Kristeligt Dagblad mener: Forældre bør ikke blande sig i et skoleforbud mod bare maver

Hvis skolen vurderer, at der er behov for at regulere påklædningen, er det ikke en sag, forældre og elever bør protestere højlydt imod. Men ledelsen må også argumentere fornuftigt uden Talebans logik

Firehøjeskolen i Vejle har sat shitstorm-bølgerne i bevægelse, efter at de i et opslag på kommunikationsplatformen Aula skrev, at skolens elever ikke længere måtte gå i crop tops - bedre kendt som mavebluser.
Firehøjeskolen i Vejle har sat shitstorm-bølgerne i bevægelse, efter at de i et opslag på kommunikationsplatformen Aula skrev, at skolens elever ikke længere måtte gå i crop tops - bedre kendt som mavebluser. Foto: Bianca Castillo/Unsplash.

”Mød I bare op til timerne i bikini og badebukser.” Sat på spidsen vil langt de fleste mennesker forstå og acceptere, at en skole selvfølgelig må kunne sætte grænser for elevernes påklædning eller mangel på samme. Den elev, der møder op i hekse- eller klovnekostume, vil forhåbentlig omgående blive bedt om at tage hjem og klæde om.

Ikke desto mindre mener nogle forældre, at skolen principielt slet ikke skal blande sig i, hvilket tøj deres børn går i på skolens område. Aktuelt handler det om Firehøjeskolen i Vejle, hvor skoleledelsen har besluttet at forbyde såkaldte crop tops – korte bluser, som ikke dækker maveskindet. En af lærerne har forklaret, at drengene ikke kan koncentrere sig, hvis pigerne går med bar mave. Lige netop i disse dage, da Taleban igen er ved at spærre Afghanistans kvinder inde i burkaer med en lignende argumentation, kunne den næppe være valgt dårligere.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at en skole selvfølgelig kan udstede nogle rammer for, hvordan dens elever må gå klædt, jævnfør de nævnte lidt yderligtgående eksempler. Men det er heller ikke så længe siden, det var på mode, at mange drenge mødte op i alt for store bukser, der gav frit udsyn til deres bagdele. Også det burde skolerne have sat en stopper for i skoletiden.

Som det er blevet nævnt, er det et spørgsmål om almindelig dannelse. Børn og unge tilbringer en meget stor del af deres tid i institutioner som børnehaver, skoler og gymnasier, hvor de skal dannes til at leve resten af livet og kunne omgås og respektere andre mennesker, eksempelvis på en arbejdsplads. Herunder lære, at man indimellem er nødt til at give køb på, hvad man selv har mest lyst til.

At teenagere gør oprør mod den slags normer, ved alle forældre, og det er fuldstændigt, som det skal være. Forældre sætter meget forskellige grænser for deres børn, og det kan være et svært farvand for skolerne at navigere i. Generelt har de dog gennem årene lidt under et stort autoritetstab, og det kan der siges meget godt om. Ingen ønsker sig tilbage til den sorte skole, spanskrøret og lektor Blomme, men diskussionen om de bare maver viser, at udviklingen er gået for vidt.

Vist skal både elever og forældre kunne præge en skoles ledelse, men det har de allerede i vidt omfang mulighed for via elevråd og skolebestyrelser. De er en vigtig del af det repræsentative demokrati, som alle er velkomne til at engagere sig i. Det fordrer på den anden side, at forældre og elever respekterer de beslutninger, skolens daglige ledelse træffer. Hvis den vurderer, at der er behov for at regulere påklædningen inden for den almindelige dannelses og rimeligheds rammer, er det ikke en sag, forældre og elever bør føle sig kaldede til at protestere højlydt imod. Samtidig må ledelsen kunne argumentere fornuftigt uden Talebans logik.

Vil man ikke respektere de spilleregler, ligger vejen åben for en yderligere svækkelse af skolens autoritet. Det har vi ikke brug for.