder af tomme huse på landet – og for at vende affolkning til tilflytning.
”Integrationen er ofte bedre i de små samfund, forudsat at landsbyerne selv ønsker at modtage flere flygtninge,” siger Steffen Damsgaard.
Det handler om det sammenhold og den vilje til at løfte i flok, der findes i small town Danmark. Og også lidt om de nedstirrende øjne fra den danske side af ligusterhækken.
”I rigtig mange landsbyer stiller civilsamfundet velvilligt op og sørger for, at flygtningene kommer med til fællesspisning eller til træning i den lokale fodboldklub. Man bliver oftere mødt af en frivillig end af systemet, end man gør i de store byer," siger Steffen Damsgaard:
”Men der er også en klar forventning om, at man byder ind den anden vej. Man er en del af fællesskabet på de præmisser, lokalsamfundet stiller."
Birgitte Romme Larsen fra Aarhus Universitet supplerer:
”I de små landsbyer kan man blive andet end ’endnu en flygtning’. Her kan man blive Ahmed og én, der, om alt går vel, kan blive en vellidt del af lokalsamfundet. Men der er også masser af udfordringer. Flygtninge aner ofte ikke, hvad der forventes af dem, for i integrationspjecerne står der intet om, at man skal passe sin have for at blive en del af fællesskabet.”
Til gengæld tyder meget på, at det går godt, når først man er færdig med at blive misforstået af naboerne.
3 ud af 4 flygtninge bor 10 år efter ankomsten i samme landsdel, som de blev anvist til, viser en undersøgelse fra 2018 foretaget af Kommunernes Landsforening. Dog bliver flygtninge i København langt oftere boende 10 år efter ankomsten end flygtninge, der er blevet sendt til Vestjylland eller Sydsjælland, viser samme undersøgelse.
”Fraflytning sker ikke nødvendigvis, fordi integrationen er gået galt,” påpeger Birgitte Romme Larsen.
”Lange transporttider til og fra arbejde eller sprogskolen er ofte årsagen til, at mange flygtninge flytter fra de små landsbyer efter nogle år. Hjælp til den slags er værd at tænke over som kommune, hvis man gerne vil have, at flygtninge bliver boende over tid,” siger hun.