Prøv avisen
Dokumentation

Danskernes tro i 2019 - spørgsmål og svar

Borgerne i Danmark har mange forskellige opfattelser af tro. En ny undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov dokumenterer nogle af de grundlæggende mønstre. Foto: Thomas Kranenberg, Henning Bagger, Edward Bartel & Claus fisker/ Reuters/ Ritzau scanpix.

Hvad tror borgerne i Danmark på? Hvad får danskerne til at gå i kirke? Og hvordan forholder befolkningen sig til store spørgsmål i livet. Analyseinstituttet YouGov har undersøgt, hvad et repræsentativt udsnit af danskerne mener om grundlæggende spørgsmål om tro og kirke i Danmark. Her er undersøgelsens hovedresultater

Religion er et centralt emne i den offentlige samtale og den politiske debat i Danmark.

Forskellige måder at tro på og - ikke mindst - forskellige måder at udtrykke forholdet til tro på i det offentlige rum har pressens store bevågenhed.

Men også forskere, kulturprofiler og erhvervsliv har interesse i tidens religiøse forandringer, i religions- og kulturmøder og i de mange nye balancer mellem det traditionelle og det nye.

På denne baggrund har Kristeligt Dagblad i foråret 2019 i samarbejde med analyseinstituttet YouGov gennemført en større undersøgelse af danskernes tro.

Resultaterne fremlægges her i samlet og overskuelig form med fokus på de rå data og med de grundlæggende svarfordelinger fra deltagerne på samtlige spørgsmål i undersøgelsen.

Alle svarene offentliggøres således her som dokumentation i et forsøg på at nuancere og kvalificere samtalen om religion, kristendom og kultur i Danmark.

Avisens journalister har allerede med afsæt i undersøgelsen skrevet en række nyheder om nogle af de mest markante bevægelser i det religiøse og kirkelige landskab herhjemme. Men andre iagttagere og læsere vil kunne finde andre og nye indsigter ved hjælp af materialet.

Sådan er undersøgelsen blevet til
Undersøgelsen indeholder i alt 22 hovedspørgsmål.

En del af spørgsmålene er gengangere fra tidligere undersøgelser, herunder især de danske værdiundersøgelser samt en større undersøgelse af danskernes tro, som Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet udførte i 2013 også i samarbejde med YouGov.

En række spørgsmål blandt andet om julen og om påsken og om kirkebygninger som kulturarv er nye og vil kunne tjene som referencepunkt for senere undersøgelser af udviklingen på området.

Denne nye og samlede undersøgelse er udført af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad i perioden 29. marts - 2. april 2019.

1.515 forskellige mennesker i alderen 18 til 74 år har deltaget i undersøgelsen. Disse såkaldte respondenter er blevet inviteret via e-mail efter at være blevet udvalgt til at deltage i undersøgelsen gennem det såkaldte YouGov Panel. Selve besvarelsen er foregået som computer-assisterede web-interviews (CAWI-interviews).

Respondenterne er blevet udvalgt og svarene er indsamlet og vejet sådan, at de er repræsentative for borgerne i Danmark, hvad angår køn, alder, geografi, politisk ståsted, uddannelse samt medlemskab af folkekirken med afsæt i oplysninger fra Danmarks Statistik.

Folkekirkens medlemsprocent var pr. 1. januar 2019 ifølge Kirkeministeriet på 74,7 procent af befolkningen. I undersøgelsen fra foråret også i 2019 er det 74,4 procent af deltagerne, som angiver, at de er medlemmer af folkekirken.

Der vil dog altid være en statistisk usikkerhed forbundet med undersøgelser af denne art, som kan være højere ved andre spørgsmål, på op til +- 3 procent.

Hovedpointer fra undersøgelsen
Denne nye undersøgelse af danskernes forhold til tro og kirke og forskellige grundlæggende spørgsmål i tilværelsen viser blandt andet at:

  • 91 procent mener, at julen er en vigtig del af dansk kultur.
  • 84 procent er enten enige eller meget enige i udsagnet: ”Bare man opfører sig ordentligt, så kan man tænke og tro, hvad man vil”.
  • 82 procent mener, det fortsat skal være statens opgave at bevare historiske kirkebygninger som kulturarv for eftertiden.
  • 79 procent mener, at påsken er en vigtig del af dansk kultur.
  • 77 procent svarer, at de/deres familie synger salmer til jul.
  • 74 procent er enten enige eller meget enige i udsagnet: ”Det grundlæggende for mig ved religion er, at vi skal være gode mod hinanden”.
  • 70 procent siger, at de kun kommer i kirke, når der er en særlig anledning til det såsom dåb, konfirmation eller juleaften.
  • 66 procent føler sig lykkelige.
  • 62 procent bakker op om den særstatus folkekirken har i Grundloven i forhold til andre trossamfund.
  • 60 procent angiver, at de kender deres lokale sognepræst i et eller andet omfang.
  • 55 procent har en bibel i deres husstand.
  • 53 procent erklærer sig enige eller meget enige i udsagnet: ”Der er mere mellem himmel og jord”.
  • 51 procent har en salmebog i deres husstand.
  • 48 procent tror på en dybere mening med livet.
  • 44 procent beder eller mediterer undertiden.
  • 37 procent svarer, at de tror på Gud.
  • 36 procent mener, at religion udgør en fare i Danmark i dag.
  • 30 procent siger, at sidste gang de var i kirke var det til en begravelse/bisættelse. Og det er samtidig den mest almindelige grund til at komme i kirke.
  • 25 procent er enten enige eller meget enige i udsagnet: ”Jeg tror på et liv efter døden”.
  • 22 procent svarer, at de ikke ved, om de tror på Gud.
  • 20 procent benytter Google eller en anden søgemaskine til at finde svar på spørgsmål om tro. Det er samtidig den mest almindelig måde at få svar på den type spørgsmål.
  • 12 procent har dyrket yoga inden for det seneste år.
  • 12 procent angiver, at de er ateister.
  • 9 procent er enten enige eller meget enige i udsagnet: ”Der findes kun én sand religion”.

