Løsladelse af dansk medlem af Jehovas Vidner i Rusland er ikke et tegn på bedre tider

Efter at have være fængslet i flere år i Rusland, er det danske medlem af Jehovas Vidner Dennis Christensen blevet godkendt til prøveløsladelse. Løsladelsen ændrer dog ikke det samlede billede af religiøse minoriteters rettigheder i Rusland, mener flere

Senest om 10 dage kan Dennis Christensen komme ud af den fangelejr, som han har været i, siden dommen mod ham blev stadfæstet for knap et år siden. Her ses under den oprindelig retssag sidste år, hvor han fik seks års fængsel. Foto: Andrew Osborn/Reuters/Ritzau Scanpix
Senest om 10 dage kan Dennis Christensen komme ud af den fangelejr, som han har været i, siden dommen mod ham blev stadfæstet for knap et år siden. Her ses under den oprindelig retssag sidste år, hvor han fik seks års fængsel. Foto: Andrew Osborn/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Jeg er helt overbevist om, at Gud er med mig.”

Sådan lød det fra danske Dennis Christensen sidste år i et interview med Kristeligt Dagblad, da han stod til at sidde tre år mere i fængsel i Rusland. Det gjorde han, fordi han er medlem af Jehovas Vidner. Nu har danskeren dog en rigtig god grund til at være fortrøstningsfuld, for dommer Galina Petlitsa har den 24. juni besluttet, at han bliver løsladt før tid mod, at han betaler en bøde på cirka 38.000 kroner.

Det pegede ellers ikke i den retning, da Dennis Christensen blev idømt seks års fængsel i februar 2019. Og det kom også som en overraskelse for personer, der har fulgt sagen på tæt hold. En af dem er Jaroslav Sivulski, der er talsmand for Den Europæiske Sammenslutning af Jehovas Vidner. Han fortæller, at han og flere andre tæt på Dennis Christensen havde svært ved at forestille sig, at det kom til at ske.

”Vi var overbeviste om, at der ikke var retfærdighed i retten i Rusland. Men det var der åbenbart,” siger Jaroslav Sivulski.

Han fortæller også, at der vil gå maksimalt 10 dage, før Dennis Christensen bliver løsladt, hvis hverken anklager eller forsvarer anker sagen. Men det er der intet, der tyder på, at de gør.

”Anklageren var ikke imod det, så vi regner stærkt med, at han kommer ud inden for de næste 10 dage. Det er svært at vurdere, om han bliver i Rusland, for han har mistet sin opholdstilladelse på grund af dommen. Men han har altid udtrykt, at han elskede at bo i Rusland,” siger Jaroslav Sivulski og tilføjer:

”Der er en chance for, at denne beslutning kan skabe præcedens, så flere kan blive løsladt tidligere eller få ændret en dom. Det må skabe optimisme for dem, der står i den situation. Men det ændrer ikke billedet generelt, formange bliver fængslede på grund af deres religion.”

Dennis Christensen har været fængslet siden maj 2017, efter han blev anholdt under et bibelstudie. Det var en måned efter, at den russiske højesteret havde erklæret, at Jehovas Vidner er en ekstremistisk gruppe, og at den dermed var forbudt. Overgrebene på forskellige religiøse minoriteter i Rusland tog sin begyndelse, da præsident Vladimir Putin i juli 2016 underskrev en lov, der forbyder mission i private hjem og dikterer, at ”missionsaktiviteter” kun kan udføres i kirker og andre religiøse rum, hvis de er godkendt af myndighederne.

Samtidig blev straffen for ekstremistiske aktiviteter også skærpet. Lige nu er 24 medlemmer af Jehovas Vidner varetægtsfængslede, 10 - inklusiv Dennis Christensen – sidder i fangelejre, og 353 er anklagede for ekstremismerelaterede forbrydelser på grund af deres medlemskab af trossamfundet.

Den seneste dom faldt for et par uger siden, hvor et medlem af Jehovas Vidner blev idømt seks et halvt års fængsel, hvilket er den hidtil længste straf.

Annika Hvithamar vurderer som Jaroslav Savulski ikke, at Dennis Christensens løsladelse får afgørende betydning for situation for religiøse minoriteter i Rusland. Hun er lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet og kender af Rusland og de religiøse forhold i landet. Hun forklarer, at de seneste års fængslinger og stramninger af rettigheder for religiøse mindretal, skal ses som et led i flere årtiers langsom bevægelse i den gale retning.

”Det er de seneste år kun gået opad i forhold til domme og anklager. Ikke kun mod medlemmer af Jehovas Vidner, men også eksempelvis baptister. Jeg ville derfor ikke kalde det et nybrud, men snarere en tilkendegivelse af, at der løslades ved god opførsel. Det er særlig medlemmer af ikke-russiske og nyere religioner, der sættes ind mod i Rusland. Det handler i høj grad om, at der i landet er et nationalistisk fokus, hvor man stræber efter at styrke det særligt russiske, herunder traditionelle religion. Og det betyder også at myndighederne griber ind over for ytringsfrihed og trosfrihed,” siger Annika Hvithamar og fortsætter:

”Det sker, selvom de fleste medlemmer af Jehovas Vidner i Rusland er etnisk russiske. Jehovas Vidner er ikke en amerikansk satellit, men bliver set som sådan en.”​