Morgensherifstjerner og tyk, fynsk dialekt. Sådan huskes den over 10 år gamle Sonofon-reklame Polle fra Snave. I dag er Wupti-Pede med en kraftig, amagerkansk dialekt en af de mere kendte reklamefigurer.
Det er begge to sjove, men ikke særligt kloge karakterer. Og i reklamefilm ser man netop ofte dialekter brugt for at skabe figurer, ofte de mindre intelligente af slagsen.
LÆS OGSÅ: Dialekterne dør, og det er mor og fars skyld
I øjeblikket søger TV3 Casting personer, der taler blandt andet bornholmsk og nordjysk, til en reklamefilm for et dansk firma. Direktør for TV3 Casting, Magnus Adamczewski, mener, at dialekter er med til at skabe en rolle.
"Der er en tillid og tryghed i nogle former for dialekter. Det kan være en jysk accent, der giver stabilitet i signalet, og omvendt kan der være en sjov vinkel, hvis det er en ærkekøbenhavner," siger Magnus Adamczewski.
Det er problematisk, at dialekterne kun bliver brugt, når det skal være for sjov, mener sprogforsker Michael Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
"Dialekterne får ikke tildelt ret meget plads i det rum, der hedder 'her er vi seriøse'. De kan blive brugt stereotypt. Hvis vi for eksempel tager vestjysk, har vi en idé om, at det er nogle alvorlige mennesker. Vi kan godt have en præst i en film, der taler vestjysk, for det understreger, at han er gammeldags og alvorlig. Jeg synes, vi misbruger dialekterne," siger Michael Ejstrup og påpeger, at det samme sker i reklamefilm.
I den anden ende af mediebilledet står nyhederne i radio og på tv, hvor nyhedsoplæserne taler klingende rigsdansk, renset for lokale ord og udtale.
Nyhedschef på DR, Ulrik Haagerup, mener ikke, at de har regler for, at man ikke må tale dialekt på DR. Men det skal være forståeligt.
"Vi har ikke noget forbud mod, at folk taler dialekt, men vi vil kommunikere på en måde, som alle danskere forstår. Det afgørende er, at andre kan forstå, hvad man siger, og at sproget ikke støjer," siger Ulrik Haagerup.
Flere sprogforskere har undersøgt, hvordan danskerne vurderer personer, der taler med dialekt. Personer med københavnsk dialekt får attributter som intelligente og højtuddannede, mens jyder og fynboer er uintelligente, men mere tillidsfulde. Disse egenskaber tillægger vi også nyhedsoplæsere, mener dialektforsker Marie Maegaard fra Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier ved Københavns Universitet.
"Hvis man skal bruge en nyhedsoplæser skal man helst være troværdig og vidende. Der trækker man på, at det at tale københavnsk eller standard-nært (rigsdansk, red.) signalerer, at man har nogle kompetencer, noget autoritet og er seriøs på en helt anden måde, end hvis man taler dialekt. Det er nogle værdier, vi lægger ind i de forskellige måder at tale på," siger Marie Maegaard.
Hun har fra sin forskning fundet ud af, at danskerne, hvis de bliver spurgt direkte, er glade for dialekterne. Et andet mønster viser sig, hvis de bliver spurgt, hvordan de vurderer en person, der taler dialekt.
"Det er gennemgående, at vi vurderer folk, der taler dialekt, lavt med hensyn til alle mulige personlighedstræk, så det er ikke så underligt, at det bliver fremstillet som den dumme fynbo i reklamer," siger Marie Maegaard, der tror, det kan forklare, hvorfor dialekt ikke bliver af nyhedsoplæsere.
Nyheder renset for dialekter giver nogle mennesker større mulighed for at blive anset end andre. Det kan give demokratiet problemer, mener Michael Ejstrup.
"Det er udemokratisk, at vi har mange befolkningsgrupper, som ikke kommer til orde, fordi vi har valgt dialekt fra. Det er også udemokratisk, at man vælger nyhedsoplæsere med dialekt fra. Man vælger ikke en journalist fra, fordi vedkommende er overvægtig, men man må gerne vælge en fra, fordi de taler dialekt," siger Michael Ejstrup.
Han henviser til en bog fra 1942, der hedder "Farlige Ord", som gav meget nøjagtige anvisninger på, hvad der var rigtig og forkert udtale af dansk. En bog, der var lavet til det nye medie: fjernsynet. Hvor man på DR i Danmark har sat sprog-standarden for værterne på tv, foregår det anderledes i blandt andet Norge og Storbritannien.
De sidste par år har engelske BBC ladet nyhedsoplæserne tale med deres egen dialekt. Også i Norge er dialekt mere udbredt, fortæller Michael Ejstrup. Her lægger man ikke skjul på, hvor man kommer fra, heller ikke på tv.