Det er ikke et nyt fænomen, at udlændinge søger asyl i Danmark, fordi de bliver udsat for religiøs forfølgelse i hjemlandet. Til gengæld er det nyt, at en dansker søger om asyl i udlandet, fordi han – efter eget udsagn – bliver forfulgt på baggrund af sin religion.
Det er ikke desto mindre tilfældet med lederen af den religiøse bevægelse The Last Reformation, Torben Søndergaard.
I en timelang video på det sociale medie Youtube fortæller han, at han har søgt om asyl i USA, fordi han frygter at ende i fængsel og få tvangsfjernet sine børn, hvis han vender tilbage til Danmark.
Tidligere på året viste TV 2 dokumentaren ”Guds bedste børn”, der satte fokus på en række omstridte kirkelige miljøer, herunder The Last Reformation. Dokumentaren viste blandt andet Torben Søndergaard, der drev dæmoner ud af børn ned til 15-årsalderen, mens mindre børn kiggede på.
Børns Vilkår og Red Barnet udtrykte dengang bekymring, og det fik flere politikere til at reagere. Af en betænkning fra Folketingets retsudvalg fremgår det, at dæmonuddrivelse på mindreårige og mentalt handicappede kan blive betragtet som psykisk vold. Og det er netop den betænkning, som blandt andet har fået Torben Søndergaard og hans familie til at forlade Danmark til fordel for USA, fortæller han i videoen.
”Den lov havde ikke været der, hvis ikke det var for mig og de tv-programmer (...) Og hvis jeg tager tilbage til Danmark, vil de – på grund af den nye lov – fængsle mig,” lyder bekymringen fra Torben Søndergaard, selvom det skal understreges, at der altså blot er tale om en betænkning.
Karsten Nissen, der er biskop emeritus og initiativtager til en tænketank for kristenforfølgelser, køber dog ikke præmissen om, at Torben Søndergaard skulle være religiøst forfulgt.
”Når vi taler om forfølgelse på baggrund af ens tro, handler det om mennesker, der udsættes for meget voldsomme begivenheder: bliver slået ihjel, fængslet og tortureret, fordi de udøver deres religion. Det mener jeg ikke, at man kan sige, er tilfældet her.”
Formuleringen om, at dæmonuddrivelse på børn og handicappede kan betragtes som psykisk vold, er heller ikke en begrænsning af religionsfriheden, mener Karsten Nissen. End ikke, hvis Torben Søndergaard hævder, at dæmonuddrivelse er en vigtig del af hans religionsudøvelse.
”Hvis religionsudøvelsen viser sig at være et overgreb mod børn, har samfundet pligt til at beskytte dem – ikke mod religionen, men mod det overgreb, som de her meget voldsomme oplevelser må siges at være,” siger Karsten Nissen og fortsætter:
”Han kan bo i Danmark som kristen, han kan starte en frikirke, han kan prædike og forkynde, lige hvad han vil. Der er ingen, der forhindrer ham i at udøve sin religion offentligt og på alle måder, så jeg har svært ved at se, at han skulle være religiøst forfulgt.”
Når modstandere af omskæring af drengebørn argumenterer for et forbud, henviser de også ofte til, at det er ”et overgreb på børn”. Men hvorfor er statens indgriben over for dæmonuddrivelse mere legitim end statens indgriben over for omskæring? Ifølge Karsten Nissen er forskellen, at omskæring er en rodfæstet jødisk og muslimsk tradition, som er afgørende for de pågældende trossamfunds identitet. Et forbud mod omskæring af drenge vil betyde, at det på sigt ikke vil være muligt at opretholde et mosaisk trossamfund i Danmark.
”Derudover er omskæring af drengebørn underlagt regler for, hvordan det skal foregå, blandt andet regler om lægeligt tilsyn. Når det kommer til dæmonuddrivelse, kan vi se, at nogle børn bliver chokeret og påvirket af det, der sker, og kan få psykiske problemer. Og det sker helt uden tilsyn.”
Eva Maria Lassen, der er seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, hvor hun beskæftiger sig med religionsfrihed, har også svært ved at se, hvad der skulle gøre Torben Søndergaard ”religiøst forfulgt”.
Danmark har nemlig ikke et generelt forbud mod dæmonuddrivelse, og i den betænkning, Torben Søndergaard refererer til, bemærker retsudvalget, at det er ved 'gentagne tilfælde' af dæmonuddrivelse på mindreårige og mentalt handicappede, at det 'efter omstændighederne' vil kunne blive betragtet som psykisk vold.
”Det er altså ikke nok til, at man kalde ham for religiøst forfulgt,” vurderer Eva Maria Lassen.
Det fremgår ikke af Youtube-videoen, at der skulle være rejst sag mod Torben Søndergaard. Han nævner blot, at han frygter for, at betænkningen i fremtiden vil kunne blive brugt mod ham, hvilket kun gør det sværere for ham at argumentere for, at han skulle være forfulgt nu, mener Eva Maria Lassen.