Danske jøders mange ansigter

Selvom jødedommen er en af de ældste religioner i verden, er definitionen af, hvem der regnes som jøder, til debat. Denne mangfoldighed spiller en væsentlig rolle, når vi forsøger at præcisere antallet af jøder i Danmark i dag

Danske jøders mange ansigter
Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

Ethvert studie af jøder og jødedommen må altid begynde med en afklaring af, hvilke jøder der refereres til, og hvad der præcist menes med "det jødiske" i den konkrete kontekst.

For selvom jødedommen er en af de ældste religioner i verden, er definitionen af, hvem der regnes som jøder, til debat. Denne flertydighed (eller mangfoldighed) spiller en væsentlig rolle, når vi forsøger at præcisere antallet af jøder i Danmark i dag.

Helt grundlæggende kan jødisk tilhørsforhold beskrives som et religiøst, etnisk og kulturelt anliggende. Det betyder, at man kan praktisere jødedommen ud fra et religiøst perspektiv, men at man også kan tilhøre det jødiske samfund, fordi man er født jøde og ønsker at respektere denne etniske tilknytning.

På grund af opvækst og familie kan man også føle sig stærkt tilknyttet til den jødiske kulturelle praksis, fællesskab og værdier og derfor ønske at bevare denne tilknytning, selvom man samtidig definerer sig selv som ikke-troende.

Man kan definere antallet af danske jøder ud fra tre forskellige tilgange:

1. Man kan forstå det på basis af et medlemskab i et af de tre organiserede jødiske samfund i landet, altså gennem officielt medlemskab.

2. Man kan definere antallet af danske jøder på basis af den ortodokse-jødiske forståelse, også kaldet Halakha, som foreskriver, at man er jøde, hvis ens mor er jødisk, eller hvis man er konverteret gennem ortodoks-jødisk praksis.

3. Antallet af jøder kan anskues på basis af selvforståelse og selvdefinition, det vil sige antallet af mennesker, der definerer sig selv som jødiske, uanset medlemskab og ortodoks religiøs definition.

Et pålideligt statistisk overblik over antal og variation af de forskellige grupper af danske jøder vanskeliggøres ved den kendsgerning, at de danske myndigheder ikke registrerer danskernes religiøse tilhørsforhold udover medlemmer af Folkekirken.

Det er derfor umuligt at få et fyldestgørende og præcist billede af, hvor mange jøder der lever i Danmark, især hvis man vil forsøge at inkludere alle de ovennævnte grupper.

De mest pålidelige og opdaterede kilder kan findes på Jødisk Informations Centers hjemmeside og gennem søgebasen på Center for SamtidsReligion (CSR) på Aarhus Universitet. Sidstnævnte udgiver også årbogen Religion i Danmark, hvor udgaven fra 2015 blandt andet præsenterer seneste tal fra 2014 om de jødiske menigheder i landet.

Endelig kan man kan man også finde oplysninger gennem Danmarks Statistiks hjemmeside om antallet af indvandrere fra Israel. Størstedelen af disse er jøder, som udgør en betydelig andel af jøder i Danmark.

Palæstinensiske indvandrere uden israelske statsborgerskab bliver registrerede i statistikken enten som statsløse eller i henhold til deres seneste nationale statsborgerskab.

Den jødiske befolkningsandel i Danmark

Et generelt skøn er, at der lever ca. 7.000 jøder i Danmark, hvilket svarer til 1,2 promille (0,0012%) af den danske befolkning. Dette tal, som fremtræder i flere af de ovennævnte kilder, er et skøn, der inkluderer både medlemmer af menigheden, etnisk-definerede og selv-definerede jøder.

Da de to sidste kategorier ikke bliver officielt registrerede, er vurderingen formodentlig baseret på andelen af jøder, der ikke er medlemmer af menigheden, men alligevel deltager i arrangementer og højtider eller er i kontakt med det jødiske samfund på anden vis.

