I supermarkedet, i landets klasseværelser og på arbejdspladserne har vi alt for længe set på vores medmennesker som en trussel. ”Hold afstand”, har det lydt fra myndighederne, og det har vi gjort. Vi levede i hver sin lille sociale boble, ældre måtte undvære deres nære i flere måneder, og sociale arrangementer blev afviklet over internettet med alt, hvad det indebærer af svigtende forbindelse, dårlig lyd og forsinkelser.
Men nu lysner det. Med sommeren er Danmark ved at vende tilbage til noget, der ligner samfundet før den 11. marts 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) kunne fortælle, at ”nu skal vi stå sammen ved at holde afstand”. Og genåbningen er gået godt. Hospitalerne er ikke blevet oversvømmet af corona-syge, antallet af døde med corona er faldet markant, og selv de seneste ugers største forsamlinger, hvor 25.000 fodboldfans har skrålet og krammet ved EM-kampene i Parken i København, har medført ganske få smittede.
At det er gået sådan, kan man takke mange for, herunder myndigheder, sundhedspersonale samt røde og blå politikere, som stod sammen, da det gjaldt. Men den største tak bør gå til den danske befolkning. For mens man i flere lande kæmper med vaccineskepsis og til tider direkte skøre konspirationsteorier, har danskerne – rationelt og konstruktivt kritisk – forholdt sig til fakta og ladet sig vaccinere, så kun få lande i dag har fået vaccineret en større del af befolkningen.
Det er ellers ikke, fordi der ikke har været rigeligt med støj i den danske debat om corona og vacciner. På den ene side har man vaccineskeptikere som Men in Black, som har demonstreret i flere større byer. Og på den anden side kan man opleve, at eksempelvis minksagen, hvor en hel branche blev nedlagt på et tvivlsomt og milliarddyrt grundlag, er blevet genstand for en politisk strid, som også handler om vaccinerne. Aktuelt er der eksempelvis heftig debat om en rapport fra Statens Serum Institut (SSI), som konkluderer, at den særlige mink-variant af corona, cluster 5, som frygtet var mindre følsom over for antistoffer. Man kan ifølge SSI derfor være bekymret for, at vaccinerne også ville være mindre effektive. Men dette modsiges af flere eksperter, som påpeger, at man dybest set ikke kan drage den konklusion, da man kun har data fra tidligere smittede, ikke fra vaccinerede personer.
Alt dette har det store flertal af befolkningen dog været i stand til at se bort fra. For når de nyeste tal viser, at man nu har færdigvaccineret cirka 33 procent af befolkningen, er det jo ikke, fordi danskerne er hjernevasket af regering og myndigheder, som nogle vaccineskeptikere nærmest påstår. Nej, gennem hele forløbet har der i den offentlige debat, i medierne og i det politiske liv foregået en kritisk diskussion om fordele og ulemper ved vacciner. Og det er på den oplyste baggrund, at mange har takket ja til en vaccine – aktuelt har 57 procent af befolkningen fået det første stik.
Nu sættes der så ekstra fart på vaccineprocessen. Rumænien kæmper med en vaccineskepsis så stor, at de indkøbte vacciner risikerer at overskride deres udløbsdato, og danske myndigheder har derfor købt 1,17 millioner doser, primært tiltænkt unge i alderen 30-34 år. Det er godt for Danmark, men skidt for Rumænien, og i takt med at vi herhjemme nærmer os fuld vaccination og flokimmunitet, bør næste skridt derfor være at hjælpe de lande, der stadig kæmper med at vinde befolkningens tillid. Det er til gavn for dem – og det er til gavn for os alle i kampen mod en virus, der helst ikke skal sende os tilbage i små sociale bobler.