Prøv avisen
Debatinterview

Mange nye flygtninge og indvandrere vil forstærke muslimers krav om særbehandling

Lige nu står vi over for en stor bølge af flygtninge, hvoraf en del er religiøse muslimer. Vi ser mænd, der anråber Allah, når de kommer i bådene til de græske øer, og en stor del af kvinderne bærer tørklæde. Nogle af dem vil kræve flere moskéer, mere halalkød i børnehaverne og flere religiøse rettigheder, når de slår sig ned i Danmark, mener Mehdi Mozaffari. Foto: Malte Kristiansen/Scanpix

Jeg forstår godt, at medierne viser hensyn og ikke offentliggør Muhammed-tegningerne. Men min bekymring er, at vi i vores forsøg på at imødekomme muslimske særkrav lidt efter lidt giver køb på dyrebare frihedsrettigheder, siger islamekspert, professor emeritus Mehdi Mozaffari

Den 30. september er det 10 år siden, Morgenavisen Jyllands-Posten offentliggjorde 12 karikaturtegninger af muslimernes profet Muhammed. Tegningerne udviklede sig til at blive den største udenrigspolitiske krise for Danmark i efterkrigstiden. I januar 2006 var der voldsomme demonstrationer i en række lande i Mellemøsten. Der blev sat ild til flere ambassader, og salget af mejerikoncernen Arlas varer i Mellemøsten gik totalt i stå. Hvordan kunne det går til?

"Det var første gang, Danmark oplevede den type krise. Muhammed-krisen havde lighedspunkter med de demonstrationer, der opstod i forbindelse med udgivelsen af Salman Rushdies bog ”De sataniske vers” i 1988."

"Når karikaturkrisen udviklede sig så voldsomt, skyldtes det flere ting. Muslimer i Danmark var på det tidspunkt ved at blive bedre organiseret og var efterhånden begyndt at stille særkrav til det danske samfund. Derfor reagerede en gruppe danske imamer voldsomt på tegningerne."

"Dertil kom, at den meget veltalende palæstinensiske imam Abu Laban kom til Danmark. Han havde et stort netværk blandt islamistiske grupper som Det Muslimske Broderskab i den arabiske verden."

"Samtidig var situationen i Mellemøsten eksplosiv, og de islamistiske grupper kunne bruge tegningerne som en sag til at bekræfte deres eksistens. I Egypten var demonstrationerne både en protest mod den danske regering og mod den daværende egyptiske præsident, Hosni Mubarak."

"Jeg kan huske, at jeg under Muhammed-krisen mødte generalsekretæren for den Arabiske Liga, Amr Moussa. Han er egypter og er ikke kendt som fundamentalist. Jeg spurgte ham, hvorfor tegningerne affødte så mange protester. Han forklarede mig, at regeringen og politikerne i Egypten bestemt ikke var tilhængere af demonstrationerne, men at de var nødt til at bøje sig for folkets vilje. Mit indtryk var, at demonstrationerne i de fleste lande ikke var en regeringssag. Men regimerne accepterede protesterne. De ville ikke lægge sig ud med de islamistiske grupper."

Hvordan tror du Muhammed-krisen vil påvirke Danmark de kommende år?

"I forbindelse med den aktuelle flygtningekrise har formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, talt om Europas tradition for at modtage flygtninge fra lande som Ungarn, Rusland og Tjekkiet. Men det er første gang, at Europa oplever en så massiv immigration af flygtninge fra ikke-europæiske lande. Det glemmer vi at tale om, når vi nævner vores moralske pligt over for flygtningene."

"De mange nye flygtninge og indvandrere vil stille nye særkrav til ikke-muslimske samfund som Danmark. Der vil komme flere krav om, at vi skal respektere deres religion. Det stiller Europa i et vanskeligt dilemma."

"Jeg forstår godt, at medierne ikke trykker Muhammed-tegningerne. Men spørgsmålet er hele tiden, hvor langt vi skal gå i forhold til at tage hensyn til den slags særkrav. Min bekymring er, at udviklingen bliver en glidebane. Hvis vi giver efter og hele tiden skal vise hensyn til religiøse muslimer, så risikerer vi at miste nogle af vores egne frihedsværdier. Det bliver politikerne nødt til at overveje, når de lukker så mange flygtninge og indvandrere fra ikke-europæiske lande ind i Europa."

Du har selv avissiden med Muhammed-tegningerne i glas og ramme på din væg. Hvorfor?

"Jeg synes, tegningerne er morsomme. Det er en del af mit Danmark, at man kan gøre grin med religion."

