Nogle ord kommer ikke uden for det område, hvor det bliver talt. Bornholmsk er kendt for sin syngende udtale, der ligger tættere op ad svensk end standarddansk.
Kristeligt Dagblad bringer her 10 bornholmske ord og deres betydning. De kan trygt bruges, hvis man ikke er fra solskinsøen, men gerne vil føle sig lidt mere lokal, når man rejser rundt på Bornholm.
LÆS OGSÅ: Den lille ordbog over danske dialekter: 10 fynske ord
Bælli
Bella er et barn. Både drenge, piger og børn har deres eget ord på bornholmsk. Bælli er en udtaleform af ordet bælg, som vi blandt andet kender fra blæsebælg og ærtebælg. Bælli bøjes i ental bælli og bællinj, i flertal bælla og bællana.
Horra
Horra betyder dreng. Horra er historisk set det samme ord som hyrde, og forklaringen på horras nye betydning er sandsynligvis, at drenge ofte vogtede dyrene i ældre tid. Dreng har på traditionelt bornholmsk betydningen tjenestekarl.
Pibel
Pibel betyder pige. Pibel bøjes i ental pibel og pibelinj, i flertal pibla og piblana.
Skrek
Du kan sidde på en skrek, for det er en skammel.
Det rabbar ä
Hvis nogen siger "Det rabbar ä" til dig, når du spørger, hvordan det går, så er går det fint.
Storta
Storta betyder at falde. Det bøjes storta, storter, storte, stort.
Skrinka
Skrinka betyder at spænde ben, så hvis nogen skrinker ben for dig, så storter du sandsynligvis.
Jylkat
Du skal passe på ikke at køre over en jylkat, for det er et pindsvin.
Marripyjta
En marripyjta sender børnene op til Vorherre med ønsket om godt vejr, for det er nemlig en mariehøne.
Førder
En førder er en tilflytter til Bornholm, en, der ikke er født bornholmer.