Prøv avisen

Dansk Kvindesamfund om Miss Danmark: Man burde i dag kunne finde amme-bryster og appelsinhud på scenen

I dag bliver Miss Danmark 2018 kåret. 30 forskellige kvinder mellem 18-25 år i forskellig højde, drøjde og farver konkurrerer om titlen. Men er tiden løbet fra skønhedskonkurrencer? Det mener Dansk Kvindesamfund

Projektleder Signe Gissel Schmidt, med fokus på historie fra Dansk Kvindesamfund, mener, at tiden er løbet fra Miss Danmark, og at konkurrencen mest af alt minder om noget, der kun burde kunne eksistere i 50’erne.

”For kvinden handler det om at være fin og delikat og manden om at være stærk og skal have muskler. Det er et Barbie- og Ken-ideal, man ikke kan leve op til, og det sætter en standard for, hvordan man skal være kvinde, og hvordan man skal være mand. Der er for eksempel sikkert ikke plads til en vildt tynd mand, eller en kvinde på 150 kg., selvom de hylder ”højder og drøjder”, som det fremgår af deres hjemmeside,” siger hun.

Hun påpeger, at konkurrencen virker gammeldags og som noget, man ville se i 50’erne og ikke i dag. Hvis man skulle gøre den tidssvarende, burde man hylde mangfoldigheden.

”Tag nogle mennesker, der ser almindelige ud og bed dem tage noget pænt tøj på. Så kan det være lige meget, om man vejer 150 kg eller 50 kg. – Det viser mangfoldighed. Der er nok pres på de unge mennesker allerede, og jeg tror ikke, det hjælper med sådan en konkurrence.”

Signe Gissel Schmidt mener, at der er noget gammeldags og jomfrueligt over nogle af de krav, man skal leve op til for at være deltager. Man må for eksempel ikke have børn eller være gift eller være over 25 år.

”Det virker som et dukkeideal, at man gerne må have former, men at man skal være velproportioneret. Er den almene kvinde overhovedet repræsenteret i konkurrencen? Derudover virker det jomfrueligt, at man ikke må have amme-bryster og appelsinhud. Hvad betyder velproportioneret? Må man ikke have brede skuldre eller meget små bryster? Det tror jeg ikke. Det er ikke i tråd med de idealer, vi forestiller os, vi gerne skulle frem i mod.”

”Har de slet ikke tænkt på, at der muligvis er en anden forælder, der vil kunne tage sig af barnet, hvis man er ude at rejse som Miss Danmark? Det virker enormt gammeldags, at man ikke må have fået børn eller være blevet gift for at deltage,” siger hun.

Hvis man skal gøre konkurrencen tidssvarende, burde man udvide alderen og nogle af de krav, konkurrencen opstiller, mener Signe Gissel Schmidt.

”Det må da være fair nok, at man har født nogle børn, har et par rynker eller går med briller. Jeg tror, der er mange i landet, der ikke føler sig repræsenteret. Måske er der nogle unge, der ubevidst går og slår sig i hovedet over, at man er for tyk til at deltage eller ser ud på en bestemt måde.”

Signe Gissel Schmidt mener, at det er fint, at de også bliver vurderet på andet end det ydre. Deltagerne bliver nemlig også vurderet ud fra, om de er konkurrencemindede og ambitiøse. Derudover bliver de testet i paratviden i en quiz om Danmark. Det lægger endnu et pres på de unge mennesker, som i forvejen er stressede, mener Signe Gissel Schmidt.

”Det passer faktisk fint ind i tiden, at de lægger vægt på, at man skal være konkurrenceminded og ambitiøs, men det er en farlig tendens, der afspejler, hvad der ellers er oppe i tiden for unge mennesker, der presser sig selv ud i spiseforstyrrelser eller overtræning, som går hen og bliver farligt,” siger hun.

I konkurrencen er der én deltager, der skiller sig ud fra de andre. Hun hedder Celina Riel og mangler venstre arm. Til Ekstra Bladet fortæller hun, at hun ikke regnede med at blive en del af konkurrencen på grund af sit handicap, og direktøren Lisa Lents fortæller også, at hun er den første deltager, der mangler en kropsdel. Det er Signe Gissel Schmidt meget positiv over.

”De skal passe ind i nogle snævre idealer, men det giver en mangfoldighed og substans, når de vælger at lade Celina, der mangler venstre arm med i konkurrencen. Det sender et signal om, at de trods alt godt kan rumme, at man er anderledes end resten, ” siger hun.