FOLKETINGET HAR IKKE noget værdiudvalg, men flere partier har værdiordførere. Naser Khader var angiveligt den første til at påtage sig den titel, allerede da han var radikalt folketingsmedlem i 2007, siden blev han det igen i 2009, da for Det Konservative Folkeparti. Senere fik både Dansk Folkeparti og Radikale Venstre værdiordførere, nemlig Pia Kjærsgaard og Zenia Stampe.
Nu er Naser Khader for tredje gang blevet værdiordfører, stadig for De Konservative, men hvad er det for en værdipolitik, han skal markere, og hvorfor overhovedet have værdiordførere, når man har andre ordførere, der kan tale om de konkrete værdipolitiske spørgsmål?
”Værdipolitik kan for eksempel handle om nogle af de etiske dilemmaer i sundhedspolitikken. Områder, der har at gøre med fædrelandet, som vi er så optagede af. Hvad har gjort Danmark til det, landet er i dag? Det kan komme ind under mange forskellige områder. Samspillet mellem stat og kirke, hvor vi har haft nogle kampe. For os er det med at kere sig for Danmark enormt vigtigt. Derfor er det vigtigt for os at have en, der hele tiden er opmærksom på de områder,” siger Naser Khader.
Er det ikke noget, de enkelte ordførere på fagområder også tager op, hvad enten det er forsvars-, sundheds-, kirke- eller kulturordføreren?
Jo, men der er områder, der lapper over hinanden. Inden for uddannelsesområdet kan der være noget med friskolerne og de lærere, som underviser der, og forhold, der kolliderer med vores grundlæggende værdier. Det kunne være oplagt for mig at blande mig i det efter en samtale med uddannelsesordføreren.
I sagen om imamloven lå noget af det under Kirkeministeriet, noget havde med Undervisningsministeriet at gøre, og noget lå på retsområdet. Så det gik på tværs af forskellige politiske områder. Der tog jeg det op, selvom det lå under forskellige ministerier.
Hvad går den konservative værdipolitik ud på?
For os er Danmark et fædreland, og vi skal værne om Danmark, passe på Danmark. Det er et unikt land. Det kan andre lande også være, men for os er det en selvfølgelighed, at man passer på Danmark. Både bevare det og være med til at forandre det. Det var derfor, vi sagde, at det var en dårlig idé at komme med et forslag om at spare 25 procent på Danmarks Radio.
Kunne Det Konservative Folkeparti ikke have kæmpet bedre for værdipolitikken, hvis I havde fået de relevante ministerposter som forsvarsminister, integrationsminister, kulturminister eller kirkeminister. Hvorfor satte I ikke mere ind på det?
Jamen, vi har da fået Justitsministeriet. Det handler om lov og orden, og forbrydere skal straffes hårdere. Det kan da ikke være mere konservativt. Vi har fået Erhvervsministeriet og er et erhvervsvenligt parti.
Værdier handler også om at gøre velfærdskagen større. Så er der uddannelse. Det handler jo også om indlæring, disciplin i skolen er også konservativ værdipolitik. Man kunne også have fået tre andre ministerier, der havde været værdipolitiske, men nu har vi fået dem her.
Er det for at kompensere for, at I ikke har de andre ministerier, at du er blevet værdiordfører?
Jamen, det spiller selvfølgelig også ind. Man skal huske på, at vi er en del af regeringen, og ministrene kan ikke bare præsentere os for noget, vi skal nikke ja til. Vi skal inddrages helt fra begyndelsen.
Hvad er det værdipolitiske succeskriterium for Det Konservative Folkeparti i denne regering?
Det er, at vi får en asylreform. Hvis vi ikke får det, er det ikke en succes. Vi skal have en reform af asylsystemet, som går ud på, at dem, der får asyl, kun er dem, vi henter i lejre. Vi skal have en statsborgerskabsreform. Alle antidemokrater skal frasorteres. De skal ikke have statsborgerskab. I forsvarspolitikken skal vi op på at bruge to procent af BNP, bruttonationalproduktet, på et tidspunkt.
Er det to procent i denne valgperiode?
Nej, det kan vi ikke, men om 10-15 år skal vi være oppe på det niveau. Det står ikke klart i regeringsgrundlaget, men det er vores ambition.
Hvad er det kortere mål?
Det er, at vi får flere midler til forsvaret og flere politibetjente. I forhold til folkekirken er succeskriteriet at beskytte folkekirken mod de angreb, den bliver udsat for. I forhold til DR kommer der et medieforlig, hvor vi gerne vil sætte et stort fingeraftryk, så man ikke slagter DR, men slanker det, så vi kan få bedre public service,” siger Naser Khader.