En stor del af disse jøder er israelske indvandrere, som definerer sig selv etnisk og/eller religiøst, men vælger ikke at melde sig ind i menigheden. Der er ifølge Dansk Statistik 1.321 israelske indvandrere bosat i Danmark i 2018 link?, hvilket svarer til 19% af det formodede antal jøder. Ca. 3.000 polsk-jødiske indvandrere flygtede i perioden 1969-1973 til Danmark.

De og deres efterkommere udgør en anden relativt stor gruppe, som traditionelt har holdt sig lidt uden for det organiserede menighedsliv og i stedet skabt et stærkt foreningsliv omkring polsk kultur og tilhørsforhold. Ikke alle 3.000 indvandrere er dog blevet i Danmark, ligesom en del også allerede er afgået ved døden. Alligevel udgør de polske jøder samt deres efterkommere en betragtelig andel af jøder i Danmark i dag.

Størstedelen af landets jøder lever i København, hvor også alle tre menigheder har hovedsæde, og hvor landets eneste jødiske skole, Carolineskolen, ligger. Også i Odense og Aarhus er der mindre grupper af jøder, men størstedelen af aktivt jødisk liv foregår i hovedstaden.

Menigheder

Som nævnt er der tre anerkendte jødiske menigheder i Danmark, samt en uofficiel menighed. Den største og ældste er Jødisk Samfund med ca. 2.300 medlemmer. Jødisk Samfund hed tidligere Mosaisk Trossamfund, men valgte i 2014 at skifte til et mere moderne klingende navn.

Jødisk Samfund er en ortodoks menighed og accepterer kun medlemmer, hvis ens mor er jøde, eller hvis man har foretaget ortodoks konvertering. Jødisk Samfund har til huse i Krystalgade i København, hvor landets største synagoge ligger samt Det Jødiske Hus, som er et jødisk kultur- og menighedscenter.

Shir Hatzafon (Sang fra Norden) er navnet på en forholdsvis ny reformmenighed, der blev officielt anerkendt i 2004. Den har ca. 120 voksne medlemmer, som mødes til menighedens månedlige shabbat-gudstjenester samt til de jødiske højtider.

Shir Hatzafon adskiller sig fra den ortodokse jødedom på en række område: den accepterer medlemskab, hvis bare en af forældrene er jødiske, den ligestiller mænd og kvinder i al dens praksis, hvilket blandt andet betyder, at kvinder kan blive rabbinere, og at mænd og kvinder sidder sammen under gudstjenesten i modsætning til i den ortodokse synagoge.

Da Shir Hatzafon har en mere åben og fleksibel forståelse end den ortodokse menighed af, hvornår man er jøde, samt hvordan jødisk liv bør udleves, har den også et andet potentiale for at vokse i de kommende år.

Selvom menigheden stadig er forholdsvis lille og endnu ikke har deres egen synagoge, men i stedet lejer lokaler på Østerbro i København, kan det forventes, at den vil trække flere unge jøder til. Blandt andet i takt med flere blandede ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder samt en stigende interesse for religiøse og spirituelle fællesskaber i nye organisationsformer.

Endelig findes der to mindre menigheder, som fastholder en mere ortodoks linje end Jødisk Samfund, og hvis aktiviteter ofte er sammenfaldende: Machsike Hadas og Chabad. Machsike Hadas, som er hebraisk for "Den, der holder fast i troen", er en ultra-ortodoks menighed.

Den blev grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede af tidligere medlemmer af Mosaisk Trossamfund, som ikke mente, at menigheden var ortodoks nok. Menigheden har til huse i en lille synagoge i Ole Suhrs Gade i København og tæller i dag kun en håndfuld medlemmer.

Chabad er ikke officielt en menighed, men snarere en meget aktivt jødisk forsamling, der byder alle velkomne til deres mange arrangementer uanset medlemskab og religiøs status.

Chabad er en del af en international jødisk pietistisk-mystisk bevægelse, Hasidisme, med rod i 1800-tallets Østeuropa, der forsøger gennem en udadvendt, opsøgende og aktivistisk profil at få flere jøder til at vælge et religiøst praktiserende liv. Der kommer typisk 50-100 mennesker til Chabads arrangementer, som også oftest bliver afholdt i lokalerne i Ole Suhrs Gade.