Prøv avisen

Maven hed ’kagested’: Sådan lød dansk for 700 år siden

Eksempelvis kaldtes en drikfældig kvinde eller fulderik ’bærmeso’. Et ansigt hed dengang ’andled’, maven hed passende ’kagested’, og når nogle var åndssvage, kaldte man dem for ’tåbesot’. Foto: Nima Stock

Et kæmpe opslagsværk med danske ord fra perioden mellem år 1300 og 1700 er nu blevet digitaliseret og lagt på nettet under navnet kalkarsordbog.dk. Ordbogen giver ifølge forskere et unikt indblik i dansk sprog og dets historie helt tilbage til middelalderen.

Hvis du gerne vil vide, hvordan man for eksempel sagde fulderik, ansigt eller åndssvag i årene mellem år 1300 og 1700, har du nu en reel mulighed for at finde svar.

Kalkars ordbog, der er et opslagsværk i fem bind, er nemlig for nylig blevet digitaliseret og lagt på nettet, tilgængeligt for alle. Det skriver Videnskab.dk.

Ordbogen giver et unikt indblik i, hvilke danske ord der eksisterede i middelalderen og renæssancen, og hvad ordene betød, fortæller Nicolai Hartvig Sørensen, der er seniorredaktør og sprogteknolog på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

"Eksempelvis fandtes ordet ’billig’ dengang, men det betød faktisk retfærdig og havde altså ikke noget med priser at gøre. Tillægsordet ’køn’ betød også noget andet end i dag, nemlig modig. Ordbogen giver indblik i, hvordan det danske sprog har udviklet og stadig udvikler sig. På den måde er den virkelig vigtig for sprogforskningen," siger han til Videnskab.dk.

Den nye digitale udgave af Kalkars ordbog er udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Veluxfonden og Universitets-Jublilæets danske Samfund.

Ordbogen er oprindeligt lavet af præsten Otto Kalkar, som siden 1868 og frem til år 1918 indsamlede ord gennem gamle skrifter og bøger.

"Der går historier om, at Otto Kalkar egentlig var en festlig fyr i sine unge år. Men som tiden gik, havde han næsten kun næsen i bøgerne, så han blev ekstremt nørdet og måske lidt kedelig," beretter Marita Akhøj Nielsen, der forsker i dansk sprog og er ledende redaktør i DSL, til Videnskab.dk.

Otto Kalkar endte med at bruge næsten hele sit voksne liv på at lede efter gamle ord og fik første del af sin ordsamling udgivet i 1881.

Otto Kalkars ordbog er unik, fordi den lapper et hul mellem år 1300 og 1700, hvor der hidtil ikke har været en digital og overskuelig udgave, forklarer Marita Akhøj Nielsen, som selv har været drivkraft bag, at den digitale udgave er udkommet.

"Det er den første digitale samling af ord fra den her periode på 400 år, og ordbogen indeholder også ord fra middelalderen. Vi har i årevis forsøgt at lave den her særlige ordbog, og nu er det endelig lykkedes. Derfor er det en kæmpe dag for os - virkelig en festdag," siger hun.

Nogle af ordene fra perioden mellem år 1300 og 1700 er meget lig dem, vi kender i dag. Andre er dog helt forskellige - også i forhold til deres betydning.

Eksempelvis kaldtes en drikfældig kvinde eller fulderik ’bærmeso’. Et ansigt hed dengang ’andled’, maven hed passende ’kagested’, og når nogle var åndssvage, kaldte man dem for ’tåbesot’.

Andre ord er helt røget i ud af det danske sprog. Det er eksempelvis tilfældet for udtrykket ’kirkegangskone’, forklarer Marita Akhøj Nielsen.

"I middelalderen mente man, at alle kvinder, der havde født, var urene, og de måtte derfor ikke komme ind i kirken, fordi de kunne smitte den med deres urenhed. Derfor skulle nybagte mødre modtages af præsten, der overstænkede dem med vievand og udstyrede dem med brændende stearinlys, før de kunne komme ind i kirken. Det kaldte man dengang for en kirkegangskone," siger hun og tilføjer:

"På den måde er ordbogen med til at give os et unikt indblik i tidens tankegang og i ordenes betydning."

Kalkars digitale ordbog er en gevinst for alle, der ønsker at blive klogere på vores historie og sprog i perioden mellem år 1300 og 1700, men ordbogen er særligt brugbar for studerende og forskere, mener Nicolai Hartvig Sørensen.

"Ordene siger noget om samfundet i middelalderen. Der er mange ord i Kalkers ordbog, der betyder frille, det vil sige en kvinde, der er sin mand utro. Frille har 25 forskellige betegnelser, eksempelvis ’håndkone’, ’ægtehore’, ’lønkone’ og ’bugsøster’. Det fortæller, at det, at en kvinde var utro, sandsynligvis ikke var et sjældent fænomen, siden det var en anvendt betegnelse i middelalderen," forklarer han.

Adam Hyllested, der er ekstern lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, mener også, at ordbogen kan give en vigtig indsigt i vores historie og viden om sprog.

"I Danmark taler vi ofte om, hvem og hvad en dansker er. For at besvare så store spørgsmål skal man ofte starte et lille sted, som eksempelvis i en ordbog," forklarer han, der ikke har været involveret i digitaliseringen af Kalkars ordbog.

Det er helt afgørende, at vi har viden omkring vores fortid og historie, mener også Marita Akhøj Nielsen.

"Hvis vi ikke kender vores fælles fortid, kommer vores nutid ikke til at give mening. På den måde påvirker vores viden om sprog og historie hele vores nationale sammenhængskraft. Ordbøger hjælper desuden til viden og folkeoplysning, og det, mener jeg, er en hamrende vigtig opgave," siger hun til Videnskab.dk.