Østeuropæerne er de nye hjemløse

Tilstrømningen af østeuropæere er taget til de seneste år. For nogle brister drømmene om det gode liv i Danmark, og de ender på gaden

Et måltid mad og en madras at sove på er det, som de mange østeuropæere efterspørger, når de møder op på varmestuerne. --
Et måltid mad og en madras at sove på er det, som de mange østeuropæere efterspørger, når de møder op på varmestuerne. --. Foto: Mette Frandsen.

Klokken på det sorte ur i varmestuen er endnu ikke slået 15.00, da de første hjemløse dukker op uden for vinduerne. Kirkens Korshærs varmestue i Stengade på Nørrebro i København åbner ikke før klokken 16.00, men kampen om de 40 sovepladser er blevet hård, og derfor er mange begyndt at møde tidligt op i håbet om at sikre sig ly for natten.

Det er ikke mindst på grund af det stigende antal østeuropæere, der er dukket op blandt de hjemløse de seneste år, at varmestuen oplever et stigende besøgstal, fortæller Annemette Nyfos, som er leder af Kirkens Korshærs arbejde på Nørrebro.

Og det er problematikken med disse ofte illegale, østeuropæiske hjemløse, som danner udgangspunkt for den konference, der holdes i dag på Christiansborg.

Kvart i fire står der en lang række af mennesker uden for varmestuen. Nogle iklædt dynejakker – andre i tynde habitjakker, der er alt for kolde til denne kolde novemberdag. Mange af dem bærer på en eller flere plastikposer. Deri ligger alt, hvad de ejer.

De kigger længselsfuldt ind ad vinduerne, hvor det faste personale og frivillige er i gang med at lave håndmadder til de hjemløses sultne maver.

Om lidt, præcis når klokken viser fire, vil de strømme ind ad døren. Kæmpe for at få en stol at sidde på eller i det mindste en ledig plet på gulvet. Oftest vil de hjemløse fra øst alene udgøre halvdelen af dem, der er sovepladser til. Sådan var det ikke for år tilbage, men i dag er de danske hjemløse i klart undertal.

Da døren låses op, vrimler det ind. Alle går målrettet efter en stol i det trange lokale, og når pladsen er sikret, valfarter de op til køkkenåbningen, hvor der står frisklavet te og venter på at varme novemberkolde fingre op.

Der bliver talt og råbt gennem rummet. Meget af snakken foregår på engelsk, og mange praktiske ting kommunikeres ud via fagter og enkeltgloser. Det er et af problemerne med østeuropæerne. Mange af dem taler ikke engelsk, og det kan gøre det svært at føre en samtale med dem.

Pludselig opstår der tumult i midten af lokalet. Der bliver råbt op, og det meste af personalet iler til. En mand mener, at en kvinde har taget den stol, som han havde reserveret til en ven. Han bliver dysset ned, kvinden får lov at beholde sin plads, og roen indfinder sig igen. Alle tygger sultent på de smurte håndmadder.

Klokken 18.00 er der aftensmad, og derefter skal der trækkes lod. Om sovepladserne. Der er nemlig sjældent plads til alle i de trange lokaler.

Klokken 22.00 vil de, der tabte lodtrækningen, være nødt til at forlade varmestuen. I morgen kommer de måske igen – for så kan de atter være med i konkurrencen om en af de eftertragtede gulvpladser. Men indtil da gælder det om at finde et andet sted at rulle soveposen ud. Måske på gaden.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk