Når praktiserende læge Camilla Høegh-Guldberg går på arbejde i sin deleklinik i Lægehuset Remisen i Præstø på Sydsjælland, som har omkring 2100 patienter pr. lægestilling, skal hun kridte skoene ganske meget mere, end da hun begyndte som praktiserende læge for 13 år siden. I hendes klinik er der på 11 år sket en stigning på 34 procent af ældre patienter på over 70 år. Der er samtidig færre læger i Vordingborg kommune, som Præstø er en del af, end da hun tiltrådte.
”Jeg holder utrolig meget af mit arbejde, men jeg har også valgt at være i en delepraksis, hvor jeg har andre former for opgaver nogle af dagene. For hvis jeg skulle køre i det her høje tempo hver dag, ville jeg brænde ud,” siger 49-årige Camilla Høegh-Guldberg.
Antallet af praktiserende læger i Danmark er i mere end 10 år faldet år for år, samtidig med at antallet af patienter er stigende. Det har medført, at hver læge har fået fem procent flere patienter fra 2010 til 2019.
Det skyldes, at der i dag er flere ældre, men samtidig også en stigning i antallet af borgere med kroniske lidelser, hvilket kombineret med nye behandlingsmuligheder gør det muligt at leve længere med sygdomme, oplyser Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i en ny analyse. Det kan medføre en ond spiral i områder med mangel på læger, advarer organisationen og peger på, at det større antal patienter presser lægerne og dermed gør det sværere at rekruttere nye læger.
I Ældre Sagen ser man lægemangel som et stort problem, siger Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
”Svækkede ældre mennesker med mange sygdomme kræver en helt anden kontakt til lægen – eksempelvis at det er en fast læge, der kender til deres sygehistorie. De har mere berøring med sundhedsvæsenet, og derfor er der behov for en fast ankerperson som lægen. Når de ikke har lægen, bliver de utrygge,” siger Rikke Hamfeldt.
Hun mener, at det er en samfundsopgave at hjælpe de ældre, så man undgår hurtige konsultationer og lange transporttider til lægerne.
”Vi er nødt til at investere i det nære sundhedsvæsen, så vi ikke ser en voksende gruppe af utrygge ældre patienter, og vi sikrer den rette behandling,” siger Rikke Hamfeldt.
På Lolland er det efterhånden svært at spotte en læge i Nakskov. Svend Skottfelt, næstformand i Forening Nærsamfund i Nakskov, er tidligere praktiserende læge, men stoppede i 2014, da han gik på pension som 65-årig.
Alligevel trækker han stadig med jævne mellemrum i lægekitlen, når han skal vikariere i sin gamle klinik. For behovet for læger er stort. For fem år siden havde byen 11 praktiserende læger, men i dag er der, udover en regionsklinik, kun fem tilbage, og én går på pension inden året er omme, fortæller Svend Skottfelt.
Man har derfor travlt med at finde en løsning til områdets mange ældre.
”I mange år har vi været vant til den gamle familielæge, hvor nærhed var kerneordet. Derfor bliver de ældre usikre og har svært ved at acceptere, at nutidens lægebillede kommer til at være det samme de næste 10 eller 15 år i yderområderne,” siger Svend Skottfelt og uddyber:
”Vi etablerer kontakt til regionen for at finde løsninger. Men mest af alt må vi erkende, at det her er en ny virkelighed, som vi skal lære at forholde os til. Forhåbentlig vender vi tilbage til ’familielægen’, når der er uddannet tilstrækkeligt med nye læger,” siger Svend Skottfelt.