Vi har et problem. Når en skolelærer af simpel frygt for sin egen og sin families sikkerhed ikke tør vise sine elever nogle tegninger til at understøtte sin undervisning, så har vi alle et problem.
På sit landsmøde forleden foreslog SF, at Muhammed-tegningerne skal indgå i undervisningsmaterialet. Bedre sent end aldrig fristes man til at sige. Vi har i blå blok indkaldt til både samråd og debat i folketingssalen om dette emne, hvor SF dengang ikke ville være med til at tage ansvar. Det håber vi så, at partiet vil nu – og ikke bare lade det blive ved en flot tale.
Alle borgere, også borgere i en nation så gammel som vores, kan og bør naturligvis høste ny viden om og forståelse for de kulturer, som indvandrere fra andre lande bringer med sig. Men ingen nations borgere vil i længden finde sig i, at deres værdier skridt for skridt bliver tvunget tilbage, udskiftet og udslettet, blot fordi de indvandrede i kraft af deres store og stadigt stigende antal sætter dagsordenen.
Og dét er netop problemet med det såkaldte kulturmøde, som i 30-40 år har fundet sted i den danske folkeskole.
I stadig flere byer, også i provinsen, er andelen af børn med såkaldt ikke-vestlig baggrund steget dramatisk. Konsekvensen er velkendt ikke bare i Danmark, men i alle europæiske lande, hvor man har tilladt en massiv indvandring fra den muslimske verden.
En opgørelse fra Folketingets Finansudvalg viser, at på knap 40 folkeskoler har mere end 40 procent af eleverne ikke-vestlig baggrund, og for 21 folkeskoler gælder, at mere end 50 procent har ikke-vestlig baggrund. Hertil kommer de knap 30 muslimske friskoler, der også har mere end 50 procent ikke-vestlige elever. Antal indvandrere betyder noget, antal har en smertetærskel, og når den bliver nået, falder det faglige niveau, uroen tager til og lærernes autoritet undergraves.
Nej, ”kulturmødet” er desværre ikke endt som en smuk mangefarvet mosaik, hvor de enkelte dele tilsammen udgør en spændende og harmonisk helhed.
Den 16. oktober 2020 blev den franske skolelærer Samuel Paty halshugget på opfordring af en vred far til en elev i Patys klasse. Drabsmanden var islamist, og han reagerede på den fatwa, der var blevet udstedt af den muslimske far, fordi Paty havde vist tegninger af muslimernes profet Muhammed som led i sin undervisning i demokrati.
At drabet på Samuel Paty ikke bare er en fransk begivenhed, ser vi af en undersøgelse i dagbladet Information. Ifølge avisen er 70 procent af samfunds- og historielærerne i vores folkeskole bekymret for deres fysiske sikkerhed, hvis de nogensinde skulle bruge Muhammed-tegningerne i deres undervisning. Det er selvsagt et problem.
Derfor er det vores holdning, at Undervisningsministeriet må gå foran og gøre undervisningsmateriale om Muhammed-krisen tilgængeligt, så lærere legitimt kan undervise i emnet.
Muhammed-tegningerne er en ufravigelig del af den nyere danmarkshistorie. Derfor er tegningerne uundværlige i en fri diskussion om kultur, demokrati og ikke mindst om kristendom kontra islam.
Derfor har vi også foreslået, at Muhammed-krisen bør være en del af en historiekanon, der markerer de vigtigste perioder og begivenheder, der har formet Danmark. Her vil det være helt naturligt, at tegningerne indgår som dokumentation.
Muhammed-krisen var brutal religionsundervisning for danskerne; og samtidig nyttig og oplysende. For hvem vidste forinden, at vi havde givet husly til tusinder af tilbedere af en religion, hvor det er en dødssynd at tegne deres profet? Pludselig så danskerne den muslimske verden geråde i frådende raseri og true Danmark og danskerne med bål, brand, boykot og bombeattentater.
Mordet på Samuel Paty, attentatet ved Krudttønden og angrebet på Charlie Hebdo viser, at hysteriet, hadet og hævnlysten lever i bedste velgående og bliver holdt i live i alle europæiske lande. Også i Danmark, i folkeskolen, som i ”kulturmødet” ellers har forsøgt at møde islam med et åbent sind.
Som situationen er nu, bliver vores ytringsfrihed knægtet hver eneste dag.
Nu står skolelærerne midt i kultursammenstødet. Men vi kan ikke for lange, at de skal gå forrest i kampen for ytringsfrihed. For det er en skræmmende kendsgerning, at en skolelærer, der gør sin pligt som underviser og benytter sin grundlovssikrede ret til at bruge Muhammed-tegningerne, har god grund til at se sig ængsteligt over skulderen på vej hjem fra arbejde i frygt for den næste Abdoullakh eller Omar.
Sammenstødet viser, hvor vigtigt det er, at vi aldrig ”bakker” på principper, som for langt de fleste danskere er en selvfølgelighed og en integreret del af deres opvækst og hverdag. Vi skal insistere på, at tegningerne kan vises i undervisningssammenhæng, ligesom vi skal insistere på, at alle elever, uanset baggrund, deltager i kristendomskundskab, for det er hverken krænkende eller forkert, at muslimer lærer om danskernes religion – historisk og kulturelt.
Skolelærerne, eleverne, ja, hele folkeskolen har krav på de folkevalgtes og myndighedernes opbakning. Nu tegner der sig forhåbentlig et flertal for at gøre tegningerne til en del af undervisningsmaterialet, og det er rigtig positivt.
For som situationen er nu, bliver vores ytringsfrihed knægtet hver eneste dag. Det er på tide, at vi vågner op og opdager, hvad det er, der er ved at overgå os. Hvis vi tillader, at vores børn og børnebørn vokser op i et land, hvor ytringsfriheden har ringere kår end på vores forældres tid, så har vi kapituleret. Så har voldsmanden med sit veto vundet.
Mai Mercado er undervisningsordfører, og Britt Bager er uddannelses-, forsknings- og retsordfører – begge for Det Konservative Folkeparti.