Der er håb, der er tilgivelse, der er liv. Det budskab blev vedtaget af en overskyggende skov af ja-tilkendegivende hænder, da spørgsmålet lød: Hvem stemmer ja til forslaget om det nye missionssyn på årets repræsentantskabsmøde for Danmarks største missionsorganisation Danmission.
Samlet i en sal på Hotel Nyborg Strand et stenkast fra Storebælt kunne de omtrent 240 fremmødte ansatte og frivillige deltage i og overvære debatten om weekendens måske vigtigste spørgsmål for den 200 år gamle organisation, hvis identitet længe har været omstridt. De seneste år har det blandt andet lydt fra kritikere, at det traditionelle kirkearbejde er svundet ind og blevet en stadigt mindre del af organisationens arbejde, i takt med at den har fået adgang til flere offentlige midler.
Og bølgerne gik heller ikke kun højt i Storebælt uden for vinduerne, da der blev inviteret til debat om det nye missionssyn, hvor håb, tilgivelse og liv udgør tre pejlemærker. Det gjorde de også indenfor. Allerede fra morgenstunden blev der rykket rundt i dagens program. Det var nemlig bedre at løbe tør for tid til dagens workshops end at risikere, at missionssynet ikke blev diskuteret tilstrækkeligt, lød det.
Men først skulle udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) holde tale for dagens fremmødte. I talen pointerede ministeren, at han anser Danmissions arbejde for at være en ”krumtap” i indsatsen for, at Danmarks udviklingsarbejde fortsat gør en forskel i verden. Men, forsatte han, det er vigtigt, at nye generationer kommer med og forstår nytten af missionsorganisationens arbejde – et udsagn, som mødte samtykkende nik fra salens overvejende gråhårede hovedtoppe.
Det skal det nye og ifølge Danmissions formand, Morten Skrubbeltrang, korte og præcise missionssyn være medvirkende til at sikre.
”Forslaget er ikke hugget i sten, og om nogle år vil vi sikkert opdage, at der er brug for noget nyt, men for nu har vi et retningsgivende dokument at arbejde ud fra og til at skabe engagement,” sagde han til salen, efter han sammen med den øvrige bestyrelse havde fremlagt forslaget til det nye missionssyn.
Modstand mod processen
Men forslaget faldt flere af de fremmødte for brystet. Blandt andre lektor emeritus i teologi Hans Raun Iversen, som er en del af repræsentantskabet for Roskilde Stift – en af de kredse, som repræsentantskabet er inddelt i. Han var fortvivlet over det nye missionssyn, som han mente burde undergå i en ”bredere behandling i baglandet”, før det blev vedtaget:
”Man kan ikke stemme om de dybeste spørgsmål i kristen tro, og det er dem, vi er inde at røre ved her,” sagde han og henviste blandt andet til missionssynets indledende sætning, som flere gange var til debat på dagens møde: ”Gud vil noget med den skabte verden.”
Kritikere af forslaget til missionssynet mente, at der i stedet skulle stå ”Gud ønsker at redde verden, som Han har skabt den”, men det blev senere nedstemt.
For pastor emeritus og tidligere missionær Leif Munksgaard var der en dyb pointe forbundet med, at organisationens bestyrelse ikke alene burde være afsendere på dokumentet.
”Efter møder som dette siger I altid, at ’nu har vi hørt, hvad I har sagt, og tak for jeres bemærkninger’, og så ved vi aldrig, hvad der videre sker,” sagde han henvendt til bestyrelsen fra mikrofonen i salens midte.
Fra Karin Jensen, den næste taler, var spørgsmålet til bestyrelsen kort og godt: ”When will you ever learn?”
”Det kan kalde til undren, at noget, der er så vigtigt og en grundsubstans i de fleste af vores hjerter, bliver gjort til så relativt kort et dokument, som kun bestyrelsen har haft indflydelse på at udarbejde,” uddybede Karin Jensen sin kommentar.
Også medlem af repræsentantskabet Mogens Kjær hæftede sig ved processen omkring dokumentet i sin kommentar til salen:
”Jeg stemmer ikke imod det forelagte dokument, men jeg stemmer imod processen. Man skal respektere græsrødderne og give forslaget en grundigere behandling,” lød det til spredte klapsalver i salen. Og ikke mindst lød der klapsalver fra det langbord, hvor repræsentantskabet fra Helsingør Stift sad samlet. Sammen med Københavns Stift havde denne gruppe fremsat dagens mest vidtgående forslag, som dirigent Mogens S. Mogensen kaldte det fra sin plads på scenen: At missionssynet skulle efterbehandles i en bredt sammensat arbejdsgruppe og derefter fremlægges i endelig form ved repræsentantskabsmødet i 2022.
Selvom dagens første mange talere kunne give indtrykket af, at et overvejende flertal ville række hånden i vejret med et ja til forslaget om at sende missionssynet til yderligere behandling, var det imidlertid ikke tilfældet, og forslaget blev nedstemt med 89 mod 42 stemmer.
Vedtaget med stort flertal
Derefter blev der plads til flere positive tilkendegivelser om det nye missionssyn. Heriblandt fra Else Bjerg, som til salen tilkendegav, at det nye missionssyn for hende gav et nyt overblik og en bedre forståelse for organisationens videre arbejde:
”Selvfølgelig kan vi snakke om detaljerne i al uendelighed. Men nu er der endelig kommet noget, som er kort og godt, så jeg synes, vi skal vedtage det og komme i gang med alt det spændende arbejde, vi står over for,” lød det til klapsavler og anerkendende hovednik fra salen.
Også Hanne Kudeha Simonsen fra Viborg Stift tog til genmæle på det nye missionssyns vegne:
”Det bliver så dejligt, at vi ikke længere skal holde møder om missionssyn. Vi ved godt, at det ikke er perfekt, men det er et redskab, som vi kan bruge,” sagde hun og fortsatte:
”Men nu kan jeg da blive helt nervøs for at stemme ja, fordi vil man så sige, at man ikke stemmer for demokratiet ifølge de vise mænd, som har talt i dag?” lød det med en slet skjult stikpille til debattens mere bekymrede stemmer.
”Så er det godt, at vi har valgt bestyrelsen på demokratisk vis,” svarede Hanne Kudeha Simonsen sig selv til fornøjelse for de af det fremmødte, som delte hendes syn på sagen.
Forslaget om det nye missionssyn blev vedtaget med 113 stemmer for og 17 stemmer imod.