Teologen Jørgen Skov Sørensens diplomatiske evner bliver sat på prøve, når han fra 1. januar begynder som generalsekretær for sammenslutningen af europæiske kirker med navnet Konferencen for Europæiske Kirker (KEK). Ikke bare fordi, han skal udøve indflydelse og navigere i det politiske farvand i Europa-Parlamentet, men også fordi han skal repræsentere 114 kirker, der spænder fra folkekirken over ortodokse og anglikanere til baptister. Det er en multikulturel og multikonfessionel organisation, som han selv siger.
”Jeg kan godt lide udfordringer, og her har jeg fået en, der kan holde mig beskæftiget i et stykke tid. Det er jeg meget glad for, men det bliver en stor opgave at navigere i de forskellige kirketraditioner og repræsentere dem alle. Det ser jeg frem til,” siger han.
KEK blev etableret i 1959 med det formål at samle kirkerne i et splittet Europa. Sammenslutningen skulle fremme dialogen mellem kirkerne i øst og vest, men med tiden har den tilpasset sig den nye verdenssituation. I dag arbejder den både på et politisk og kirkeligt niveau.
Organisationen var for eksempel en del af den debat, der foregik i 2003 om, hvorvidt kristendommen skulle skrives ind i en kommende EU-forfatningstraktat. Sammen med blandt andre Kirkernes Verdensråd støttede KEK et forslag om, at det af traktaten skulle fremgå, at kristendommen har spillet en central rolle i Europas historie. Men forslaget blev forkastet af Europa-Parlamentet. Det skal man imidlertid ikke tage så tungt i dag, mener Jørgen Skov Sørensen.
”Sådan en formulering ville i virkeligheden ikke ændre så meget. Jeg vil ikke sige, at det ville være underordnet, men hvis kristendommen var skrevet ind i en præambel (indlending til forfatningstraktat, red.), havde det været en festtale. Dem kender vi godt den langsigtede værdi af,” siger han.
I stedet peger han på noget, der ifølge generalsekretæren er meget vigtigere for kirkerne i EU-sammenhæng. Nemlig en artikel fra Lissabon-traktaten, der blev underskrevet i 2007, der forpligter EU’s institutioner til at føre ”en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog” med ”kirker og religiøse samfund” og ”filosofiske og konfessionsløse organisationer”.
”Det betyder meget mere end symbolværdien i at skrive kristendommen ind i en præambel. Med Lissabon-traktaten er vi sikret at blive hørt af institutionerne i EU, og det er jeg egentlig meget godt tilfreds med,” siger han.
Af mere håndgribelige opgaver at tage fat på ser Jørgen Skov Sørensen særligt to emner, der er presserende politisk og kirkeligt.
”Nu bliver der i Danmak talt meget om forfølgelse af kristne, og det er et problem, som alle kristne kirker vil gå ind for, at vi skal gøre noget ved. Her er der en god mulighed for os i KEK at få sat det på dagsordenen på kirkeligt plan og over for Europa-Parlamentet og Kommissionen. Det, mener jeg, er en helt oplagt opgave at se nærmere på: hvordan kan kirkerne i Europa løfte denne opgave i flok og få politikerne til at handle,” siger han og nævner udbredelsen af migrantmenigheder i Europa som en anden konkret opgave for sammenslutningen af kirker.
”Jeg tænker, at vi skal se på, hvordan disse migrantmenigheder kan komme i bedre kontakt med de gamle kirkesamfund i Europa. I KEK kan vi samle erfaringer med, hvordan man kan gøre det og komme med nye idéer,” siger han.
At blande sig i mere konkrete politiske emner bliver imidlertid svært for KEK, mener den kommende generalsekretær. Modsat katolske lobbyorganisationer er det ikke muligt at finde en fælles holdning blandt KEK’s 114 medlemskirker på spørgsmål om for eksempel familiepolitik og abort.
”Den katolske kirke har den fordel, at den kan tale med én stemme. Det gør det politiske arbejde lidt nemmere. Vores organisation er enormt bred, og derfor kan det være vanskeligt at finde sager, hvor vi alle er enige. Spørgsmålet om kristenforfølgelser er et af dem, så derfor tænker jeg, at det er oplagt at begynde med,” siger han.