Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Økologi kan øge høstudbyttet i u-landene

Hvis økologisk majs bliver gmo-inficeret, kan landmændene nu få erstatning. -- Foto: Scanpix. Foto: .

Man kan faktisk forene hensynet til at brødføde verdens fattigste her og nu og så sikre miljøet på lang sigt

Flere har på det seneste stillet det spørgsmål, om det er usolidarisk at støtte økologisk landbrug i en tid med fødevaremangel. Det mener jeg klart, man kan afvise.

For at imødegå fødevaremangel skal der sættes ind på en række områder. Man løser ikke fødevarekrisen på lang sigt ved at producere endnu mere i Europa og USA. Afrikanerne skal ikke leve af fødevarehjælp. I stedet bør man øge rådgivning og støtte til udvikling af landbrugsproduktionen i u-landene, hvor fødevarekrisen vil ramme langt hårdest.

Økologisk landbrug i Danmark giver i gennemsnit cirka 20 procent mindre udbytte end konventionelt landbrug. Bør Danmark så ikke droppe noget af økologien til fordel for mere konventionelt landbrug, så flere munde kan mættes? Økologisk jordbrug i Vesten giver typisk lavere udbytte end intensivt konventionelt landbrug. Økologisk landbrug har til gengæld fokus på at opbygge jordens frugtbarhed på lang sigt og dermed sikre produktionsgrundlaget.

FOR AT SIKRE EN bæredygtig udvikling må man se på de samlede systemer. Det intensive konventionelle landbrug er ofte baseret på import af foder og energi, mens økologisk jordbrug ofte er tættere på en ressourcemæssig balance, der ikke forbruger ressourcer fra andre verdensdele og bruger mindre fossil energi. Men økologisk jordbrug er ikke perfekt. Det har også behov for udvikling i retning af metoder, der producerer mere energi, end der forbruges.

Man kan faktisk forene hensynet til at brødføde verdens fattigste her og nu og så sikre miljøet på lang sigt. For at reducere risikoen for en fødevarekrise skal anvendelse af fødevarer til biobrændstoffer stoppes.

Derimod kan man producere biogas på blandt andet økologisk halm, kløvergræs og biomasse høstet fra naturarealer. Hermed kan man både producere energi og føre restprodukter retur til jorden. Der er i det hele taget brug for at se på energi, miljø og fødevareproduktion i en sammenhæng.

Vi skal også tænke energiforbrug sammen med landbrugsudvikling, da man mange steder i u-lande bruger gødning som brændsel, hvor gødningen med fordel kunne udnyttes i landbrugsproduktionen. Men det forudsætter, at der er bæredygtige alternativer, som kan anvendes til opvarmning og madlavning. Det kan være biogasudnyttelse og andre former for effektive komfurer.

Hertil kommer, at u-landene skal have bedre vilkår for landbrugsproduktion. I-landene skal afskaffe eksportstøtten helt, så de ikke dumper billige fødevarer på u-landenes markeder. Landbrugsstøtten i EU og andre rige lande skal også reduceres kraftigt, så konkurrenceforholdet på verdensmarkedet bliver mere lige. Det vil give u-landene øget motivation til at producere fødevarer både til hjemme- og eksportmarkedet.

I de rige lande skal vi omlægge vores kost til en højere andel økologi og en lavere andel kød. Der er et kolossalt spild af energi og næringsstoffer, når plantenæringsstoffer først sendes igennem dyr, inden vi spiser disse.

Det ville også virke stærkt sundhedsfremmende og modvirke fedmeepidemien. Og så behøvede vi ikke at beslaglægge store arealer i u-landene til at producere foder til vores husdyr.

Hovedparten af fødevarerne skal samtidig produceres lokalt eller regionalt, både i i- og u-lande. Det vil være en fornuftig måde at imødegå en fødevarekrise på. En lokal produktion vil også gøre u-landene mindre afhængige af fødevareimport og dermed af prissvingninger på verdensmarkedet.

MEN HVAD SKER DER med u-landenes produktion, hvis de omlægger til økologisk landbrug? Undersøgelser viser, at udbyttet i u-landene kan fordobles eller tredobles ved hjælp af økologiske metoder. Det er påvist i rapporter af såvel FAO som de danske forskere Per Pindstrup Andersen og Niels Halberg.

Især har bønderne forholdsvis god høst i områder, hvor ressourcerne er små, og agerjorden dyrkes traditionelt uden brug af kemikalier eller gensplejsede afgrøder. Et eksempel er Madagaskar, hvor rishøsten blev fordoblet, da den økologiske SRI-metode blev indført.

Økologi kan samtidig bidrage til at genopbygge frugtbarheden på udpinte arealer. Men mange forveksler økologisk landbrug med gammeldags ineffektivt landbrug. Nogle har endda påstået, at Afrika allerede har økologisk jordbrug i dag. Intet kunne være mere forkert. Økologisk jordbrug kræver, at man holder hus med ressourcerne og ikke udpiner jorden.

Jette Hagensen er landbrugsmedarbejder i Det Økologiske Råd