Hvad er forskellen på karikaturkrisen og den krise, der opstod i forbindelse med udgivelsen af Salman Rushdies bog ”De sataniske vers” i 1988?

"Karikaturkrisen fik et internationalt ekko, som man ikke havde oplevet før. ”De sataniske vers” var skrevet af en person. Tegningerne blev et spørgsmål om pressefrihed. Parallelt med de muslimske protester kom stærke protester mod censureringen af tegningerne fra pressefolk i Europa."

"På den måde blev karikaturkrisen mere omfattende end debatten og protesterne mod ”De sataniske vers”. Rushdie-affæren mobiliserede i første omgang muslimer i Bradford i England, der brændte Rushdies bøger af. Senere bredte protesterne sig til Pakistan, Indien og Iran."

Hvad betød det for udviklingen af krisen, at en gruppe danske imamer i november 2005 rejste til Mellemøsten og opfordrede til fordømmelse af Danmark ?

"Det var gnisten, der antændte krisen. Uden den rejse er det ikke sikkert, at tingene havde udviklet sig så voldsomt. Specielt det faktum, at de danske imamer medbragte materiale, der intet har med de 12 tegninger at gøre og viste grove billeder af Muhammed, for eksempel med grisetryne."

Kunne Danmark have undgået, at karrikaturkrisen udviklede sig så voldsomt?

"Ja, det var en fatal fejl, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste at mødes med ambassadører fra muslimske lande, da de henvendte sig til ham i oktober 2005.Man kunne godt have forestillet sig, at et sådant møde kunne have afværget krisen. Det ville også have givet islamisterne et argument mindre."

"Før Anders Fogh Rasmussens afvisning havde tegningerne først og fremmest været en sag om Morgenavisen Jyllands-Postens handlinger. Nu blev det et spørgsmål, der klæbede til Danmark som stat. Det gjorde heller ikke sagen bedre, at Anders Fogh Rasmussen i februar 2006 optrådte på den arabiske tv-station al-Arabiya. Han virkede ydmyg og undskyldende, og det går ikke i den arabiske verden."

Hvad har tegningerne betydet for Danmarks omdømme?

"I forhold til Danmarks handelsinteresser, så var boykotten af danske varer kortvarig og påvirkede ikke for alvor Danmarks eksport. Tabene udgjorde en promille af, hvad Danmark i dag mister på sanktionerne mod Rusland."

"Jeg kan selv huske, at jeg besøgte det ellers så fundamentalistiske Qatar i begyndelsen af 2007 lige efter Muhammed-krisen. Ingen studsede over, at en af de flotteste delikatesseforretninger i basaren i Doha hed ”Danmark”."

"Jeg synes også, det er svært at sige, om Muhammed-krisen har påvirket Danmarks omdømme. I mange lande i verden bliver Danmark forvekslet med Sverige, og på mange måder satte tegningekrisen Danmark på verdenskortet."

"Blandt islamister er det klart, at Muhammed-tegningerne stemplede Danmark som et antiislamisk land, der ikke tager hensyn til muslimers religiøse følelser. Men mere demokratisk sindede og sekulære folk har fortsat en opfattelse af Danmark som et af verdens førende lande, når det gælder demokrati, ytringsfrihed og velfærd. Jeg tror ikke, at krisen for alvor har skadet Danmark."

Men det er vel først og fremmest Muhammed-krisen, der har gjort Danmark til et mål for terrorister. Omar El-Husseins angreb på Krudttønden i februar var rettet mod et arrangement med forbindelse til tegningerne?

"Jo, det er sandt. Karikaturkrisen er blevet en ekstra undskyldning for at angribe Danmark. Men omvendt kender jeg ikke noget land i Vesteuropa, der ikke er på terroristernes liste."

Nu er der gået 10 år. Tror du, karikaturkrisen vil være forsvundet om 10 år?

"Nej, den vil fortsat være en reference for muslimer. Noget, de henviser til som et symbol på, at Danmark ikke tager deres tro alvorligt."

"Lige nu står vi over for en stor bølge af flygtninge, hvoraf en del er religiøse muslimer. Vi ser mænd, der anråber Allah, når de kommer i bådene til de græske øer, og en stor del af kvinderne bærer tørklæde. Nogle af disse mennesker vil kræve flere moskéer, mere halalkød i børnehaverne og flere religiøse rettigheder."

"Vi oplever i dag unge muslimer, der sprogligt og uddannelsesmæssigt er meget velintegrerede, men ikke kulturelt. De vil måske danne politiske partier. Politikerne bliver nødt til at overveje, hvad de stiller op, for disse krav er en udfordring for frihedsrettighederne i vores eget samfund."

Mehdi Mozaffari. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen