10 brudepiger

”Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen.”

Matthæusevangeliet 25, 1

Det er en lignelse, der fylder én med uro. Jo, for alle 10 brudepiger var jo enige om at gå ud for at møde brudgommen. Det var ikke sådan, at de fem blev hjemme, fordi de ikke gad eller havde travlt med noget andet. Nej, alle var med på at gå derud, men kun fem af dem kom med til festen.

Brudgommen lod vente på sig, og da han omsider kom, viste den afgørende forskel sig. Alle var blevet døsige og faldet i søvn, men da de vågnede ved råbet om brudgommens komme, var det kun de fem, der havde ekstra olie med, så lamperne kunne brænde, som kom med til brylluppet.

Så er det, uroen melder sig: Er det mig, der ikke bare er faldet i søvn, men skal høre de forfærdelige ord ”sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke”? Er det mig, der bilder mig ind, at jeg er med, men som alligevel står udenfor?

Det er vigtigt, at den tanke melder sig i denne alvorlige adventstid.

For det handler ikke kun om Herren, der kommer. Det handler også om, hvordan vi tager imod ham.

Og det er ikke alle mulige bortforklaringer, vi har brug for. Sommetider er det jo blevet sagt, at de fem kloge piger burde have været villige til at dele med de andre. Der er nu engang noget her i livet, som ikke kan deles.

Hvis min nabo tror, men jeg ikke gør det, så kan han fortælle mig om sin tro og forsøge at overbevise mig, men dele den med mig – det kan han ikke. Og er jeg på den yderste dag så optaget af mig selv og mit, så der ikke er noget som helst tilbage af den hellige olie, ja, så nytter det ikke noget. Så mangler jeg simpelt hen det, som skal til. Adgangsbilletten. Så står jeg bare dér i alt mit eget og mangler det, som ligger i ordene ”iført Kristus”.

Derfor er der al god grund til eftertanke og bøn.

I en gammel, men ikke særlig kendt salme lyder det sådan:

Hastigt du komme kan og brat

i hver en time dag og nat.

Lad brænde mit hjertes lampe

beredt i tro, i håb og i kærlighed.

Jeg sover eller våger, da være jeg din,

jeg lever eller dør, da være du min.

Frede Møller er pastor emeritus.