Prøv avisen
Boguddrag

Sådan taler man til Kongehuset

" I dag siger jeg kun konsekvent De til Hendes Majestæt og til medlemmerne af kongehuset. Dronningen er selv klart bevidst om at opretholde den formelle tiltaleform i sit virke som Dronning. Ikke som familiemenneske, men som Dronning," siger den kongelige kofessionarius Foto: Thomas Lekfeld

Hvad er de korrekte tiltaleformer, når man er i selskab med Dronningen og hendes familie? Det forklarer en række kendte personer i dette kapitel fra journalist og tidligere tv-vært Bjørn Andersens bog "Høflighed uden grænser"

Chr. IV sagde du til alle sine undersåtter. Det gør Dronning Margrethe ikke, lige som tiltalen Eders Nåde er forsvundet .

Den udbredte popularitet og bevågenhed, som Kongehuset har hos danskerne, afspejles i min undersøgelse. Tiltaleformerne omkring monarkiet har stor interesse. Kongehuset er et af de steder, hvor De-formen er forblevet uantastet. Man er også klar over, at de kongelige i en række sammenhænge er hævet over den almindelige De-form.

I København og mange andre steder i landet bliver man hele tiden mindet om Christian IV, når man kommer forbi en mange bygninger, som han rejste og prægede landet med. Kongen forlangte, at alle tiltalte ham "Eders nådige Majestæt" eller "Eders høje Majestæt" - og altså ikke "I". Det ses tydeligt af hans dagbøger, der i vid udstrækning er skrevet i replikker. Chr. IV sagde vel at mærke selv du til alle. Titulaturen til regenten er i mellemtiden blevet liberaliseret. Nye audienssøgende bliver i forgemakket indskærpet tiltaleformen til Dronning Margrethe den 2. "Eders Nåde" er forsvundet, men det hedder stadig ikke "I" eller "De", derimod "Deres Majestæt". Til gengæld siger vores dronning ikke du til sine undersåtter.

Hvad man troede var det sidste kongelige du til en mand af folket stod indtil 1909 i det brev, som kongen skrev til statsministeren angående Rigsdagens åbning:

" Vi vil herved have Dig som Vor Konseilspræsident bemyndiget til i Vort Navn at erklære Rigsdagen for aabnet."

Herefter blev det til "Vi vil herved have Dem som ...". Imidlertid gjaldt ændringen i tiltaleform ikke alle ministerier. Sprogforskeren Lis Jacobsen iværksatte så sent som i 1958 en undersøgelse i ministerierne, hvorved det kom frem, at kongen på det tidspunkt stadig skrev "du" til udenrigsministeren og ventede et "Deres Majestæt" tilbage. Fra og med kroningen af vores dronning har de kongelige sagt De til alle ministre!

Blandt majestætens mange talenter er dronning Margrethes fine sprogsans. I sin nytårstale i 1987 brugte Dronningen på sædvanlig elegant vis sproget og tiltaleformen til at markere nogle pointer. Dronningen spillede med på den ene side det ophøjede royale scenarium med den pompøse indledning, hele nationens spændte forventning, Livgarden, slotsuret og stemningen på Amalienborg Slotsplads - og på den anden side Dronningen selv som menneske og person i danskernes stuer. Et spil bl. a. mellem asymmetri og symmetri i forholdet til seerne:

"1988 er 400-året for Chr. IVs tronbestigelse. Trods al nøgtern kritik kan vi ikke lade være med at holde af ham og hans storslåede menneskelighed på godt og ondt. (...) Vi skal nok passe på, at vi ikke af misforstået beskedenhed kommer til at ligge under for den såkaldte jantelov og dens "du skal ikke tro, du er noget". Nej, lad os vende janteloven. Du skal ikke tro, at du er ingenting! (...) Til alle, fjern og nær, danske af sind og af rod, sender Prinsen og jeg vore gode nytårsønsker. "

Hofreporter Bodil Cath

Bodil Cath, født og opvokset i Sønderjylland, i mere end en menneskealder medarbejder ved dagbladet BT, i 35 år avisens reporter fra Kongehuset. Har skrevet bogen "Mit liv som Cath".

Man skriver "kære Majestæt", ikke "Kære dronning Margrethe", og man slutter brevet med "i ærbødighed". Man tiltaler med "Deres Majestæt" og "det er mig en ære at møde Dem". Her i Danmark i 2009 kan man jo næsten sige du til alle. Mange bryder sig ikke om det; jeg har hørt nogen ved hoffet beklage sig over en henvendelse fra postvæsenet. hvor man skrev: "Du har glemt..." - for hvornår er man blevet dus med postvæsenet?

Hvis man skriver til Dronningen for eventuelt at ansøge om at blive kgl. hofleverandør, da skriver man til "Dronningen", ikke "til hendes majestæt". Jeg har før i tiden skrevet ’ærbødigst deres hengivne’, men det behøver man ikke længere. I 1972 blev det fastlagt, at man kunne sige "i ærbødighed", ikke "ærbødigst". Man skriver ’til Dronningen’, eller hvis det er mere personligt: "Deres Majestæt". Og altid i tredie person. Er det er et længere brev, kan man skifte mellem "Deres Majestæt" eller "Dronningen", men selvfølgelig får Dronningen mange breve, som ikke er helt korrekte, også fra mig. Når jeg skriver jule-nytårshilsen begynder jeg med ’ undertegnede ønsker’ osv . Til prinsesse Benedikte afsluttede jeg sådan: "Med højagtelse, Deres ærbødige", og jeg fik da mit interview! 