Regler for brug af undersøgelsen
Undersøgelsens resultater fremlægges for at blive læst og brugt og analyseret yderligere. Det er tilladt at anvende oplysningerne i artiklen og citere fra undersøgelsen, dog altid med kildeangivelse.

Følgende passus medtages ved enhver form for offentliggørelse:

”Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad. Der er via internettet i alt gennemført 1.515 interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 29. marts - 2. april 2019”.

Spørgsmål og svar fra undersøgelsen
Nedenfor kan man få et indblik i svarene på undersøgelsens spørgsmål. Først kommer spørgsmålet angivet med dets nummer i undersøgelsen fra 1 til 22.

Derefter angives den "base" i undersøgelsen, som procenttallene regnes ud fra. Hele basen for undersøgelsen udgøres af de 1.515 respondenter. Et lavere tal refererer til en delmængde, for eksempel de 548 ud af de 1.515 respondenter, som i en eller anden grad kender deres lokale sognepræst.

Dernæst følger svarkategorierne. Ud for hver svarkategori står angivet den procentandel, der har angivet det specifikke svar. Svarkategorien med højeste procenttal står som hovedregel angivet øverst under hvert spørgsmål.

Nogle forskere vælger at ignorere, de respondenter, der angiver svaret "ved ikke". I denne undersøgelse beholdes dataen i svarkategorien "ved ikke", da dataen fra denne svarkategori i forhold til spørgsmål om tro kan udgøre grundlaget for en undersøgelse koblet til tvivlen som en stadig mere betydningsfuld tendens.

Nederst i hvert spørgsmål angives totalsummen. Her fremgår det også, om respondenterne kun havde én svarmulighed, eller om de kunne angive flere svar.

Hvis hver respondent kun kunne angive et svar, vil totalsummen ligge på 100 procent.

Hvis hver respondent havde muligheden for at vælge flere svarmuligheder, vil totalsummen være over 100 procent. Det er for eksempel tilfældet ved spørgsmålet "Hvilke af følgende aktiviteter har du deltaget i inden for det seneste år?", hvor totalsummen ligger på 121 procent.

Alle procenter er afrundet til hele tal. 0 procent kan således dække over 0-0,49 procent.

Datasæt til yderligere studier
Hvis man ønsker at analysere undersøgelsens fulde datasæt nærmere i forskningsmæssige sammenhænge, kan Kristeligt Dagblad tilsende dataen ved henvendelse til avisens kirke- og tro-redaktør.

Litteratur
Undersøgelsen er blevet til med inspiration fra og referencer til blandt andet disse udgivelser:

Balslev-Clausen, Peter & Hans Raun Iversen: "Hymnolgi. Grundbog i salmesang", København: Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2014.

Christoffersen, Lisbet; Hans Raun Iversen, Niels Kærgård & Margit Warburg: "Fremtidens danske religionsmodel". København: Forlaget Anis, 2012.

Gundelach, Peter (red.): "Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981". København: Hans Reitzels Forlag, 2011.

Hjarvard, Stig: "Religionens medialisering: "Fra kirkens tro til mediernes fortryllelse". København: Samfundslitteratur, 2008.

Højsgaard, Morten Thomsen: "Den tredje reformation - fra statskristendom til google-buddhisme". København: Kristeligt Dagblads Forlag, 2011.

Højsgaard, Morten Thomsen & Hans Raun Iversen: "Danskernes tro anno 2013 - spørgsmål og svar", København: Det Teologiske Fakultets hjemmeside, 2013.

Om forfatterne
Morten Thomsen Højsgaard er udviklingschef ved Kristeligt Dagblad og ph.d. i religionssociologi fra Københavns Universitet.

Anders Ellebæk Madsen er kirke- og tro-redaktør ved Kristeligt Dagblad og cand.mag. fra Københavns Universitet.

Holger Klint er universitetspraktikant ved Kristeligt Dagblad og læser religionsvidenskab på Københavns Universitet.