Danskerne favner naturens svømmehal

Vandsport er populært som aldrig før. I jagten på at komme tættere på det rå og dragende hav kaster flere og flere sig ud i våde aktiviteter. Kristeligt Dagblad var med, da en flok debuterende havsvømmere i alle aldre hoppede i bølgen blå

Solen skinner på strandløver i badeshorts og bar overkrop og børn, der leger i sandet. Blandt de mange strandgæster ved Amager Strand forsamles en lille, broget skare og hiver badetøj og våddragter op af medbragte rygsække.

Én er vinterbader og skipper våddragten til fordel for badedragt og blottede lår. Én anden er vandskræk og lærte først at svømme sidste år, kort før coronapandemien lukkede svømmehallerne ned. En tredje er tidligere elitesvømmer, men påstået ude af form. Mens en fjerde kommer til at vende våddragten på vrangen og må kæmpe sig prustende ud og ind af det trange neopren en ekstra gang.

Der er både en ung kvinde først i 20’erne og et par herrer, der er mere eller mindre gråmelerede i toppen. Sammen står de nu iført neongrønne badehætter i et træskur i Den Blå Foreningsby i Amager Strandpark ved København og lytter opmærksomt til instruktør Jakub Grzonkowskis introduktion.

”Man må gerne give op og gå roligt i land igen. I dag skal I bare lige ud at mærke, hvordan det er at være i vandet,” siger han forberedende til flokken i skuret.

Fælles for de neongrønne badehætter er, at de har meldt sig til at prøve kræfter med naturens svømmehal på Copenwaters begynderhold i havsvømning. I aften er første aften, og selvom man kan låne af foreningen, har størstedelen af deltagerne allerede købt egen våddragt. De ved, at de vil sporten – og havet.

En af dem er Anders Staffe, der til daglig er specialkonsulent i Skattestyrelsen og nu aspirerende havsvømmer. Han retter lidt på den spritnye dragt om kroppen, mens en forsinket deltager lister ind i skuret.

”Jeg har faktisk tyvstartet og svømmet i havet den sidste måneds tid,” siger han og fortæller, at det er en hel anden oplevelse end at svømme baner i en svømmehal.

”Det er hårdere, og der er mange flere faktorer, som gør sig gældende. Der er vinden og bølgerne, og det er sværere at holde retningen og koncentrere sig om teknikken, og så er der ikke to dage, der er ens på havet. Jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang,” siger Anders Staffe forventningsfuldt og retter blikket mod Jakub Grzonkowski, der gennemgår udstyr og sikkerhed, inden turen går i bølgerne.

”Man svømmer aldrig alene. Man er altid minimum to af sted,” understreger han og går videre til at introducere en stor, orange ballon, som svømmerne har spændt om livet.

”Det her er jeres havtaske, den gør, at andre på havet kan se jer i vandet. Jeg vil anbefale jer at lægge et ID-kort ind i tasken, så vi ved, hvem vi skal lede efter, hvis den bliver fundet alene,” siger han let ildevarslende.

Havet kan være farligt, men det er måske netop noget af det, der er med til at tiltrække de mange nye havsvømmere.

”Der er noget råt og dragende over havet, og jeg tror, havsvømning handler rigtig meget om at få en rå naturoplevelse og ligesom få adgang til havet,” fortæller Sara Eriksen, der er lektor på Københavns Professionshøjskole og endnu en deltager i nyindkøbt dragt.

”Det er en måde at komme tættere på havet og naturen på og ikke bare se på den, men være i den, når man ligger og kæmper i bølgerne,” siger hun.

Mens Jakub Grzonkowski har instrueret, er mørke skyer trukket ind over stranden. Det før så indbydende og solbeskinnede Øresund rusker nu gråblåt med små, hvide skumtoppe. Uden solen er luften kold, og de mange gæster i strandparken er reduceret til enkelte motionister og et teenage-kærestepar, som er for opslugt af hinanden til at opdage vejrskiftet.

På vandet er der fortsat aktivitet. Sportssejlere prøver kræfter med vinden, mens en flok standuppadlere og enkelte kajakker vugger i bølgerne. Ved Amager Strandpark ses det tydeligt, at vandsport er meget populært.

Begynderholdet krydser stranden i samlet flok, og efter et par opvarmende armsving bevæger de sig ud i vandet. Nogle glider gennem bølgerne i elegant crawl, mens andre må holde pauser for en ekstra vejrtrækning. I dag svømmer flokken nogle få hundrede meter og lytter til råd om teknik fra instruktøren, før de går i land igen. Den vandskrække deltager har klamret sig til havtasken på lavt vand de sidste minutter, men alle synes mere eller mindre lettede over at komme op af det kolde vand igen.

Sara Eriksen smiler stort, mens hun rystende af kulde kravler tilbage i tøjet.

”Jeg slugte en hel masse vand og mistede retningen, men det var helt vildt fedt. Jeg kom for naturoplevelsen, og det var det, det var. Det var råt og hårdt, men også fedt at mærke både kulden og bølgerne,” lyder det begejstret gennem de klaprende tænder.

Alle er kolde, men ingen er afskrækkede efter første svømmetræning i åbent hav.