Tidligere minister Arne Melchior (CD)

"Jeg husker fra historiebogen en episode i forbindelse med genforeningen i 1920. Statsminister H. P. Hansen holdt en tale til kong Christian X på vegne af de hjemkomne. H. P. sluttede sin tale med at sige: ”Det lover vi dig i dag, Kong Christian!”. Det handlede ikke om frækhed derimod om, at kongen var så ophøjet, at man kunne bruge det "du", som man ellers kun anvendte til Vorherre.

I starten af min politiske løbebane, da jeg var blevet gruppeformand, kom man jo undertiden i forbindelse til Dronningen. Og da jeg blev minister, var der statsrådet og mange selskabelige lejligheder, hvor man mødte Majestæten, og da blev vi instrueret. Skulle man drikke kaffe med Majestæten, fik vi at vide, at første gang man tiltalte majestæten ved det samvær, sagde man "Deres Majestæt" eller "Deres Kongelige Højhed", men bagefter kunne man nøjes med at sige De, Dem og Deres. De kongelige siger tilsvarende ’De’ til gæster." 

Kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen

" I dag siger jeg kun konsekvent De til Hendes Majestæt og til medlemmerne af kongehuset. Dronningen er selv klart bevidst om at opretholde den formelle tiltaleform i sit virke som Dronning. Ikke som familiemenneske, men som Dronning, og derfor vil man også bemærke, at når Kronprinsen eller Prins Joachim officielt siger noget til Dronningen eller omtaler Dronningen, så siger de "Dronningen", ikke "mor" eller "Margrethe". Så overfor kongehuset er tiltaleformen De indtil nu opretholdt, men det skulle ikke undre mig, om vi om 10-15 år til Kronprinsen siger "du kronprins Frederik". Det vil jeg ikke udelukke, for Kronprinsen tilhører en anden generation."

Hofreporter Poul Jørgensen

I en af de mest sete danske TV-udsendelser i 1996 gennemførte kronprinsen en stroppetur sammen med chefen for sportsredaktionen på TV2, og de to var dus i programmet. Det forlyder, at kronprinsen efter udsendelsen igen bad om, at han og sportschefen atter blev Des. Det samme var tilfældet, da kronprinsessen samme år sammen med en kendt dj medvirkede i et popradioprogram. Når det er kommet frem, skyldes det ikke mindst den nævnte interesse i befolkningen for tiltaleformerne omkring de kongelige.

Danmarks Radios hofreporter, Poul Jørgensen, fortæller:

"Da jeg begyndte at lave programmer om kongehuset, startede vi med at sende fra kongens fødselsdag, når han kom ud på balkonen. Første gang, kongehuset begyndte at invitere pressen med på deres ture, var under et Grønlandsbesøg. Hvis vi springer frem til nyere tider, så skulle jeg engang interviewe kronprins Frederik; jeg sagde jeg til ham, at vi lige skulle finde ud af, om vi var Des eller dus, hvortil han svarede: "Vi har jo sagt du til hinanden hele tiden - vi skal sige du!" En masse seere blev forarget over det. Året efter, da vi skulle interviewe Prins Joakim, sagde han - ordret: "Jeg vil gerne have, at du siger De til mig". Det gjorde jeg så uden problemer. Han ville markere, at han var blevet myndig, og at nu skulle folk vænne sig til at sige De og Deres Kongelige Højhed."

Seks statsministre og en dronning

I anledning af regeringsjubilæet den 14. januar 2012 havde DR inviteret seks tidligere statsministre og den nuværende - til at udveksle erfaringer om deres liv med Dronningen.

Fælles for dem alle var, at de har været særligt glade for de ugentlige møder med dronningen - de såkaldte onsdagsreferater.

Poul Schlüter, der blev statsminister i 1982 og sad frem til 1993, er den, der har haft allerflest møder med dronningen: 

"Når man mødes hver onsdag i næsten 11 år, så lærer man hinanden godt at kende. Så bliver man samtalepartnere. Og da møderne er uden for referat, kunne man redegøre for ens tvivl, derfor blev det meget åbent og meget værdifuldt." 

Den netop afgåede statsminister, Lars Løkke Rasmussen var enig i, at det ugentlige møde er en slags frirum.

"Men det er også dronningens mulighed for at drøfte ting i Kongehuset. Og når vi er i krisetider, som vi var til sidst i min regeringstid, så er det ved onsdagsreferatet, at man kan snakke med dronningen om, hvor det stiller Kongehuset. Så dialogen går begge veje." 

Den holdning delte Anker Jørgensen, der var statsminister før Schlüter og også en kort periode fra oktober 1972 til 1973: 

"Dronningen er ganske uhøjtidelig og ligetil. Hun er nysgerrig. Hun var ikke bange for at vise sig selv på en god og enkel måde. Hun interesserede sig for lovgivningsarbejdets proces, for den sidste fase." 

Anders Fogh Rasmussen var statsminister, da Danmark senest var formand for EU, nemlig i 2002. Her ledede Danmark et stort EU-topmøde, der vedtog udvidelsen af EU med ti lande. Forhandlingerne var så seje, at det betød, at en stor middag for alle EU's ledere hos dronningen måtte aflyses.

"Dronningen var heldigvis glad. Der var ingen slette miner i den forbindelse. Hun takkede for det, vi havde udført - selv om vi brændte hende af. Men betjentene, der var udkommanderet, fik heldigvis glæde af maden." 

Statsministrene har også haft fornøjelse af at danse med dronningen på de bonede gulve. På nær den nuværende statsminister, der til gengæld har fået en svingom med prinsgemalen.

"Det kan de herrer ikke prale af," lo Helle Thorning Schmidt.

Apropos svingom, så fortalte Poul Nyrup, at han engang kom til at træde på Dronningens slæb under en dans med Majestæten. "Måske var det en ide, hvis De flyttede foden ..." lød det fra Dronningen.