Prøv avisen
Videnskab

Dansk forsker opdager nyt folkefærd i DNA fra 31.000 år gamle tænder

"Du kan forestille dig, at de har lignet en blanding mellem europæere og asiater. Dem, der ligner dem mest i dag, er nok de amerikanske indianere, for de bærer på den største del af DNA, der minder om Yana-folkets, uden at det dog er identisk med det, du finder hos Yana," fortæller Rane Willerslev om det nye fund. Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Opdagelsen er en afgørende brik i puslespillet om de første amerikanere, lyder det

31.000 år gamle mælketænder fra to børn vidner om, at mennesket slog sig ned i det kolde Sibirien flere gange og længe før troet.

Det skriver Videnskab.dk.

"Det er et fund, der ændrer menneskets historie. Til alles store overraskelse viser det sig, at det her Yana-folk, som man ikke kendte før, hverken er forfader til nutidige sibiriere eller amerikanske indianere," siger Eske Willerslev, som ledede studiet om de nye fund.

"Yana-folket repræsenterer en meget gammel gruppe mennesker, der spaltede ud fra det menneskelige træ for cirka 38.000 år siden - hvilket er næsten samtidig med, at europæere og asiatere delte sig," forklarer Willerslev, der er professor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Opdagelsen er beskrevet i et nyt studie netop udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, hvor forskerne beskriver genomer fra i alt 34 fund.

Mælketænderne er blevet fundet af den russiske professor Vladimir Pitulko fra Russian Academy of Sciences, der har sendt tænderne til Københavns Universitet til genomsekventering.

Her fik forskerne tilladelse til at pulverisere tænderne, så de kunne udvinde og frasortere det menneskelige DNA fra uvedkommende organismer som bakterier og svampe.

Det ‘nye’ folk fra Yana-lejren har fået det videnskabelige navn 'Ancient North Siberians', og de repræsenterer hverken europæere eller asiater, men opstod som en selvstændig befolkningsgruppe for 38.000 år siden.

Spørger man, hvordan de har set ud, så er det svært at sige ud fra den genetiske profil, da deres DNA ikke har overlevet til i dag, siger Eske Willerslev.

"Du kan forestille dig, at de har lignet en blanding mellem europæere og asiater. Dem, der ligner dem mest i dag, er nok de amerikanske indianere, for de bærer på den største del af DNA, der minder om Yana-folkets, uden at det dog er identisk med det, du finder hos Yana," siger han.

For Eske Willerslev, der som ung ledede en række ekspeditioner og levede som pelsjæger i det nordøstlige Sibirien, er det nye studie en drengedrøm, der går i opfyldelse.

"Videnskabeligt har spørgsmålet forblevet et mysterium, for genetiske undersøgelser af nulevende sibiriere foreslår, at de stammer fra begivenheder, der ikke er mere end 10.000 år gamle, mens arkæologien fortæller os, at der har været mennesker i denne del af verden i mere end 30.000 år. Det er den kontrovers, vi nu kan give svar på," siger han.

Spørger man Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet, er han også overbevist om, at forskerholdet er nået frem til den indtil videre bedst mulige forklaring.

"De har god evidens for, at de her tre forskellige folkefærd har erstattet hinanden, og det er med til at løse nogle af de mysterier, der var tilbage omkring de første amerikanere. Der er heller ikke noget, som ikke er konsistent med tidligere forskning," siger han til Videnskab.dk.