Samfundets gradvise genåbning har måske været en lettelse for mange danskere, men for flere følger også tvivlen om, hvordan de konkret skal forholde sig. For når samfundet langsomt begynder at fungere mere normalt, kan det være fristende at slække på den forsigtige adfærd.
Selvom det gentagne gange understreges, at genåbningen ikke betyder, at retningslinjerne for hygiejne og samvær skal tages mindre alvorligt, er der i de fleste situationer ikke tale om deciderede forbud. Derfor er det også op til den enkelte at handle efter myndighedernes anbefalinger.
I det offentlige rum kan man ikke undgå plakater og oplysningskampagner om corona, men det kan stadig være svært at navigere i de mange anbefalinger, viser ny måling foretaget af Voxmeter for Ritzau. Målingen tegner et fald i andelen af danskerne, som siger, at de undgår offentlige steder og større forsamlinger og undlader at deltage i sociale arrangementer. Med andre ord er mange begyndt at skrue ned for forsigtigheden.
Et coronaramt samfund i genåbning stiller derfor også større krav til den enkeltes dømmekraft, forklarer Anne Marie Pahuus, filosof og prodekan ved Aarhus Universitet. Hun har forsket i dømmekraften i et etisk perspektiv, og hun fortæller, at det større personlige ansvar også betyder, at vi skal være kreative, fordi vi står i en ny situation og selv må vurdere, hvordan vi bør handle.
Men hvorfor er det så danskernes tillid til autoriteter, der gang på gang fremhæves som en vigtig faktor for, at regeringens strategi virker mod smittespredning?
Paradoksalt nok er vores tillid til myndighederne ifølge Anne Marie Pahuus med til at styrke dømmekraften. Hun forklarer, at det er ansvarlig brug af dømmekraften at tilskyde autoritet til andre, som ved mere om et emne end én selv. Den form for autoritetstillid adskiller sig fra blind lydighed, der tilsidesætter ens egen dømmekraft og moralske ansvar:
”Når strategien lader til at have været effektiv, så tror jeg, det er fordi, vi ikke kun bevidstløst har fulgt anvisningerne, men også været hittepåsomme og forstået, at det for mange af os handler om andre end os selv,” siger hun.
Hun nævner som eksempel spørgsmålet om, hvorvidt det var i orden at tage i sommerhus. Mette Frederiksen advarede på et pressemøde inden påsken danskere om at holde igen med rejseaktiviteten inden for landet, også til sommerhuse.
”For mig at se foretog mange danskere en begavet fortolkning af den udtalelse om sommerhuse. Det handlede om at forstå ideen bag ikke at tage i sommerhus. Nemlig, at man kan smitte hinanden i togene eller sprede smitte fra meget befolkede områder til mindre ramte områder. Mange danskere brugte det ikke som en ordre, men forholdt sig til betænkelighederne og vurderede situationen med dem for øje. Ligesom alt andet handlede det om at undgå smittespredning til dem, der vil kunne løbe en helbredsrisiko ved covid-19,” siger Anne Marie Pahuus.
Når der ikke er tale om direkte forbud mod en given aktivitet, som at tage i sommerhus eller mødes i private hjem, er det op til den enkelte at vurdere, hvordan de helt konkret skal handle ud fra de principper, myndighederne lægger frem. Og godt hver femte dansker føler sig alene med ansvaret under coronaepidemien, indikerer ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
”Det er i sidste ende op til mig selv at forstå og efterleve de forholdsregler, som myndighederne giver os. Og det kan man gøre, når man forstår begrundelsen for, hvorfor vi bliver bedt om at gøre, hvad vi gør, som i eksemplet med at tage i sommerhus. Derfor er det vigtigt, at vi oplyses om, hvilken strategi vi følger,” siger Anne Marie Pahuus.
Michael Bang Petersen er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og står bag en af de undersøgelser, der indikerer, at flere danskere er begyndt at udvise mindre forsigtig adfærd. Han udtalte i P1 Morgen den 21. april, at det er nemmere for enkeltpersoner at overholde retningslinjerne på lang sigt, hvis myndighederne giver meget præcise anvisninger om, hvad man må, og hvad man ikke må. Det vil overlade den enkelte mindre til sin egen dømmekraft.
Adfærdsforsker ved Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen har et anderledes bud på, hvad der får folk til at holde afstand og god hygiejne. Han er skeptisk over for at udlede tendenser om adfærd baseret på spørgeundersøgelser, fordi vores adfærd langtfra altid er tydelig for os selv. Men han fortæller, at Google-data indsamlet fra vores telefoner imidlertid tegner samme billede: Danskerne slækker på forholdsreglerne.
Men det er ifølge Pelle Guldborg Hansen en fejl at tro, at hvis befolkningen får information til rådighed og får klare anvisninger fra myndighederne, så handler de præcist, som de bliver bedt om.
”Vores psykologi er begrænset, og selvom vi får konkret information om, hvordan vi skal handle, er det ikke sikkert, at vi følger det. Og det er slet ikke sikkert, at det er det mest effektive, hvis man vil ændre befolkningens adfærd under en pandemi. Vores psykologi laver for mange krumspring, når det kommer til at gå fra anbefalinger til handling,” siger han.
Med andre ord bør man ikke sætte sin lid til den enkeltes gode dømmekraft, men i stedet se på, hvad adfærdsforskningen siger om, hvad der faktisk ændrer folks adfærd.
Pelle Guldborg Hansen nævner som eksempel det omdiskuterede spørgsmål om, hvorvidt man bør bære beskyttelsesmaske i offentligheden. Sundhedsstyrelsen anbefaler lige nu ikke brug af stofmasker i den brede befolkning, baseret på et studie, der viste, at kirurgiske masker var mere effektive til at forebygge smitte. Men studiet undersøgte ikke sundhedsværdien af stofmasker sammenlignet med ingen maske.
”Her vil adfærdsforskningen sige, at selv hvis stofmasken ikke forhindrer dråbesmitte mere effektivt end ingen maske, så er der stadig god grund til at bruge dem. For hvis du ser mange mennesker på gaden med masker, så sender det dig et klart signal om, at de er bekymrede, og at samfundet står i en alvorlig situation,” siger han.