De små synger for lidt: Flertal ønsker ugentlig morgensang i skolen

At synge sammen om morgenen i skolen er en tradition, de fleste er vokset op med og gerne ser videreført, viser undersøgelse

62 procent af de voksne danskere svarer i en undesøgelse, at de er vokset op med morgensang, og 58 procent givet udtryk for, at der på skoler bør være morgensang mindst en gang om ugen.
62 procent af de voksne danskere svarer i en undesøgelse, at de er vokset op med morgensang, og 58 procent givet udtryk for, at der på skoler bør være morgensang mindst en gang om ugen. Foto: Getty Images

For cirka 30 år siden var morgensangen i den danske skole i krise. For mange var den forbundet med noget gammelt og pligtfyldt, man ikke kunne relatere sig til. Men nu er ønsket om morgensang vendt stærkt tilbage og udfordres i dag mest af spørgsmålet om, hvilken tid på skemaet der skal afsættes til den.

Stem på dine 10 favoritsange ved at klikke her.

”Nogle gange sker der det positive, at når noget bliver afskaffet, mærker man, hvad man savner. Og folk har i den grad mærket, at de savnede fællessangen,” siger Malene Bichel, studielektor i musikpædagogik ved Rytmisk Musikkonservatorium, som har arbejdet meget med sang i skolen.

Ifølge en undersøgelse, som analysefirmaet Yougov har foretaget for Kristeligt Dagblad, svarer 62 procent af de voksne danskere, at de er vokset op med morgensang, og 58 procent givet udtryk for, at der på skoler bør være morgensang mindst en gang om ugen. Disse tal viser ifølge Malene Bichel, at mange forbinder morgensang med sangglæde og fællesskab.

Også Karen Johansen, formand for Musiklærerforeningen, har en oplevelse af, at lysten til at synge er stor, og at kun få forbinder fællessang med noget ubehageligt pligtfyldt. Når det alligevel på mange skoler halter med at få indført faste ugentlige morgensamlinger med sang, er årsagen en anden.

”Jeg mener jo, at enhver skole bør have morgensamling hver uge, gerne hver dag. Hvis skolen ikke kun skal give uddannelse, men også dannelse, ligger morgensangen på førstepladsen i forhold til at skabe fællesskab og samhørighed. Men desværre ser vi tit, at hvis ikke der helt oppe fra skoleledelsens side bliver afsat for eksempel et kvarter om morgenen, ryger det ud, fordi ingen af lærerne vil afgive deres tid til det,” siger Karen Johansen.

Mens såvel solosang som fællessang har en central plads i musikfaget, er det helt frivilligt for den enkelte skole, om den vil afholde morgensang for hele skolen eller for afdelinger samlet.

Der føres ikke samlet statistik over, hvor mange skoler der har morgensang, ligesom det på grund af hjemsendelser og smittefare har knebet med den slags under coronakrisen. Men Kristeligt Dagblad gennemførte i 2014 en stikprøve blandt 438 skoler, hvoraf godt halvdelen gav udtryk for at have daglig morgensang, mens yderligere 25 procent havde morgensang på ugentlig basis.

62 procent af de voksne danskere svarer i en undesøgelse, at de er vokset op med morgensang, og 58 procent givet udtryk for, at der på skoler bør være morgensang mindst en gang om ugen.

Af disse svar fremgik ikke, om hele skolen sang med. Ifølge Karen Johansen er det nemlig betydeligt mere udbredt at synge fællesang blandt de små end blandt de store elever, som ofte har en stor generthed over for, at andre hører dem synge.

Malene Bichel peger samtidig på, at mange moderne skolebyggerier slet ikke prioriterer den store sal, hvor alle elever kan være i samme rum til morgensang. Derfor er det ofte klassevis eller afdelingsvis, der bliver sunget. Og selvom sang-interessen er i fremgang, er der stadig en del udfordringer for sangen i skolen, for eksempel at få alle undervisere og forældre til at anerkende nytten af sang.

”Da jeg begyndte at undervise i sang, stødte jeg ofte på forældre, der overvejede, om det kunne betale sig for deres barn at bruge tid på sangundervisning. For hvis barnet nu ikke var et stort talent, hvad skulle det så til for?” beretter Malene Bichel.

Hun påpeger, at forældre tilsvarende sjældent overvejer, om det giver mening for deres barn at løbe eller læse i skolen, medmindre de er særligt talentfulde på dette område. Og det er netop synet på sang som noget, det er basalt og naturligt for alle at gøre, og ikke en disciplin for særlige talenter, hun anser det for vigtigt at udbrede:

”Det at synge skulle gerne være ligesom det at læse en roman eller et digt: En kilde til glæde for den enkelte og ikke et middel til at skulle vise sig frem for andre.”