Ægteskabet en samfundsbærende institution under pres?

Regeringen bebuder hurtigere vej til skilsmisse, men særligt De Konservative sætter hælene i, fordi ægteskabet for dem bærer samfundet. Amerikansk forskning bakker op om påstanden, og også danske økonomieksperter er bekymrede over en mulig udsigt til flere skilsmisser

Ægteskabet  en samfundsbærende institution under pres?

Det skal være lettere at blive skilt.

Det fastslog socialminister Karen Hækkerup (S) i går gentagne gange i en række medier. For ægteskabsloven er utidssvarende, og voksne, velovervejede mennesker behøver ikke nødvendigvis at skulle igennem et halvt til et helt års separation inden skilsmissen, lød det fra Hækkerup til Politiken.

LÆS OGSÅ: Hurtigere skilsmisse giver færre konflikte

En omgående skilsmisse er for nuværende betinget af, at der har været grov vold, bigami, bortførelse af fælles børn, eller utroskab involveret i ægteskabet. Eller hvis parret har boet hver for sig i to år.

Men lige så mange gange som Hækkerup lagde op til en opdatering af ægteskabsloven, lige så mange gange gik De Konservatives familie- og retsordfører, Tom Behnke, i forsvar for ægteskabet, som han betegner som en samfundsbærende institution.

Det er vigtigt, at vi som mennesker har en base, et hjemsted og en tryghed, som for mig at se er i familien. Ægteskab er ikke i sig selv samfundsbærende, men når familier splitter op ved en skilsmisse, rokker det ved stabiliteten i vores liv, og den stabilitet er samfundsbærende, siger han til Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ: Præster: Ministerens skilsmisseforslag er pjattet

Set fra et økonomisk perspektiv er der en pointe i, at ægteskabet er vigtigt for samfundet, mener flere eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med. For hvis en lempelse af ægteskabsloven fører til flere skilsmisser, bliver det dyrere for samfundet, forklarer Michael Svarer, professor i samfundsøkonomi ved Aarhus Universitet.

Forenklet set er eneboere dyrere for samfundet, og eksempelvis vil en enlig mor med lav indkomst kunne få høj boligsikring og billig institutionsplads. På samme måde vil den fraskilte og fraflyttede mand kunne trække børnebidrag fra i skat, og forbrugsmæssigt er der generelt højere købekraft som par end som enlig.

Så der kan uden tvivl være ret betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser ved en mere lempelig ægteskabslovgivning, siger Michael Svarer og pointerer, at der kun er meget små økonomiske forskelle, når henholdsvis et ægteskab og et parforhold brydes.

I 2010 blev knap 15.000 danske par skilt, og hvis en lovændring fører til flere skilsmisser, kan det få økonomisk betydning, mener også Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, som ligesom Michael Svarer peger på, at enlige får højere offentlige ydelser til bolig og børnepasning.

Derudover nævner han flere kroner i bistandshjælp og folkepension til enlige.

Så både for den enkelte og for staten er det dyrere, hvis flere vælger at bo hver for sig, siger han.

Der eksisterer ikke egentlig dansk forskning i samfundsøkonomien omkring ægteskaber, men en amerikansk rapport fra november 2011 konkluderede, at ægteskab er med til at styrke samfundsøkonomien. Rapporten er udarbejdet af seks internationale institutioner samt forskningscentret The National Marriage Project ved University of Virginia.

Økonomisk vækst kan direkte knyttes sammen med befolkningens adfærd i forhold til familie og ægteskab, konstaterer professor i sociologi W. Bradford Wilcox, direktør for The National Marriage Project og klummeskribent for avisen The Wall Street Journal.

Gifte par er ifølge rapporten en central økonomisk drivkraft i store dele af Europa og Østasien, og forskningen viser, at især gifte mænd er mere effektive på arbejdsmarkedet end deres ugifte modparter. Samtidig forbruger kernefamilierne også langt mere end andre husholdninger og bidrager på den måde positivt til samfundsøkonomien. Endelig er børn, der vokser op i en stabil familie med gifte forældre, mere tilbøjelige til at udvikle sig til veltilpassede og produktive voksne.

Men selvom forskningen påpeger, at der er fordele ved ægteskabet, er fordelene muligvis ikke helt så åbenlyse, som de har været. For rent juridisk har ægteskabet ændret karakter, påpeger Anette Kronborg, jurist og lektor i familieret på Københavns Universitet.

Ud fra et juridisk perspektiv handler et ægteskab om at sikre hinanden og på den måde have lige vilkår ved eksempelvis skilsmisse. Men hvor ægteskabsloven tidligere havde en lang række vilkår bundet til sig, som for eksempel fælles forældremyndighed, er en stor del af disse i dag skrevet ud af loven. De rent juridiske grunde til at blive gift bliver altså færre og færre.

Det juridiske formål med at blive gift er i dag ikke så stort, som det har været. I dag er børn skrevet ud af lovgivningen, og i takt med ligestillingen, hvor kvindernes indtjening nærmer sig mændenes, er der heller ikke den samme afhængighed af en formue, som der har været, siger hun.

Kilde: Ægteskabsloven og landets fem statsforvaltninger for Politiken