Påskens fortælling om måltid, død, henrettelse og opstand bliver helt anderledes i år. Vil vi gribe muligheden for at gøre nyt, nu da vi har vist, at vi kan lægge vores vaner om? Jeg håber det, skriver biskop Peter Skov-Jakobsen
Den enkeltes handling har betydning for, hvordan vi kommer gennem krisen. Og den bevidsthed vil hænge ved, også når vi står på den anden side af pandemien, mener psykoterapeut Kathrine Juul-Hansen
Døden er her vores fælles modstander, som Jesus er den eneste, der frivilligt må opsøge. Det er forskellen mellem ham og os, for mens hans død i sidste ende handler om vores frelse i det evige, handler menneskets død altid kun om netop dén. Menneskets død i det verdslige, skriver Sørine Gotfredsen
Svagheden ved Bo Lidegaards argumentation er, at han tror, at den tyske formulering af en besættelse af Skandinavien og dermed Danmark var støbt i cement. Der var intet planlagt, som ikke kunne være ændret, skriver historiker Bent Blüdnikow
En tidligere undersøgelse fra Vive, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, har vist, at mennesker med større fysisk eller psykisk handicap langt oftere end mennesker uden handicap oplever at være ufrivilligt alene
Jeg er temmelig bekymret over, hvor længe dette varer. Jeg er bange for at min søn går ned psykisk på dette totale forbud mod besøg, skriver Bente Thrane
Påskeugen kaldes også traditionelt for den stille uge. Op til påskedag er det særlig tid til stille eftertænksomhed, ydmyghed og bodfærdighed. I det Herrens år 2020 får betegnelsen imidlertid en ny dimension, skriver Jesper Bacher
Den 9. april 1940 prægede dansk politik så meget, at sporene stadig kan ses 80 år efter, siger 87-årige Asger Baunsbak-Jensen, der har levet sit liv som øjenvidne og samtalepartner med ledende danske politikere fra Erik Scavenius til i dag
Debat
Caspar Wenzel Tornøe, valgmenighedspræst i Holstebro Valgmenighed
En krise danner derfor et nyt udgangspunkt, idet den ophæver de forrige nu enten illusoriske eller uanvendelige principper – derfor udgør påsken i sig selv en krise. Det oplever vi i disse dage, skriver valgmenighedspræst Caspar Wenzel Tornøe
Kanten
Isabella Arendt (KD), formand for Kristendemokraterne
Hvis vi skal godt gennem en krisetid, skal vi også have fællesskab og relationer med andre mennesker. Sangen binder os sammen med alle danskere – også dem, vi ikke kender endnu. Det har vi brug for. Særligt nu, skriver Isabella Arendt (KD)
Beslutningen om at indstille kampen mod de tyske styrker, der var i færd med at besætte Danmark, rumsterer stadig. De fleste må medgive, at det, som landet lå den morgen, ikke ville have været muligt at træffe anden beslutning, skriver Bo Lidegaard
Coronaepidemien kan skabe den nødvendige politiske forståelse for en mere ligelig fordeling af betalingen for opretholdelse og udbygning af velfærdssamfundet
Verden er mere forbundet end nogensinde, hvilket vi mærker under coronakrisen. Krisen kan være begyndelsen på en afglobalisering, og det vil være katastrofalt, mener den anerkendte økonom Branko Milanovic
Den 9. april 1940 prægede dansk politik så meget, at sporene stadig kan ses 80 år efter, siger 87-årige Asger Baunsbak-Jensen, der har levet sit liv som øjenvidne og samtalepartner med ledende danske politikere fra Erik Scavenius til i dag
Debat
Caspar Wenzel Tornøe, valgmenighedspræst i Holstebro Valgmenighed
En krise danner derfor et nyt udgangspunkt, idet den ophæver de forrige nu enten illusoriske eller uanvendelige principper – derfor udgør påsken i sig selv en krise. Det oplever vi i disse dage, skriver valgmenighedspræst Caspar Wenzel Tornøe
Kanten
Isabella Arendt (KD), formand for Kristendemokraterne
Hvis vi skal godt gennem en krisetid, skal vi også have fællesskab og relationer med andre mennesker. Sangen binder os sammen med alle danskere – også dem, vi ikke kender endnu. Det har vi brug for. Særligt nu, skriver Isabella Arendt (KD)
Svagheden ved Bo Lidegaards argumentation er, at han tror, at den tyske formulering af en besættelse af Skandinavien og dermed Danmark var støbt i cement. Der var intet planlagt, som ikke kunne være ændret, skriver historiker Bent Blüdnikow